Diis-forsker: Kinesisk finansiering kan bidrage til en global bæredygtig udvikling

I 2013 lancerede Kina 'the Belt and Road Initiative' (BRI) for at fremme infrastruktur og handelsforbindelser og genoplive den gamle silkevej mellem Asien og Europa både til lands og til vands. Siden da, er initiativet blevet udvidet til næsten alle kontinenter, og 149 lande har underskrevet samarbejdsaftaler med Kina om BRI. Det anslåede finansieringsbeløb fra Kina til BRI er nået op på over 1 billioner dollars.

Mange i de vestlige lande kritiserer BRI for at udfordre for den liberale internationale orden. De hævder, at BRI skaber gældsfælder for partnerlandene, har negative miljømæssige og sociale konsekvenser, mangler gennemsigtighed og støtter autoritære regimer.

Nogle forskere har tilbagevist betegnelsen "gældsfælden" som misvisende og har fundet, at BRI er økonomisk liberal og politisk pluralistisk: Den fremmer ikke én ideologi, men samarbejder med forskellige politiske systemer.

Men USA og EU betragter stadig BRI som værende forbundet med mange risici og som et redskab i Kinas geopolitiske konkurrence med Vesten.

Da mange udviklingslande og internationale organisationer som FN og Verdensbanken hilser de muligheder, som BRI medfører, velkommen, samtidig med at de er opmærksomme på risiciene, rejser det dette spørgsmålet: Kan Vesten lære noget af Kinas BRI? I denne debatartikel fremhæver jeg følgende tre punkter:

Økonomisk infrastruktur
For det første er infrastruktur af grundlæggende betydning for udviklingen af lav- og mellemindkomstlande. Vestlig bistand har traditionelt fokuseret på blød infrastruktur - sundhed og uddannelse samt "god regeringsførelse" efter vestlige standarder. Økonomisk infrastruktur, industrialisering og urbanisering har ikke været prioriteret i den vestlige bistand.

FN og Verdensbanken hilser de muligheder, som BRI medfører, velkommen

Yang Jiang
Seniorforsker, Diis

I modsætning hertil er økonomisk infrastruktur, for eksempel transport, energi og telekommunikation, kernen i BRI. Den har vist sig at være en afgørende faktor i mange udviklingslande, idet den har forbedret befolkningens levestandard og støttet andre økonomiske aktiviteter såsom fremstillings- og serviceindustrier, handel og tiltrækning af investeringer.

Store infrastrukturprojekter er ofte forbundet med risici i form af gæld, korruption samt miljømæssige og sociale forstyrrelser. Men hvis de styres af bæredygtige og inkluderende principper, spiller infrastruktur en væsentlig og afgørende rolle i udviklingens startfase.

Forretningsmæssig tilgang
For det andet har BRI en mere forretningsmæssig tilgang til udviklingssamarbejde, end vestlig bistand. Vesten har traditionelt ydet bistand i form af tilskud og lån på lempelige vilkår med fokus på fattigdomsbekæmpelse. Det er livreddende for nogle af de fattigste samfund.

Men udviklingslande og forskere har kritiseret denne tilgang for at mangle langsigtede planer for reelle forandringer og for at holde modtagerlandene nederst i den globale værdikæde. BRI består hovedsageligt af kommercielle lån, investeringer og byggekontrakter.

Hvis de styres af bæredygtige og inkluderende principper, spiller infrastruktur en afgørende rolle i udviklingens startfase

Yang Jiang
Seniorforsker, Diis

Den forhandles normalt mellem virksomheder og/eller regeringer i Kina og partnerlandet på grundlag af deres gensidige krav. Projekterne giver partnerlandet en tidsramme på årtier til at opnå hårde og bløde aktiver, herunder arbejdskraftens kvalifikationer, teknologi og ledelsesmæssig know-how, og dermed muligheder for at blive integreret i og klatre opad i den globale værdikæde.

Det indebærer større finansielle risici for både Kina og partnerlandene, men med gennemsigtighed, ansvarlig finansiel planlægning (undertiden med rådgivning fra tredjepart) og konkurrencen fra alternativ finansiering fra Japan og vestlige lande har partnerlandene større forhandlingsmuligheder, således at markedskræfterne spiller en dynamisk rolle i den bæredygtige udvikling, og kapitalismens negative virkninger mindskes.

Udviklingslandene hilser den kinesiske finansiering velkommen
For det tredje knytter Kina ikke neoliberale betingelser til finansieringen - Kina kræver ikke af partnerlandene, at de gennemfører neoliberale politiske og økonomiske reformer, som det er tilfældet med vestlig bistand.

Vesten betragter derfor BRI som en udfordring for den liberale verdensorden, men udviklingslandene hilser den kinesiske finansiering velkommen, fordi den er lettere at opnå og mere imødekommende over for deres nationale forhold.

De spørger, om den liberale verdensorden i virkeligheden er en hvid etnocentrisk orden, der repræsenterer et mindretal af lande, og de kritiserer, at den neoliberale skabelon, som den vestlige bistand pålægger dem, ikke passer til deres nationale behov og undertiden skader deres politiske og økonomiske stabilitet.

Kinas fleksibilitet og konsultative stil indebærer en risiko for at gavne eliten eller snævre særinteresser i partnerlandet, men Kina har lært mange erfaringer om de politiske og finansielle risici ved ikke-inkluderende og ikke-bæredygtige projekter.

BRI 2.0 fra 2019 er et sådant løfte om at gøre BRI grønnere, smartere og mere inklusivt.

Ud af politisk og økonomisk konkurrence med Kina har EU og USA i de seneste to år lanceret deres globale infrastrukturinitiativer for at konkurrere med Kinas BRI. De bryder sig måske ikke om at indrømme det, men disse initiativer ligner BRI mere end traditionel vestlig bistand.

De fremhæver deres værdidrevne, højstandardiserede og gennemsigtige karakteristika, men de er primært rettet mod økonomisk infrastruktur, har en mere forretningsmæssig model med højere finansielle risici og har fjernet betingelsen om demokrati og liberale økonomiske systemer for partnerlandene.

Ensartetheden mellem det kinesiske og vestlige udviklingssamarbejde om infrastruktur vil bidrage til at udfylde infrastrukturhullet i udviklingslandene på over fire billioner dollars i 2035.

Og hvis de håndteres med ydmyghed, kan de i fællesskab bidrage til en ny fase i den globale bæredygtige udvikling.