Debat

Globalt Fokus: Styrket EU-tilgang til civilsamfund

DEBAT: EU's globale ambitioner fordrer en struktureret og strategisk tilgang til civilsamfund i de mange lande, hvor EU er repræsenteret. Det går den rigtige vej, men både EU og civilsamfundsorganisationer kan forbedre samarbejdet, skriver Mathias Ljørring, Globalt Fokus.

EU's globale ambitioner fordrer en struktureret og strategisk tilgang til civilsamfund i de mange lande, hvor EU er repræsenteret, skriver Mathias Ljørring, Globalt Fokus. 
EU's globale ambitioner fordrer en struktureret og strategisk tilgang til civilsamfund i de mange lande, hvor EU er repræsenteret, skriver Mathias Ljørring, Globalt Fokus. Foto: UM
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mathias Ljørring
Politikmedarbejder i Globalt Fokus

EU spiller ikke kun en stor rolle for civilsamfund inden for Unionens 28 medlemslande.

Også i de mange lande verden over, hvor EU har diplomatisk repræsentation og samarbejde, kan EU spille en vigtig rolle som både donor og politisk aktør. Og EU's støtte til civilsamfundet er nødvendigt. I lande overalt i verden er civilsamfundets råderum og menneskerettighederne under pres.

EU på den internationale scene
Med Lissabontraktatens ikrafttræden for godt fem år siden introduceredes en række omstruktureringer og institutionelle nyskabelser, der skulle gøre EU i stand til at agere mere handlekraftigt på den internationale scene og derved øge EU’s indflydelse i verden.

Fakta
Civilsamfundet
Altinget sætter i en række artikler og debatindlæg spot på forholdet mellem EU og civilsamfundet. EU får ofte kritik for at lytte mere til virksomheder og erhvervsinteresser end til civilsamfundet og de borgere, som udgør det. Vi vil undersøge indflydelseskanalerne til EU-systemet og se på, i hvor høj grad det er muligt at få hul igennem.
Projektet er støttet af Europa-Nævnet.

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]


EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT) blev etableret med ansvar for blandt andet EU’s 139 delegationer (en slags ambassader), der varetager EU’s diplomatiske forbindelser til lande og organisationer verden over. I spidsen for den nye organisation placeredes den ny udenrigschef – EU’s Højtstående Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Udover at lede FUT’en, er Udenrigsrigsrepræsentanten næstformand i Kommissionen og leder desuden møderne, når medlemslandenes udenrigsministre mødes i Rådet. Med et ben i både Rådet og Kommissionen er det Udenrigsrigsrepræsentantens opgave at skabe sammenhæng og effektivitet på et område, hvor medlemslandene både historisk og aktuelt har vægtige ambitioner og interesser på egne vegne.

Mens der er flere sådanne gode eksempler på, at EU’s har spillet en positiv rolle i forhold til at promovere rolle og rum for civilsamfund gennem blandt andet dialog med lokale myndigheder, kan EU stadig spille en større rolle på dette område.

Mathias Ljørring
Politikmedarbejder i Globalt Fokus

Større krav til EU's rolle i udviklingslande
Med de øgede udenrigspolitiske ambitioner fulgte dog også et behov for en mere strategisk og struktureret tilgang til samarbejdet med civilsamfundet i de mange lande, hvor EU er repræsenteret.

Dette gælder ikke mindst i udviklingslandene, hvor EU spiller en stor rolle, idet Kommissionen er verdens største internationale bistandsdonor. Således udarbejdedes i 2012 en strategi for, hvorledes EU skal inddrage civilsamfundet i udviklingssamarbejdet fremover.

Strategien blev generelt taget vel imod, ikke mindst her i Danmark, hvor civilsamfundsorganisationer så EU bevæge sig i den rigtige retning og nærmere Danmarks egen politik på området [Se her].

Globalt Fokus og vores medlemmer har med interesse fulgt implementeringen af EU's nye strategi.

Samtidig har vi både her i Danmark og sammen med partnere i vores europæiske netværk CONCORD selv arbejdet med, hvordan vi og vores partnere kan indgå i bedre og mere gensidigt frugtbare relationer med EU på det udviklingspolitiske område – ikke mindst ude i verden.

For at tage bestik af de seneste års bestræbelser hos både os selv og hos EU og for at informere vores videre arbejde igangsatte vi sidste efterår en undersøgelse blandt vores partnere verden over fra Mellem- og Sydamerika i vest over Afrika og Østeuropa til Asien og Stillehavsøerne i øst.

Undersøgelsen tog både fat i relationen mellem lokale civilsamfund og EU’s delegationer, når det gælder EU’s rolle som donor og udviklingspolitisk aktør og i civilsamfundsdialogen om EU’s globale rolle i forhold til lokale politiske forhold, EU’s egne politikker med globale konsekvenser samt EU’s strukturerede engagement med lokale civilsamfund.

Styrket dialog med plads stil forbedringer
Grundlæggende viser undersøgelsen en forbedret relation og styrket dialog mellem EU’s delegationer og lokale civilsamfundsorganisationer, men som nævnt er der også plads til forbedringer.

Dialogen, der flere steder foregår på ad hoc-basis, bør struktureres, gøres tematisk bredere samt gøres mere løbende og permanent. Tilsvarende bør der rækkes ud til et langt bredere segment af de lokale civilsamfundsorganisationer, hvor dialogen i dag er centreret omkring hovedstaden og de organisationer, der i forvejen har adgang til EU gennem samarbejde om projektimplementering.

Denne udfordring eksisterer også på civilsamfundssiden, hvor lokal koordinationen af deltagelse, positioner og input ofte kan forbedres og trække bredere på flere, og mindre, civilsamfundsaktører. Heri kan både lokale NGO-netværk og -platforme og de større internationale organisationer spille en vigtig rolle.

I undersøgelsen kom det blandt andet frem, at EU's delegation i Kenya har spillet en aktiv rolle ved at styrke kenyanske civilsamfundsorganisationers mulighed for at arbejde politisk med pågående lokal lovgivning, der vil mindske civilsamfundets råderum.

Dette er blandt andet sket ved at finansiere NGO-projekter, som blev formuleret gennem konsultationer med berørte organisationer, og ved at arbejde for at disse organisationer inddrages i relevante politiske processer.

Brug for struktur og lokal kapacitet
Mens der er flere sådanne gode eksempler på, at EU har spillet en positiv rolle i forhold til at promovere rolle og rum for civilsamfund gennem blandt andet dialog med lokale myndigheder, kan EU stadig spille en større rolle på dette område.

Dette gælder ikke mindst i de mange lande, hvor civilsamfundenes råderum og menneskerettighederne generelt er under pres. EU kan i dette henseende spille en vigtig rolle ved at støtte og facilitere politisk dialog mellem lokale myndigheder, inklusiv regeringen, og lokale civilsamfundsinteressenter.

Vi vil sammen med vores partnere i Europa og resten af verden tage undersøgelsens konklusioner og anbefalinger med videre i vores arbejde med, hvordan vi sammen kan styrke dialogen mellem lokale civilsamfund og EU's delegationer.

Dette gør vi blandt andet ved at strukturere os bedre og opbygge lokal kapacitet ift. at forstå og engagere sig i EU som global aktør. Samtidig er det vigtigt, at EU fortsætter sit arbejde på området og adresserer blandt andet de ovenstående udfordringer ved at søge at skabe kapacitet, rum og finansiering til styrkede lokale civilsamfund, således at disse også fremadrettet kan spille den tiltænkte centrale rolle i EU's udviklingspolitik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00