Forsker: Ingen kan hvile på laurbærrene

Af Adam Moe Fejerskov
Ph.d.-studerende, DIIS

Ingen, der læser det, er i tvivl, om hvad der skete i september sidste år i FN’s hovedkvarter i New York. Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, slog med hammeren og vedtog formelt de 17 nye verdensmål, der skal opnås frem mod 2030. Så gik han godt nok ud dagen efter og proklamerede, at målene nok ikke rigtig talte for Danmark som for andre, men den gemmer vi lidt.

Det her indlæg er nemlig konstruktivt og glemmer for et øjeblik de massive problemer, vi står over for i Danmark: varierende politisk opbakning til SDG’erne (for at sige det mildt), udviklingsbistandens misbrug til nationale udgifter til flygtningemodtagelse og neo-isolationistiske tendenser med vigende internationale ambitioner og en tro på, at det hele nok skal blive godt, hvis vi lukker grænserne og øjnene for verdens vanskeligheder. I stedet for at fokusere på dem så prøver jeg i stedet at give et par bud på, hvad der i teorien skal til for at få en succesfuld dansk SDG-handlingsplan.

Samarbejde på tværs
Det tværministerielle samarbejde: De 17 verdensmål og gud ved hvor mange undermål og indikatorer tæller en så bred vifte, at stort set alle danske ministerier skal i spil, hvis der skal arbejdes grundigt med dem. Udenrigsministeriet kan få en koordinerende rolle, men det er vigtigt, at der skabes ejerskab blandt de andre ministerier, så vi kan komme dybere end bare overfladisk koordination. Det er ikke acceptabelt at sammensætte et hold af ministerierepræsentanter, der bare mødes en gang imellem og så ellers rapporterer hjem til deres egne udgangspunkter.

Politisk opbakning på højeste niveau: For at en dansk handlingsplan kan opnå resultater og blive institutionaliseret i de forskellige ministerier i en sådan grad, at den ikke bare nemt fejes af bordet eller bliver glemt (eller overlever alle de skiftende regeringer, der trods alt vil være tale om over en 15-årig periode), kræver det politisk opbakning og lederskab. Gerne så højt op som muligt i regeringen og på tværs af ministrene, så det ikke kun placeres på udenrigsministerens bord og efterlades der.

Målene skal oversættes til dansk: De mål, undermål og indikatorer, der figurerer nu, er af en rimelig abstrakt og, for mange af dem, generel natur. I en dansk kontekst skal det nøje overvejes, hvordan de enkelte mål giver mest mening i en national kontekst, samt hvordan indikatorerne for, hvad der skal opnås, holdes på et realistisk, men samtidigt ambitiøst niveau. Og det bør naturligvis foregå i en åben og gennemsigtig proces, hvor alle relevante aktører bliver hørt.

Det her indlæg er nemlig konstruktivt og glemmer for et øjeblik de massive problemer, vi står over for i Danmark

Adam Moe Fejerskov
Ph.d.-studerende, DIIS

Monitorering: Processen med at opnå mål fastsat i en dansk handlingsplan skal naturligvis følges nøje, gerne af et råd eller lignende, nedsat på tværs af ministerierne. Det er samtidigt vigtigt, at de folkevalgte politikere involveres og er med til at holde ministerierne ansvarlige for deres arbejde. Her mener jeg ikke kun regeringen, men på tværs af folketingets partier. Rent praktisk bør der hvert eller hvert andet år pågå opsamlinger på løbende evalueringer af, hvor det danske arbejde med målene står.

Indrag civilsamfundet
Offentligt engagement i SDG’erne: Den sikreste måde at fastholde politikernes og ministeriernes arbejde med SDG’erne i en dansk kontekst er at skabe opmærksomhed og ejerskab i den danske befolkning, som derved kan fungere som en indirekte mekanisme for gennemsigtighed og fremskridt. Det afhænger naturligvis i høj grad af de danske civilsamfundsorganisationer, der har den tætte forbindelse til befolkningen (og her tænkes så absolut ikke kun på udviklingsorganisationer, men på alle slags civilsamfundsorganisationer, fra Ældre Sagen til spejderne), men ministerierne og politikerne har ligeledes et væsentligt ansvar for at fastholde offentlighedens opmærksomhed.

Målenes samlede natur skal beholdes: Verdensmålene repræsenterer en samlet ramme på 17 mål, og det er vigtigt, at de fastholdes som en sådan. Danmark kan ikke gå ud og offentliggøre, at man udelukkende vil fokusere på mål 2, 5 og 7, fordi det er tydeligt, at man vil have lettere ved at opnå disse end resten. Målene blev konstrueret fælles og skal opnås sammen.

Tilstrækkelige midler og ikke kun udviklingsbistand: For at sikre en succesfuld dansk handlingsplan må dens mål tænkes ind i eksisterende tiltag på tværs af alle SDG’ernes temaer, men der er samtidig brug for øremærkede midler til at igangsætte en lang række indsatser, der ikke er sat i værk. Går de til forhold som udelukkende vil støtte nationalt arbejde med eksempelvis økonomisk ulighed, ligestilling, miljø eller lignende, så skal midlerne ikke komme fra udviklingsbistanden. Vi skal dybt ned i Finansministeriets lommer.

Det er ikke en tilstrækkelig succes, at vi i første omgang bare får en dansk handlingsplan. Hvis ikke arbejdet med at opnå handlingsplanens mål pågår hele vejen frem mod 2030, så har handlingsplanen været en fiasko. Ingen kan hvile på laurbærrene, hvis en dansk handlingsplan vedtages – det er først derefter, at det virkelige arbejde vil stå.