EU og Afrika tester grænser ved topmøde

BRUXELLES: Det er et mere selvsikkert Afrika, som er mødt op i Bruxelles til det største møde nogensinde mellem EU og de afrikanske ledere.

Det er vurderingen fra diplomater og eksperter, der har fulgt forberedelserne til det topmøde, som startede onsdag og fortsætter torsdag i EU-hovedkvarteret med deltagelse af mere end 80 delegationer.

De fremhæver et Afrika, der har mindre brug for Europa, i takt med at kontinentet bliver en stadig vigtigere handelspartner for andre dele af verden, og hvor samhandlen med et land som Kina nu overstiger samhandlen med EU.

Fra Tripoli til Bruxelles
"Vi håber alle, at dette topmøde vil blive begyndelsen på en ny fase i vores politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige samarbejde," sagde formand for Den Afrikanske Unions stats- og regeringschefer Mohamed Abdel Aziz på mødets første dag.

Det ønske genlød også fra hans europæiske modstykke, formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, der indvarslede "et skifte fra udviklingssamarbejde til et partnerskab mellem ligemænd med handel og investering som nøgleområder".

Topmødet er det fjerde af sin art. Det er tre år siden, spidserne fra de to kontinenter sidst traf hinanden hos den nu afdøde libyske diktator Moammar Gadaffi i Tripoli.

Vi skal have mere handel, flere investeringer og selvstændiggørelse, så afrikanske problemer også kan løses af afrikanerne selv.

Angela Merkel
Tysk kansler

Afrika på banen
I opløbet har der været langvarige slagsmål om, hvad der skal stå i parternes fælles erklæring fra mødet. Europæerne og afrikanerne har kæmpet om formuleringer om alt fra seksuelle mindretals rettigheder til handel, landbrug, migration og forvaltning af råmaterialer.

"Det har været en meget sværere proces end tidligere. Der har været mange flere reaktioner fra afrikansk side, hvor det tidligere har været EU, som havde skrevet konklusionerne på forhånd," siger Geert Laporte, der er vicedirektør ved den udviklingspolitiske tænketank European Centre for Development Policy Management (ECDPM).

Dermed ser han de afrikanske lande træde i karakter i langt højere grad end før og frigøre sig fra det donor-modtager-forhold, som ellers har karakteriseret forholdet mellem de to parter.

Rettighedsspørgsmålet er den ømme tå
Han gør dog klart, at EU-landene stadig har problemer med at finde ud af at sætte handling bag de fine ord om at behandle afrikanerne som ligeværdige partnere.

"Fra EU-side er man ret nedladende. EU har en anden måde at tale til de afrikanske lande på, end de gør med Asien eller hvilken som helst anden global magt," siger Geert Laporte.

Det gælder ikke mindst på rettighedsspørgsmålet, hvor især seksuelle minoriteters rettigheder er kommet under lup efter stramninger af love mod for eksempel homoseksualitet i flere afrikanske lande.

Danmark har sammen med en række andre lande skåret i den direkte budgetstøtte til Uganda, som i februar måned vedtog en drakonisk skærpelse af sine love, så gentagen homoseksuel aktivitet kan give livstidsfængsel.

Trusler om boykot 
Europa-Parlamentet har forlangt sanktioner mod både Uganda og Nigeria, som også for nyligt har strammet grebet om de seksuelle minoriteter. Det fik til gengæld Parlamentets afrikanske modstykke til at tale om boykot af hele topmødet.

Udviklingsforskeren advarer om, at EU-landene risikerer at støde de afrikanske lande fra sig ved at trampe rundt i et emne, som er kulturelt følsomt.

"Vi skal huske på, hvor vi selv var for 30 år siden, hvor homoseksuelle blev retsforfulgt flere steder i EU. De normer blev lagt ned over de afrikanske lande af de europæiske koloniherrer. Og nu insisterer vi på, at de meget hurtigt retter ind efter vores værdier," siger Geert Laporte.

Helle T. afviser
Fra dansk side er der dog ingen tvivl om, at seksuelle minoriteters rettigheder er noget, som skal indskærpes over for afrikanerne.

"Et partnerskab skal kunne tåle, at vi rejser de spørgsmål," sagde statsmininster Helle Thorning-Schmidt (S) i en pause under mødets første dag.

"Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er særdeles kontroversielle emner. Men det skal vi kunne snakke om i det her samarbejde, og det kommer vi også til, sagde statsministeren.

Det er dog ikke lykkedes Danmark at få en særlig henvisning ind i topmødeerklæringen til seksuelle minoriteter. I stedet fordømmes intolerance i bredere vendinger, og der henvises til overholdelse af menneskerettighederne generelt.

Stadig største donor
På trods af de nye toner i forholdet er EU-landene fortsat klart dem, der yder mest udviklingsbistand til afrikanerne. Samtidig er EU dybt involveret i at sikre opbygning af både politisk og sikkerhedsmæssig infrastruktur på kontinentet.

Europæerne støtter for eksempel den Afrikanske Union, EU's afrikanske pendant, med betydelige midler. Desuden har EU siden 2004 brugt omkring 10 milliarder kr. på forskellige fredsinitiativer i Afrika.

Onsdag lancerede EU sin militære operation i Den Centralafrikanske Republik, der skal sende 1.000 soldater til det borgerkrigshærgede land.

Mere selvstændighed 
Den tyske kansler Angela Merkel gjorde til topmødet opmærksom på, at der skal arbejdes frem mod, at de afrikanske lande i højere grad står på egne ben.

"Vi skal have mere handel, flere investeringer og selvstændiggørelse, så afrikanske problemer også kan løses af afrikanerne selv," sagde kansleren.

Den vurdering deler vicedirektøren hos ECDPM, som mener, at det er dårligt for kontinentet at være afhængig af hjælp udefra til at køre egne institutioner og sikkerhedspolitik.

"Det er ikke særligt sundt. På længere sigt skal de afrikanske lande kunne tage det ansvar selv," siger Geert Laporte, der efterlyser mere lederskab fra særligt de bedre stillede af de afrikanske lande, der har midlerne til det.

"Det underminerer troværdigheden af de afrikanske krav om mere autonomi, hvis de ikke selv tager ejerskab," siger han.