Debat

Afghanistan er stadig i krig

DEBAT: Det er risikabelt at planlægge indsatsen i Afghanistan uden at medregne krigen, der endnu ikke er slut, mener Henrik Ø. Breitenbauch, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Krigen i Afghanistan er en politisk konflikt, som finder sted med militære midler. Det ligger i kortene, at der vil komme en eller anden form for politisk løsning - et kompromis mellem Taleban og Kabul-regeringen. Men det politiske rum for den løsning vil i høj grad være determineret af udviklingen på slagmarken.

Henrik Ø. Breitenbauch
Seniorforsker ved Center for Militære Studier, KU
Fakta

Fra 3. september og en måned frem handler Udviklingsdebatten om Danmarks fremtidige indsats i Afghanistan.

Mød denne måneds debatpanel.

Udviklingsdebatten på Altinget | Udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget l Udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområde.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til kafr@altinget.

Af Henrik Ø. Breitenbauch
Seniorforsker ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet.

Afghanistan er stadig i krig. Midt i erkendelsen af og forberedelserne til, at Danmark er ved at afslutte størstedelen af sit militære engagement i den krig, der har været den mest omkostningsfulde siden 1864, og midt i overvejelserne om hvilken form Danmarks fremadrettede og i hovedsagen civile engagement skal have, er det værd at huske sig selv på, at konflikten ikke er overstået.

Krigen i Afghanistan er en politisk konflikt som finder sted med militære midler. Selvom de internationale styrker nu er overgået til en støttende rolle, finder der stadig slag sted, soldater risikerer livet og nogen mister det. Den afghanske hær er altså stadig rigtigt i krig.

Det ligger i kortene, at der vil komme en eller anden form for politisk løsning - et kompromis mellem Taleban og Kabul-regeringen. Men det politiske rum for den løsning vil i høj grad være determineret af udviklingen på slagmarken.

Krigens midler og logik bliver ikke irrelevant, efterhånden som NATO's ISAF-styrke trapper ned og efter planen forlader landet med udgangen af 2014. Derfor er det vigtigt fortsat at interessere sig for sikkerhedssituationen og for udviklingen i den militære del af den samlede indsats, som tæller som strategisk overfrakke på det internationale bidrag til et nyt Afghanistan.

Magtbalance er afgørende
Hvad skal man så særligt holde øje med? Basalt set er det, om der kommer en gentagelse af situationen i Vietnam, fra de amerikanske styrker trak sig ud, til Nordvietnam vandt kontrollen med syden.

Udover den oplagte parallel til vestlige stormagters retræte er der selvfølgelig også mange elementer, der gør, at de to situationer ikke er sammenlignelige. For eksempel er Taleban ikke en enhedsorganisation som den nordvietnamesiske hær var, og det er heller ikke en organisation, der er i stand til at kæmpe konventionelt, som den nordvietnamesiske hær kunne. Efterspillet vil altså få en anden form.

Men scenariet må være øverst på listen over mareridt i Pentagon. For når alt kommer til alt, kan en politisk løsning kun etableres, hvis der som minimum er en form for balance i magtforholdet mellem de stridende parter.

Når vesten trækker sine militære styrker ud, er det altså med den klare forudsætning som baggrund, at de afghanske styrker forventes at kunne klare ærterne selv. Vestlige bidrag i form af såkaldte kritiske ’enablers’ - flystøtte, logistik med videre - kan hurtigt blive ubehageligt genaktualiserede midt i et vestligt fokus, som trækker i retning af det civile. Men krigen er ikke forbi. Det er en risikabel strategi at planlægge som om, den var det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00