Debat

Folkekirkens Nødhjælp: Syrien varsler ny humanitær virkelighed

DEBAT: Med krigen i Syrien er medmenneskelighed sat til side for en noget-for-noget udviklingspolitik, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Europas moralske lederskab er udfordret af flygtningekrisen, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp. <br>
Europas moralske lederskab er udfordret af flygtningekrisen, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp.
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Flere taler om, at Syrien i dag er et såkaldt ”rettighedsfrit rum”.

Et sted uden nogen som helst respekt for hverken menneskerettigheder eller international lov.

Et sted, hvor oprørere, diktatorer, mullaher, zarer og alle andre kan te sig, som de vil, uden nogen som helst konsekvenser. Hverken nu eller sidenhen.

Vi leverer argumentation til lande som Jordan, Kenya, og Pakistan, der alle er ved at nå et punkt, hvor de hellere end gerne lukker grænserne og ikke mindst kasserne for et flygtningepres, vi i Europa slet ikke kan forestille os.

Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Men hvad færre taler om er, at de selvsamme rettigheder, som ikke er tilstede i Syrien, også er på retur på vore egne hjemmebaner: I Danmark og resten af EU ser vi i dag, at det er fuldt ud acceptabelt at sætte spørgsmålstegn ved internationale konventioner.

Det er blevet politisk forsvarligt at modsætte sig konventionsflygtninge. Udviklingsbistand er blevet politiseret og instrumentaliseret i hidtil uset grad.

Noget-for-noget-udviklingspolitik
Med flygtningekrisen i Syrien som afsæt er dansk og europæisk udviklings- og udenrigspolitik blevet gennemsyret af en ”pragmatisk realisme”, der gør udviklingsbistanden betinget af udviklingslandenes villighed til at hjemtage egne migranter.

En pragmatisk realisme, der har flyttet Europas grænser sydpå, således at det nu er op til regimer som Tyrkiet, Libyen, Algeriet og Sudan at beskytte Fort Europa mod migranter og flygtninge. Regimer, der har en anden forståelse af det enkelte menneskes rettigheder og af, hvordan man praktiserer medmenneskelighed.

Denne pragmatiske realisme truer med at erstatte de vestlige, humanitære principper om upartiskhed, ikke-diskrimination og universalisme. De har indtil nu stået som symbolerne på det moralske lederskab, Vesten har påstået at have – og ofte har haft (hvis man ser bort fra de mange tilfælde, hvor lederskabet har fejlet: Bosnien, Rwanda, Congo og pt. blandt andet Sydsudan).

Medmenneskelighed på retur
Værdier, der sammen med principper som solidaritet, næstekærlighed og samarbejde har fungeret som brohoved for alt fra erhvervseksport over kultur til politisk indflydelse.

Disse værdier, der siden 2. Verdenskrig har udgjort grundlaget for Danmarks og EU’s plads ved bordet, taber i disse år terræn til andre paradigmer.

Og vi gør intet for at stoppe det. Tværtimod.

Vi leverer argumentation til lande som Jordan, Kenya, og Pakistan, der alle er ved at nå et punkt, hvor de hellere end gerne lukker grænserne og ikke mindst kasserne for et flygtningepres, vi i Europa slet ikke kan forestille os.

Det vil i sig selv føre til flere flygtninge i Europa.

Kina rykker ind, hvor Vesten slipper
Men når vi samtidig vælger at trække bistanden hjem til flygtningemodtagelse og grænsekontrol, åbner vi for, at andre versioner af medmenneskelighed og humanitært arbejde kan komme til.

Allerede i dag ser vi kinesiske ”NGO’er” tilbyde cambodjanske menneskerettighedsorganisationer støtte i stedet for den, de mister fra vestlige donorer. Og vi ser Kina udføre ”udviklingsarbejde” i mange lande i Afrika (og Europa).

Og vi er naive, hvis vi bilder os ind, at det samme ikke kan ske med det humanitære arbejde. Hvordan vil Kina mon assistere Kenya og Pakistan?

I Zimbabwe ser vi, hvordan regimet forsøger at politisere den fødevareassistance, vi uddeler, på den måde, at embedsmænd insisterer på at ville udpege, hvem der skal have hjælp. Det går ikke, når man baserer sig på de humanitære principper.

Det handler om menneske- og verdenssyn
Humanitært arbejde handler således ikke kun om penge og tilstedeværelse. Det handler om et menneske- og et verdenssyn.

Og det er dette, der er under pres fra Europas reaktion på de flygtningestrømme, der måske er startet i Syrien, men som ikke har toppet endnu.

Hvis ikke vi står værn om vores – Vestens – version af medmenneskelighed og næstekærlighed, risikerer vi en langt mere kalkuleret, politiseret og måske etnisk og religiøst diskriminerende medmenneskelighed, hvor nogle er mere menneske end andre.

Når Vesten bliver pragmatisk og kynisk, vender blikket indad og delegerer varetagelsen af vores kerneværdier til tvivlsomme regimer, lukker vi andre versioner af medmenneskelighed ind i det rum, som Europa er i gang med at forlade.

Vi gør os dermed medskyldige i skabelsen af en ny international orden, hvor rettigheder er betingede, værdighed til salg og internationalt samarbejde noget, man kan vælge til og fra.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Qvist-Sørensen

Fhv. generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, formand for 'Verdens Bedste Nyheder'
cand.theol. (Aarhus Uni. 1991), MMD (CBS 2006)

0:000:00