Addis Ababa: Topmødet, der definerer vores fremtid

Af Sarah Kristine R. Johansen og Mette Fisker
Henholdsvis politikmedarbejder og politikassistent hos Globalt Fokus

År 2015 er året, hvor verdenssamfundet skal tage afgørende beslutninger, som vil få betydning for millioner af mennesker i mange år frem. Den første beslutning skal tages den 13.- 16. juli i Addis Ababa, hvor FN’s tredje konference om udviklingsfinansiering afholdes. Resultaterne fra konferencen får stor betydning for ambitionsniveauet for aftalen om de nye bæredygtige verdensmål, der skal vedtages i New York i september.

Særligt udviklingslandene har gjort det klart, at et progressivt resultat i Addis Ababa er altafgørende for, hvad der kan opnås enighed om i New York. Det er derfor kritisk, at Danmark, Europa og resten af det internationale samfund er villige til at forpligtige sig til en ambitiøs og bindende aftale om udviklingsfinansiering.

Ambitiøs fælles EU-position er afgørende
Selvom juli nærmer sig, er forhandlingerne om udviklingsfinansiering stadig på et tidligt stadie. De første mellemstatslige forhandlinger i FN-regi fandt sted i januar, men et udkast til aftaleteksten bliver først delt med medlemslandene i denne uge. Derefter har landene to møder til at forhandle, inden ministrene mødes i Addis Ababa og lægger sidste hånd på aftalen. Som et led i denne proces fastlægger EU sin forhandlingsposition. Derfor mødes EU’s udviklingsministre den 12. marts for at diskutere med udgangspunkt i EU-Kommissionens meddelelse ”Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015”, som indeholder flere gode elementer, særligt i forhold til princippet om ”Politik-kohærens for udvikling”, der sigter mod, at EU’s politikker på områder som klima, skat og handel ikke underminerer udviklingslandenes muligheder for at udvikle sig. En ambitiøs og progressiv fælles EU-position på udviklingsfinansiering vil være vigtigt for, at Addis Ababa konferencen bliver en succes.

Mens EU-meddelelsen er et godt udgangspunkt, mangler den stadig essentielle elementer, der kan sikre finansiering til global menneskerettighedsbaseret bæredygtig udvikling. Derfor er det vigtigt, at Danmark arbejder aktivt for en ambitiøs EU-position på området, hvor Danmark særligt løfter tre emner ind i forhandlingerne:

Finansiering af udvikling vha. egne ressourcer
Danmark skal arbejde for, at alle lande bedre kan mobilisere deres egne ressourcer til at finansiere udvikling. Særligt er det vigtigt, at Danmark støtter etableringen af et nyt mellemstatsligt organ om internationalt samarbejde på skatteområdet, da manglen på en fælles dagsorden for skatteområdet koster alle regeringer enorme mængder af ressourcer, som i stedet kunne have været brugt på bæredygtig udvikling. Aktuelle globale skattestandarder udvikles bag lukkede døre i OECD, hvilket udelukker 80 procent af verdens lande fra beslutningsprocessen og medfører, at skattestandarderne ikke tager højde for udviklingslandenes særlige behov på området.

Danmark skal arbejde for, at alle lande bedre kan mobilisere deres egne ressourcer til at finansiere udvikling.

Sarah Kristine R. Johansen og Mette Fisker
Henholdsvis politikmedarbejder og politikassistent hos Globalt Fokus

Fokus på udviklingseffekten af private investeringer
Derudover skal Danmark arbejde for et øget fokus på udviklingseffekten af private investeringer, særligt når investeringerne støttes med udviklingsbistand. Mange udviklingslande oplever i disse år høje vækstrater og stigende investeringer fra både ind- og udland. Disse private investeringer udgør et kæmpe potentiale, men der er store udfordringer forbundet med at sikre, at de positive effekter når den brede befolkning. Danmark bør derfor arbejde for, at alle aktører, også den private sektor, skal stilles samme krav om ansvarlighed, gennemsigtighed, monitorering og nationalt ejerskab, når der er bistandsmidler involveret for at sikre et tydeligt fattigdoms- og rettighedsfokus. Desuden skal alt samarbejde med den private sektor baseres på respekt for menneskerettighederne og miljømæssige safeguards i tråd med de internationale konventioner og retningslinjer på områderne.

Udviklede lande skal fortsat yde til udviklingsbistand
Endeligt skal Danmark arbejde for, at de udviklede lande genbekræfter forpligtelsen på at give 0,7 procent af BNI til udviklingsbistand og vedtager bindende tidsplaner for at opfylde forpligtelserne. I den forbindelse skal det fastslås, at klimafinansiering ikke må blandes sammen med bistandsmidler. Selv om kun få lande har opfyldt deres bistandsforpligtelser, og udviklingsbistanden er mindre end de andre finansielle strømme, har bistand historisk set været - og er stadig - en vigtig del af udviklingsfinansiering, idet den som eneste finansielle strøm er direkte dedikeret til fattigdomsbekæmpelse og bidrager til at opbygge rammebetingelserne for udvikling, herunder vitale samfundsinstitutioner og menneskerettigheder. Dette gælder især for de mindst udviklede lande (LDC), hvor bistand stadig er den største eksterne finansieringskilde og tegner sig for 70 procent af alle eksterne strømme.

Disse er alle områder, som kan gøre en stor forskel for verdens fattigste, hvor Danmark har særlige erfaringer og strategiske interesser, og som vi opfordrer udviklingsministeren til at bringe ind i forhandlingerne i EU og FN. Det er nemlig nu Danmark og EU skal vise sig som progressive, modige og troværdige forhandlingspartnere, hvis verdens fremtid ikke skal tabes på jorden.