Debat

IMS: Nye aktører i udviklingsbistand skal være enige om mål

DEBAT: Hvis partnerskaber skal lykkes, er det essentielt, at der er fællesinteresse og fordele ved at samarbejde om at møde behov i udviklingslande. Det mener Maria Bak fra International Media Support.

Nye partnerskaber i udviklingsbistanden og økonomisk vækst skaber ikke 
bæredygtig udvikling alene, mener Maria Bak fra International Media 
Support.<br>
Nye partnerskaber i udviklingsbistanden og økonomisk vækst skaber ikke bæredygtig udvikling alene, mener Maria Bak fra International Media Support.
Foto: International Media Support (IMS)
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Bak
Chef for donorsamarbejde, International Media Support (IMS)

Med den nye danske udviklingsstrategi ønsker regeringen, at flere private virksomheder deltager aktivt i partnerskaber, der skal skabe bæredygtig vækst i udviklingslande.

Der er ingen tvivl om, at det private erhvervsliv, både det danske og det lokale, kan bidrage med både viden og ressourcer – men at inddrage private aktører i udviklingsarbejdet må ikke blive et mål i sig selv.

Det er essentielt, at nye partnerskaber skal bidrage til resultater for udviklingslandet, som ikke kunne være opnået, hvis aktørerne havde arbejdet isoleret.

Partnerskabet skal kunne bidrage til resultater for udviklingslandet, som ikke kunne være opnået, hvis aktørerne havde arbejdet isoleret.

Maria Bak
Fundraisingchef, International Media Support

Udvikling i tråd med verdensmål nr. 8
Den nuværende regering har øget fokus på at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande.

Ambitionen er, at viden og ressourcer fra både private virksomheder og udviklingsaktører og ngo’er i nye partnerskaber skal bidrage til bæredygtig markedsudvikling i udviklingslande. En målsætning, der ligger i god tråd med FN's verdensmål nr. 8: Fremme af vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle.

Men hvis præmissen om partnerskaber for bæredygtig udvikling skal holde, bliver vi nødt til at se på, hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at fremme den ønskede effekt i de enkelte lande.

Her vil kombinationen af virksomheders og NGO’ers interesser være afgørende. Og der skal indgås kompromiser.

Forudsætninger for effekt
En virksomhed kan måske ikke som udgangspunkt se det gavnlige i at støtte undersøgende journalister, der kan tage fat om eksempelvis korruption.

Men uafhængige medier og undersøgende journalistik kan bidrage til at sikre lige markeds- og konkurrencevilkår – en sådan støtte er en investering og et valg, der skal træffes.

I modsætning til den rene filantropiske bistand er det væsentligt, at alle parter har noget på spil. Alles kerneinteresser skal indgå i samarbejdet for at sikre, at alle parter investerer i at få et frugtbart samarbejde.

Endvidere er det væsentligt, at hver enkelt part kan komplementere hinanden. Pointen er, at partnerskabet skal kunne bidrage til resultater for udviklingslandet, som ikke kunne være opnået, hvis aktørerne havde arbejdet isoleret.

Fælles interesse løfter projekt
IMS har samarbejdet med teleselskaber og sociale medier forskellige steder i verden og har god erfaring med, at en fælles interesse for fremme af god journalistik i højere grad kan løftes gennem partnerskaber. Utraditionelle samarbejder kan give mulighed for at nå bredere ud og sikre øget lokal forankring.

Sidst, men ikke mindst, er det væsentligt at partnerskabet imødekommer et behov i udviklingslandet, og at alle kunderne, læserne eller hvem det nu drejer sig om at nå, bliver hørt og inddraget for at sikre partnerskabet mest mulig effekt.

Det er næsten en kliché, men kendskab til lokale forhold og kulturelle normer er afgørende for, hvordan implementeringen af det konkrete partnerskabs indsats lykkes.

Endeligt må man huske, at nye partnerskaber i udviklingsbistanden og økonomisk vækst ikke alene skaber bæredygtig udvikling. Der skal også være et minimum af sikkerhed, samfundsstrukturer, god regeringsførelse, adgang til information, uddannelse og en sikring af basale behov til stede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00