Debat

Dansk Flygtningehjælp: Globalt paradigmeskift kræver globale løsninger

DEBAT: Beslutningstagerne skal erkende, at vi står over for et globalt paradigmeskift, der kræver fælles globale løsninger. Det skriver Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

For fremtidens udviklingsstrategi er det afgørende, at beslutningstagerne har øjnene på det paradigmeskift, der i min opfattelse er sket på flygtninge- og migrantområdet. Vi er nødt til at adressere de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjem, betaler menneskesmuglere og ender med at sætte livet på spil på Middelhavet. Min holdning er derfor, at vi er nødt til at adressere den mixed migration, vi står overfor; herunder de grundlæggende årsager til, at folk tager afsted.

Mixed Migration er et resultat af komplekse faktorer
Fattigdom, ustabilitet og skrøbelige stater er tæt forbundne og forstærker ofte hinanden – og er dermed nogle af de mest fundamentale årsager til konflikter og fordrivelse. Det hænger ofte sammen med nedbrudte regeringer, konflikter om ressourcer og klimadrevne katastrofer. Kriserne bliver desuden mere komplekse med tilstedeværelse af ikke-statslige aktører, hvilket udfordrer de internationale regler og den juridiske ramme for at håndtere kriser og fordrivelse.

De fleste fordrevne og migranter befinder sig stadig i deres hjemland eller i nabolandene, som ofte også er svage, fattige stater. Men bevæger sig i højere grad end før. Mennesker på flugt har mindre tilbøjelighed til at blive og vente på en varig løsning, hvis de ved, den aldrig kommer. Det betyder, at flere og flere strander som en form for migranter i en krisesituation – og for nogle skifter deres juridiske status også.

De er ikke nødvendigvis flygtninge ifølge definitionerne og konventionerne og falder derfor uden for de eksisterende beskyttelsesværktøjer, hvilket kan gøre dem mere udsatte for udnyttelse og overfald på ruten og i transit.

Det er tragisk, at vi i dag står samme sted som sidste år, hvor hovedbekymringen var, hvordan vi skulle forhindre dødsfald på Middelhavet.

Andreas Kamm
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

Men migranter og flygtninge sidder i de samme både og lastbiler og er udsat for de samme trusler, og derfor skal vi have fokus på løsninger for dem alle. Her ligger Mixed Migration-udfordringen.

Ingen skal dø på Middelhavet
Det er tragisk, at vi i dag står samme sted som sidste år, hvor hovedbekymringen var, hvordan vi skulle forhindre dødsfald på Middelhavet. Forskellen er, at antallet af dødsfald er steget med 65 procent i forhold til samme periode sidste år. Folk skal ikke dø på Middelhavet, men det er afgørende, at man ikke falder i det, jeg nogle gange kalder ’politiker-fælden’ og påstår, at løsningerne er simple, ligetil eller kan gennemføres på kort sigt.

Et eksempel er EU-Tyrkiet-aftalen. Det er en løsning på en specifik udfordring – men det ændrer ikke de grundlæggende årsager til, at mennesker flygter og migrerer. Der er ikke færre mennesker, der har behov for beskyttelse som følge af aftalen, men den handler om at undgå at få flygtninge til Europa, efter formlen; ude af øje, ude af sind.

Når politikerne mener, at en udfordring bliver for besværlig at håndtere rent politik, så bliver asylansøgere og flygtninge kastebolde i et politisk spil, hvor det handler om at beskytte grænser i stedet for at beskytte dem, der har brug for beskyttelsen; nemlig flygtningene.

Der kom lidt over en million mennesker til Europa sidste år, og i stedet for en fælles, solidarisk og værdig løsning har de enkelte lande fokuseret på kortsigtede tiltag, hvilket betød, at vi havde en decideret humanitær krise inden for Europas grænser. Det må siges at være skammeligt. Vi skal således sikre en ordentlig modtagelse, registrering og asylbehandling – også ved Europas ydre grænser.

Hele værktøjskassen skal i brug
Vi skal altså have gang i hele værktøjskassen. En ny og sammenhængende tilgang er nødvendig, hvor vi kigger på de grundlæggende årsager til, at folk føler sig tvunget til at forlade deres hjem. Det skal blandt andet ske ved i højere grad at samtænke det humanitære arbejde og udviklingsindsatserne i de lande, folk flygter fra. Der skal sættes masser af kræfter ind på at skabe fred og udvikling i konfliktområderne.

Herudover skal vi udvikle flere sikre, legale ruter for migration; anerkende den positive påvirkning og det potentiale, som mange migranter og flygtninge har; sikre, at hjemsendelse af afviste asylansøgere sker på en sikker, værdig måde med respekt for menneskerettighederne. Selvom afviste asylansøgere ikke har ret til at blive og skal hjemsendes, så har de rettigheder. Og hjemsendelser skal ikke ske for enhver pris.

Man kan dog ikke bare fratage fattige og kriseramte lande støtte, hvis de ikke vil tage imod deres afviste asylansøgere. Lukkede man for den europæiske udviklingsbistand til visse lande, så ville de synke dybere ned i konflikt og fattigdom, og migrationspresset ville stige.

Vi skal altså sikre, at vores indsats fokuserer på varige, langsigtede løsninger i stedet for kortsigtet symptombehandling – og det er min opfordring, at beslutningstagerne anerkender, at vi står over for et globalt paradigmeskift, der kræver globale og varige løsninger.

Dokumentation

Fra 2. juni og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på, hvilken vej udviklingsbistanden skal gå.

Følg debatten her.

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Kamm

Formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 1998-2017
cand.mag. i historie og dansk (Odense Uni. 1978)

0:000:00