Ekspert tvivler på effekt af EU’s nye migrationsplan

I 2015 søgte over en million flygtninge- og migranter asyl inden for EU.

Og det tal skal sænkes drastisk, mener EU-Kommissionen.

Derfor har EU-Kommissionen fremlagt en samlet plan for, hvordan fremtidens såkaldte strategiske partnerskaber med lande i Afrika og Mellemøsten skal se ud – EU skal fremover både svinge pisken mere og vifte med gulerødderne for at få lande til yde mere i kampen mod migration.

”Vi er parate til at øge den finansielle og operationelle støtte og til at investere i den langsigtede økonomiske og sociale udvikling, sikkerheden, retsstaten og menneskerettighederne for at forbedre folks liv og tackle det, der driver migrationen,” lyder det fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini.

Migranter og flygtninge er blevet en politisk ressource, som landene kan forhandle med.

Hans Lucht
Seniorforsker fra DIIS

Det betyder ifølge EU-Kommissionen, at man vil "fundamentalt genoverveje størrelsen og grundtanken bag traditionelle samarbejdsmodeller”.

De lande, der samarbejder med EU om at bremse strømmen af økonomiske migranter til Europa, vil blive belønnet. Mens de lande, der ikke samarbejder, vil blive straffet på blandt andet udviklingsstøtten og handelspolitikken.

S: Godt med mere pisk
Den nye plan skal ifølge EU-Kommissionen redde liv i Middelhavet, få flere ulovlige migranter sendt tilbage og støtte deres muligheder for et liv i nærområderne.

Desuden er det målet på længere sigt at støtte udviklingen i de lande, migranterne kommer fra, så flere får et bedre liv og vælger at blive derhjemme.

Udspillet vækker glæde hos både Venstre og Socialdemokraterne.

"Det er godt, at EU-Kommissionen endelig tager pisken i den anden hånd. Alt for længe har vi bekæmpet strømme af flygtninge og migranter med en gulerod. Nye redskaber er nødvendige for at kontrollere strømmen, især fra Afrika,” siger EU-parlamentariker fra Socialdemokraterne Christel Schaldemose.

I første omgang vil EU gå efter at indgå strategiske partnerskaber med Libanon og Jordan, hvor millioner af syriske flygtninge opholder sig. Senere vil EU forsøge at forhandle nye aftaler med transit- og migrantlande som Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien.

V: Flugter med os
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, kalder tankerne bag EU’s udspil for "interessante". Og han lover, at de flugter med både Venstres eget og regeringens kommende udspil til en ny udviklingspolitik.

”Vi kommer også til have fokus på kampen mod migration i vores kommende partnerskabsaftaler. Men vi har allerede lavet aftaler med mange lande, og derfor vil vi ikke lige med det samme kunne lægge kursen så meget om, som vi ellers gerne ville,” siger V-ordføreren.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har tidligere udtrykt ønske om at gøre det muligt at gøre indhug i de enkeltes landes udviklingsbistand, hvis de ikke hjemtager afviste asylansøgere fra Danmark.

Men det bliver formentlig både meget dyrt og besværligt for EU, hvis de skal gøre sig ønske om at få landene i Mellemøsten og Afrika til at gøre mere for at bremse migrations- og flygtningestrømmen.

EU’s svækkede position
EU og Tyrkiet indgik i marts 2016 en ny flygtningeaftale, der mod visum-frihed og milliarder af støttekroner til Tyrkiet gør det muligt at sende asylansøgere fra EU tilbage til Tyrkiet, som mange flygtninge fra især Syrien er rejst igennem for at komme til EU.

Men selvom aftalen endnu ikke er underskrevet på grund af store uenigheder internt i EU, om man skal give bedre visum-muligheder til tyrkerne eller ej, så har flygtningeaftalen vist, at EU vil gå langt for at bremse flygtningestrømmen.

”EU's store politiske og økonomiske indrømmelser overfor Tyrkiet har givet lyd ned gennem systemet af migrant- og transitlande, der godt kan regne ud, at EU er til at tale med og få politiske indrømmelser ud af,” siger antropolog og seniorforsker fra DIIS Hans Lucht.  

Han peger blandt andet på, at Niger, som et vigtigt transitland for mange migranter, allerede har givet sin pris for at øge sin indsats mod migration: Nemlig en milliard euro.

”Migranter og flygtninge er blevet en politisk ressource, som landene kan forhandle med,” siger han.

EU-Kommissionen står fra start klar med otte milliarder euro til de nye strategiske partnerskaber og går herefter i gang med at finde op imod 62 milliarder euro til en ny fond, der skal styrke investeringerne og dermed forbedre levevilkårene i de pågældende lande.

Interesse kan være lille
EU-kommissionen gør det klart, at hvis partnerlandene ikke lever op til de kommende aftaler, får det konsekvenser for både handelssamarbejdet og udviklingsstøtten mellem dem og EU. Og det er nye og mere ”hårde toner” fra EU, mener Hans Lucht.

”Tidligere har man mest brugt guleroden. Men det kan blive svært at lykkes med den strategi, fordi mange af landene ikke nødvendigvis har en stor interesse i at tage folk tilbage. Migranter sender mange penge retur, som er vigtige for landenes økonomi,” lyder det.

Derudover påpeger Hans Lucht, at det rent praktisk ofte er meget besværligt at sende folk tilbage: ”Først skal man fastlægge, hvor personen kommer fra – og et usmidigt og manglende bureaukrati kan gøre det svært,” siger han.

Derudover får EU svært ved at bremse strømmen af migranter, der tager gennem Libyen til Italien, påpeger forskeren.

For det første har Libyen ikke har nogen effektive myndigheder til at bremse bådflygtninge, der tager over Middelhavet til Italien i stor stil. Og for det andet tager mange migranter gennem store, øde områder som Sahel og i Sahara-ørkenen, der kun i meget lille omfang bliver kontrolleret af nogen myndigheder.