Hvis det ikke kan måles, tæller det ikke. Det er et udsagn, som vi mere end meget gerne skriver under på i Danmarks Statistik. Og vi er ikke de eneste. De gjaldt også for de verdensledere, der i 2015 traf beslutning om verdensmålene ved FN’s generalforsamling det år.

Mange kender de 17 verdensmål, færre er opmærksom på, at de er delt op i 169 delmål, og det er nok kun nørderne, der ved, at udviklingen i de 169 delmål måles ved hjælp af omkring 240 indikatorer. Og der er gode grunde til, at arbejdet med verdensmålene skal understøttes af tal.

Der skal tænkes globalt og handles lokalt

Finansministeriet er ansvarlige for arbejdet med verdensmålene i Danmark, og Danmarks Statistik har fået til opgave at sørge for, at der er de rigtige og nødvendige tal på de 17 verdensmål, de 169 delmål og de mange indikatorer.

De findes i dag på Danmarks Statistiks hjemmeside, men det er ikke uden udfordringer at få tallene på plads. Udfordringer der kan være sigende for vores fokus eller mangel på fokus på den bæredygtige udvikling, som det er formålet med verdensmålene af fremme. For eksempel handler en indikator om turisme, og det ved vi en del om fra den eksisterende statistik. Men når ønsket med et enkelt ord ændres til ‘bæredygtig turisme’ bliver det sværere. 

Der mangler ikke data for at kunne følge med i hvordan det går med at udvikle samfundsmæssig, social og klimamæssig bæredygtighed i Danmark. I udviklingslandene er situationen en helt anden.

Niels Ploug
Direktør i Danmarks Statistik og observatør i 2030-panelet

Verdensmålene er globale, men som bekendt handler det om at tænke globalt – og handle lokalt. Derfor tog 2030-panelet i 2019 et initiativ, der skulle supplere de globale tal med lokale danske tal.

Vores Mål-projektet var en invitation til alle i Danmark – borgere, organisationer og virksomheder – til at komme med idéer til særlige danske målpunkter, der passede med bæredygtighedsmålene i verdensmålene. Der kom mange tusinde forslag, og i sidste ende blev det til 197 danske målepunkter som også kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside sammen med rapporten fra projektet.

Så der mangler ikke data for at kunne følge med i, hvordan det går med at udvikle samfundsmæssig, social og klimamæssig bæredygtighed i Danmark. Og dermed også kunne vurdere, i hvilken udstrækning udviklingen bliver fulgt op af handling fra politikerne, fra borgerne og virksomhederne.

Et afgørende værktøj for magthaverne

I udviklingslandene er situationen en helt anden. Også når det gælder data. Erfaringerne fra årtusindemålene, der var forgængeren for verdensmålene fra 2000 til 2015, og som kun rettede sig mod udviklingslandene, var, at det var svært at få opbygget den nødvendige statistiske kompetence.

Her er det meget vigtigt at være opmærksom på, at statistik er et vigtigt værktøj for politikere og andre beslutningstagere for at kunne følge med i udviklingen, og for borgerne, organisationer og virksomheder for at kunne få viden om udviklingen økonomisk, socialt og klimamæssigt i ens land. Uden statistik ved man ikke, hvad vej det går.

Som statistiker ved man godt, at mange opfatter både arbejdet med statistik og dem, der arbejder med statistik, som kedeligt. Intet kunne være mere forkert.

Niels Ploug
Direktør i Danmarks Statistik og observatør i 2030-panelet

Derfor er det en vigtig opgave at opbygge den statistiske kapacitet i udviklingslandene, som også er afspejlet i verdensmålene. Her nævnes det eksplicit som en målsætning. Men det er en målsætning som let bliver overskygget af andre og måske lidt mere synlige målsætninger, som det kan være lettere at få opbakning til og begejstring omkring.

LÆS OGSÅ: EU og verdensmålene: “Der er lidt lang vej lige nu”

Danmarks Statistik engagerede sig også i denne del af arbejdet med verdensmålene fra begyndelsen, og det danske udenrigsministerium ‘kvitterede’ ved som noget nyt at gøre statistisk kapacitetsopbygning til en del af de danske sektorprogrammer.

Danmarks Statistik er derfor i dag engageret i statistikudviklingsprogrammer i Ghana, Marokko og Vietnam. Og bare for at illustrere udfordringerne, så svarede udviklingsministeren for Ghana ved et Danmarks Statistik-arrangement i FN på spørgsmålet om, hvad der var hans vigtigste ønske til statistik, at han bare gerne ville vide, hvor mange borgere, der var i Ghana, for så ville det være nemmere at være udviklingsminister.

Statistik er alt andet end kedeligt

Statistisk kapacitetsopbygning er en vigtig pille i den sunde samfundsmæssige kapacitetsopbygning, der er et af de mange vigtige mål i tilknytning til verdensmålene, som man ikke må glemme.

Som statistiker ved man godt, at mange opfatter både arbejdet med statistik og dem, der arbejder med statistik, som kedeligt. Intet kunne være mere forkert – og i en digitaliseret, datadrevet verden bliver det stadigt vigtigere.

Statistik giver alle mulighed for at følge med i, hvordan det går med udviklingen med verdensmålene i Danmark på Danmarks Statistik hjemmeside.

Et nok lidt overset men væsentligt mål med verdensmålene er, at den mulighed også skal gælde for alle andre i verden. Også i de udviklingslande hvor det i dag er svært.