swaziland
Swaziland afholder valg den 20. september.

Danske partier slås vidt forskelligt for demokrati

18. september 2013 kl. 23:59
SWAZILAND: Skal et dybt udemokratisk valg boykottes eller bruges som platform til at styrke de demokratiske kræfter, der faktisk er? Det spørgsmål har EL og S hvert deres svar på inden denne uges valg i Swaziland - verdens sidste feudale stat.
| Flere

Deltagelse i dem (valgene, red.) risikerer både at give Swazilands såkaldte "demokrati" en legitimitet, som det ikke fortjener, samt at være med til at splitte og svække demokratibevægelsen.
Peter Kenworthy
Konsulent hos Enhedslisten
Enhedslisten og Socialdemokraterne har begge aktier i valget i Swaziland fredag 20. september.

De støtter med hjælp fra Dansk Institut for Flerpartisamarbejde hvert deres parti, der har vidt forskellige strategier til, hvordan man bruger valget til at styrke de demokratiske kræfter i Swaziland.

På den ene side støtter Socialdemokraterne partiet SWADEPA (Swaziland Democratic Party), der forsøger vil deltage i valget. På den anden side støtter Enhedslisten partiet PUDEMO (People's United Democratic Movement), der vil boykotte valget.

Peter Kenworthy, konsulent på Enhedslistens DIPD-projekt med PUDEMO, og Simon Redder Thomsen, international konsulent hos Socialdemokraterne, giver her deres bud på udfordringerne i Swaziland:


Hvordan forholder I jer til valget i Swaziland?

Fakta:

Valg i Swaziland den 20. september 2013 

Ny rapport om Swaziland menneskerettigheds-organisationen Freedom House karakteriseres kong Mswatis som enevældig og undertrykkende. Ofte bliver landet omtalt om den sidste feudale stat i verden.

- 50 procent af de unge i landet er arbejdsløse, og 80 procent af befolkningen dør før de bliver 40 år. 

Socialdemokraterne: "Valget er dybt udemokratisk. Politiske partier må ikke deltage. Mulighederne for at føre kampagne er yderst begrænsede. Kongen udpeger derudover en række medlemmer og har den afgørende beslutningskraft.

Men at valget er udemokratisk, betyder ikke, at det er meningsløst. Historisk er mange ikke-demokratier faldet som følge af valg, hvor magthaverne ikke kunne skjule befolkningens utilfredshed.

Derfor markerer valget også en positiv forandring, idet store dele af demokratibevægelsen vil deltage for på denne måde at skabe forandring. Vi tror – som hovedparten af de uafhængige observatører, vi har konsulteret – at denne strategi indeholder det største potentiale for forandring på kort sigt, ligesom valghandlingen kan medvirke til at bevidstgøre befolkningen politisk. Valget kommer ikke til at medføre demokratiske mirakler. Kongen vil fortsat sidde på magten efter 20. september. Men der er behov for at udnytte og forsøge at udvide de demokratiske rettigheder, som den endnu ikke testede forfatning fra 2005 trods alt indeholder".


Enhedslisten: "Valgene i Swaziland er skinvalg. I første valgrunde må kandidaterne end ikke diskutere politik med vælgerne. Den enevældige kong Mswati III udpeger regeringen, det meste af senatet og dele af parlamentet, hvis medlemmer han skal godkende. Og kongen kan nedlægge veto imod alle love, han ikke bryder sig om. Da de enkelte folketingsmedlemmer således ingen reel magt har, handler valgene for mange af dem derfor i stigende grad om personlig berigelse og ikke politik.

Enhedslisten betragter derfor valgene i Swaziland som udemokratiske og som et spil for galleriet, især overfor de andre lande i den sydlige Afrikanske region. Enhedslisten mener, at deltagelse i valgene ikke blot er spild af tid i forhold til at opnå indflydelse eller at demokratisere Swaziland, men at deltagelse i dem både risikerer at give Swazilands såkaldte "demokrati" en legitimitet, som det ikke fortjener, samt at være med til at splitte og svække demokratibevægelsen."

