Danmark giver 2,2 millioner til fredsarbejdet i Afghanistan

FREDSFORHANDLINGER: Regeringen bevilger godt to millioner kroner til fredsarbejdet i Afghanistan. Selvom Helmandprovinsen er præget af uro, går det fremad på flere punkter, mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

For mig er det vigtigt, at vi fortsætter engagementet i at skabe et stabilt og fredeligt Afghanistan.

Anders Samuelsen
Udenrigsminister (LA)

Danmark har besluttet at bevilge 2,2 millioner kroner til FN-projektet Salaam Support Group, der hjælper den afghanske regering i fredsforhandlinger med oprørsgrupperne i landet. 

Salaam Support udfører blandt andet træning i forhandlingsteknikker, ligesom man fører dialog med Taleban om adgang for humanitære organisationer og beskyttelse af civilbefolkningen

“Vi mener, det er vigtigt at støtte, at fredsforhandlingerne kommer til at fungere," siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

0:000:00