Flertal imod at sænke udviklingsbistanden

Luksusrejser for skattekroner i klimaorganisationen GGGI, anti-homolov i prioritetslandet Uganda og flere sager om korruption for bistandskroner.

Der har bestemt ikke været været lutter skåltaler for de godt 16 milliarder kroner, som Danmark bruger årligt til at hjælpe verdens fattigste lande.

Alligevel bakker 40 procent af danskerne op om udviklingsbistandens størrelse, mens 13,3 procent ønsker at hæve udviklingsbistanden. Dermed vil 53,3 procent som minimum fastholde bistandens størrelse. 40,9 procent vil sænke bistanden.

Det viser en ny måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Dermed løber den andel af befolkningen, der som minimum vil beholde bistandens størrelse, fra dem, der vil sænke bistanden. I tilsvarende måling fra juli 2013 var de to grupper stort set lige store, hvor 48 procent eller godt hver anden dansker ønskede at sænke bistanden.

Ekspert i vælgervandringer Rune Stubager fra Aarhus Universitet karakteriserer udviklingsbistand som et luksusgode, der trives bedst i befolkningen, når der ikke er økonomisk lavvande.

Størrelsen af den udviklingsbistand, man ønsker, handler i høj grad om, hvor meget økonomisk krise man opfatter, der er.

Rune Stubager
Ekspert i vælgervandringer og professor ved Aarhus Universitet

"Udviklingen kan skyldes en lille lettelse i krisebevidstheden hos vælgerne. Størrelsen af den udviklingsbistand, man ønsker, handler i høj grad om, hvor meget økonomisk krise man opfatter, der er. Hvis krisen kradser lidt mindre, vil man måske skrue lidt op for luksussen på det her område," siger han.

I 2013 brugte Danmark 0,85 procent af sin bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand.

Stigning på vej
Men regeringen har indskrevet i regeringsgrundlaget, at man "på sigt" ønsker at give en procent i udviklingsbistand af BNI.

"Det er meget positivt, at befolkningen bakker op om det nuværende niveau for bistanden. Og samtidig er det et signal til partier som Venstre, der ønsker at skære i bistanden. Målingen viser, at danskerne gerne vil hjælpe verdens fattigste," siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Den dårlige nyhed for jer er, at der kun er opbakning fra 13,3 procent til at hæve udviklingsbistanden. Hvad mener du om det?

"Jeg kan godt forstå, at danskerne i udkanten af en økonomisk krise stadig føler, at muligheden for at øge bistanden ikke er lige så stor, som når man ikke er i en krise. Men det er vigtigt at sige, at vi vil bruge flere penge på bistand i takt med, at vores økonomiske råderum vokser," siger ministeren og fortsætter:

"Det er et godt gammelt dansk princip, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Og det tror jeg, at danskerne grundlæggende har forståelse for."

Regeringen er så småt gået i gang med at forberede sit finanslovudspil for 2015, der først skal forhandles politisk med resten af Folketinget i løbet af efteråret.

Og ifølge Mogens Jensen "ser det ud til, at der kommer en stigning" i udviklingsbistanden. Men han slår fast, at man endnu ikke har lagt sig fast på noget endnu.

Behov for plan
Også Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, er glad for målingen.

"Selvom jeg havde håbet på en større opbakning til at hæve bistanden, er det vigtigt, at vi fastholder en stor opbakning til den relativt høje udviklingsbistand, vi har valgt," siger han.

SF og Enhedslisten har begge proklameret, at de ønsker en plan for, hvordan og hvornår Danmark igen skal nå en procent i udviklingsbistanden. Men det afviser ministeren.

"Vi holder fast i, at stigningen kommer i takt med et større økonomisk råderum, før vi lægger os fast på en samlet plan. Vi skal også se på råderummet de kommende år," siger Mogens Jensen.

Så det er omstændighederne, der gør, at I ikke kan sige ja til en plan endnu?

"Ja. Men en plan for at nå en procent er noget, jeg under alle omstændigheder vil være påpasselig med. I den politiske virkelighed er det meget sjældent, man laver tidsplaner på konkrete udgiftsposter på finansloven," lyder det.

Men det afviser Christian Juhl.

"Hvis vi ikke laver en plan for, hvornår vi skal bruge en procent af vores BNI på bistanden, kommer det ikke til at ske. Så er det bare snak. Der vil altid være undskyldninger for ikke at hæve den," siger han.

Han påpeger, at Enhedslisten vil tage spørgsmålet om en plan for udviklingen af bistanden med til de kommende finanslovsforhandlinger.

DF: Regeringen kaster om sig med penge
Hans Christian Skibby, udviklingsordfører i Dansk Folkeparti, mener, at det er "meget flot", at 40,9 procent af vælgerne vil sænke bistanden.

"Jeg tror, at endnu flere vil kunne se, at det går den gale vej med bistanden. Man kaster om sig med penge til alle mulige ting, der ikke har med bistand at gøre - som nye sponsorpenge til GGGI samt demokrati- og mellemfolkelige forandringsprojekter," siger han og fortsætter:

"For mig handler udviklingsbistand om f.eks. rent drikkevand, hjælp til at styrke fødevareproduktionen, folkesundhed samt at sikre, at dem, der ikke ønsker flere børn, kan få rådgivning om det."

Dansk Folkeparti ønsker at sænke udviklingsbistanden til 0,7 procent, hvilket ville svare til en besparelse på ca. 2,5 mia. kr.