Hvilken strategi har jeres partnere i SWADEPA valgt i forhold til valget og hvorfor?

Socialdemokraterne: "SWADEPA ønsker at deltage i valget for dermed at forandre systemet. Partiet er stiftet af demokratiforkæmpere, der var blandt grundlæggerne af boykotstrategien, men som 20 år efter ikke ser, at denne har virket. Stemmeprocenten er lav, hvilket dog ikke er et udtryk for boykot som et aktivt politisk valg – men for en apatisk og afpolitiseret befolkning.

At valget er udemokratisk, betyder ikke, at det er meningsløst. Historisk er mange ikke-demokratier faldet som følge af valg, hvor magthaverne ikke kunne skjule befolkningens utilfredshed.
Simon Redder Thomsen
International konsulent hos Socialdemokraterne
Samtidigt anerkender SWADEPA, at Swazilands kulturelle institutioner og monarkiet nyder høj popularitet i den store, fattige landbefolkning. Hvis denne del af befolkningen skal nås, må man umiddelbart opgive al snak om en republik, som mange boykottilhængere fortsat drømmer om. Ligeledes muliggør SWADEPA's mere pragmatiske linje, at man kan udnytte traditionelle institutioner som "folkemødet" Sibaya, der finder sted på kongens grund, til at rejse kraftig kritik af regimet, som det skete i 2012.

Endeligt bygger SWADEPA's strategi på opbygningen af en stærk partiorganisation. Denne skal fremme en disciplineret parlamentsgruppe, da tidligere reformforsøg igennem parlamentet netop er grundstødt, da man ikke kunne fastholde en sådan.
Til kritikerne af strategien, der hævder, at parlamentet blot er et gummistempel, spørger SWADEPA til alternativet efter 20 års frugtesløs boykot. Derudover fremhæver partiet, at parlamentets potentiale endnu ikke er blevet testet, og at presset på kongen vil stige, hvis han vælger at ignorere et kritisk parlament."

Enhedslisten: "PUDEMO har valgt at boykotte valgene i Swaziland. Fordi de er udemokratiske, og fordi partier ikke må deltage i valgene.

Swazilands naboland, Sydafrika, er et eksempel på, at boykot virker. Civilsamfundskoalitionen UDF og ANC lavede en storstilet kampagne, der anbefalede en boykot af valgene i de magtesløse farvede og indiske apartheid-parlamenter. Grunden til at denne boykot lykkedes, var, at UDF var en samlende og forenende instans. 

Det er denne succesfulde strategi, som man i Swaziland forsøger at efterligne, blandt andet igennem Swaziland United Democratic Front, som er inspireret af UDF, og som forsøger at samle demokratibevægelsen.

Og strategien begynder langsomt at virke, hvilket man kan se i den støt dalende valgdeltagelse; to tredjedele af de stemmeberettigede stemte i 1972 og over halvdelen i 1978, mens kun en tredjedel stemte i 1998, og det anslås, at endnu færre stemte i 2003 og 2008, selvom regeringen nægtede at frigive offentlige valgstatistikker."

Hvad er de største udfordringer for demokrati i Swaziland?

Socialdemokraterne: "Den største udfordring er de miserable levevilkår, som befolkningen lever under, og som betyder, at flertallet bekymrer sig mere om deres daglige overlevelse end om politik.

Dette er blevet forstærket af årtiers bevist afpolitisering, hvor partier er blevet italesat som polariserende og uforenelige med Swazilands kultur. Sammenholdt med en forfølgelse af politisk engagerede, der risikerer uddannelse, jobs og i sidste ende helbredet, afskrækker dette mange fra politisk aktivisme.

