Debat

Debat: Trumps klima-exit efterlader et gedigent tomrum

DEBAT: Når Trump fritager USA fra internationale klimaforpligtelser, bliver udviklingslandene de store tabere. USA's rolle som største bidrager til FN's klimapulje ser nu ud til at slutte med et brag, skriver to danske analytikere fra Verdensbanken.

Præsident Donald Trump under talen, hvor han meddelte, at han vil genforhandle eller trække USA ud af Paris-klimaaftalen.
Præsident Donald Trump under talen, hvor han meddelte, at han vil genforhandle eller trække USA ud af Paris-klimaaftalen.Foto: Saul Loeb / Scanpix
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Snorre Sylvester Frid-Nielsen og Kristian Ersbøll Berg Poulsen
Politiske analytikere inden for klima- og landbrugspolitik, Verdensbanken

Skeptikere mener, at vi ikke ved nok om klimaforandringer til at konstatere, at de er et problem. Dette er decideret forkert – problemerne har aldrig været større og mere nærværende.

Forskning viser, hvordan krigen i Syrien er direkte foranlediget af menneskeskabte klimaforandringer – og ikke kun naturlige variationer.

En rekordbrydende tørke mellem 2007 og 2010 førte til et reelt kollaps af Syriens landbrug og afstedkom masseflugt og social armod. Resten af historien kender vi. Men klimaforandringerne kender ingen landegrænser. De er globale og kræver derfor globale, kollektive løsninger.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Senest har USA’s præsident, Donald Trump, trukket stikket for amerikansk deltagelse i Paris-aftalen (COP21). Og ja, der er bestemt grund til bekymring, men ikke blot på grund af amerikanske CO2-kvoter.

Et overset aspekt er nemlig, at Trump efterlader et gedigent tomrum i forhold til klimatilpasning i udviklingslandene.

Og hvem betaler så prisen? I de tropiske lande er oversvømmelser, vandstandsstigninger og uregelmæssig nedbør kun blevet værre de seneste to årtier.

Snorre Sylvester Frid-Nielsen og Kristian Ersbøll Berg Poulsen
Politiske analytikere, Verdensbanken

Præsident Barack Obama lovede i sin tid at bidrage med tre milliarder dollars til Green Climate Fund– mere end noget andet land. Modsat ser Trump nu ud til at smække pengekisten i.

Udviklingslande rammes hårdt
Og hvem betaler så prisen? I de tropiske lande er oversvømmelser, vandstandsstigninger og uregelmæssig nedbør kun blevet værre de seneste to årtier.

Men især forsyningssikkerheden af fødevarer er for alvor under pres. Når folk ikke kan brødføde sig selv og deres familier, er der ikke langt til desperation, flugt, og krig.

Det øger utrygheden i verden. Samtidigt er madproduktion en signifikant faktor i udviklingslandes CO2-udslip som følge af ineffektivitet i værdikæden – to store problemer, vi ikke kan flygte fra.

Langt de fleste udviklingslande har tilkendegivet deres ambitioner for at forhindre og formindske klimaforandringer igennem FN’s rammekonvention om klimaændringer, UNFCCC.

I modsætning til Trump er ambitionerne blandt udviklingslandene høje, og der er gode muligheder for at skabe klimavenlige landbrug, hvorved det globale CO2-udslip mindskes og modstandskraften til klimaforandringerne styrkes – sågar uden at forværre forsyningssikkerheden.

Men løsningerne kræver international finansiering, teknologisupport og vidensdeling. Så når USA fratræder Paris-aftalen, er det evident, at udviklingslandene kommer til at mangle en væsentlig del af deres støtte.

Sagt med andre ord: Der god grund til at være pessimistisk over Trumps seneste udspil.

Debatindlægget er udtryk for skribenternes egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00