Kongefamiliens ønske om at overleve, i velstand, er også en afgørende faktor. En dialog, der giver dem mulighed for en ærefuld udtræden af politik, er forudsætning for en fredelig overgang til demokrati.

Derudover er demokratibevægelsen splittet, hvilket skyldes en manglende anerkendelse af, at forskellige strategier ikke indebærer forræderi mod demokratikampen, men blot forskellige analyser af, hvordan man bedst opnår demokratiet, og at de forskellige strategier kan komplementere hinanden. Endeligt ligger Swaziland i en blind vinkel, der dermed undgår internationalt pres."

Enhedslisten: "De største udfordringer for demokratiet i Swaziland er den store fattigdom og ulighed, splittelsen i demokratibevægelsen, kongens enevældige magt, der både manifesterer sig i landets lovgivning og kulturelt, hvor han af mange i Swaziland er blevet set som synonym med Swazilands kultur, og i en brutal undertrykkelse af alle forsøg på at stille spørgsmål ved denne magt.

En stigende villighed til åbent at udfordre kongens magt, ved at eksempelvis fattige folk fra landområderne tør fortælle kongen, at de vil have forandringer eller demokrati ved offentlige møder – noget, som ville have været uhørt for et par år siden – er tegn på, at regimets legitimitet er dalende, og modet til at sige det åbent er stigende.

Demokratibevægelsen skal derfor fremstå som et stærkt, samlet og troværdigt politisk alternativ, for at flere Swazier for alvor tør kæmpe for demokrati med de farer for arrestation, tæv og tortur, som dette medfører."

Hvordan støtter Danmark bedst demokratiseringsprocessen i Swaziland?

Socialdemokraterne: "Der er på to generelle områder, hvor Danmark kan spille en positiv rolle. For det første er der behov for en politisk bevidstgørelse af en kulturelt konservativ befolkning samt at støtte de demokratiske kræfter i at opbygge stærke, demokratiske, bredt funderede organisationer, der på både kort og langt sigt arbejder for forbedring af leveforholdene og for folkestyre. Der er behov for mere pragmatisme, som fremmer den interne accept af hinandens forskelligheder, innovation i forhold til at nå den brede befolkning og til at indgå kompromisser, der sikrer små fremskridt frem for ufrugtbare drømme om det perfekte. Det kan fremmes gennem mellemfolkeligt arbejde med civilsamfundet og partierne uden om regeringen. Samtidig kan Socialdemokratiet støtte ved at skabe kontakter til internationale netværk og partnere.

Derudover bør Danmark lægge maksimalt internationalt pres på Swazilands regering. Den mest oplagte kanal hertil er igennem EU, idet den danske regerings direkte indflydelse i Swaziland er marginal. Den suverænt vigtigste internationale aktør i Swaziland er imidlertid Sydafrika, der bør opfordres til at gøre sin indflydelse gældende."

Enhedslisten: "Danmark bør i højere grad støtte demokratibevægelsen og tage Swaziland seriøst – også fordi landets eventuelle kollaps kan destabilisere regionen. I tiden efter den kolde krig har vi set alt for mange eksempler på, at det internationale samfund først har grebet ind efter voldelige sammenstød eller efter, at borgerkrige er brudt ud. 

Når vi spørger Udenrigsministeriet, siger de, at de arbejder med Swaziland igennem EU og ikke bilateralt. Måske skulle Danmark arbejde lidt hårdere. For EU bruger eksempelvis 120 millioner Euro over fem år på at støtte Swazilands sukkerindustri og dermed støtte status quo, men kun en brøkdel af dette på at støtte Swazilands systemkritiske civilsamfund.

Danmark kan i denne sammenhæng kræve, at Swaziland overholder Cotonou-aftalen, en traktat om handel, politisk, økonomisk og social udvikling mellem EU og AVS-lande (afrikanske, vestindiske, og stillehavslande) som Swaziland, der kræver god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne – noget, som ingen vel vil påstå, at Swaziland gør nu."

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK