Kristian Jensen: Min største opgave er ulandsbesparelserne

En flygtningekrise uden sidestykke siden Anden Verdenskrig. Krig i Mellemøsten. Og en konflikt mellem Ukraine og Rusland, der fortsætter.

Der er nok at tage fat på for næstformanden i Venstre, Kristian Jensen, der for kun ca. halvanden måned siden også kunne sætte sig på posten som udenrigsminister. Alligevel ser han regeringens bebudede besparelse af udviklingsbistanden som sin største opgave i år.

Regeringens målsætning er at sænke bistanden fra de nuværende ca. 0,87 procent til 0,7 procent af BNI, som vil være det laveste niveau siden 1978.

”Det havde været meget nemmere, hvis jeg kunne tage penge fra noget, der ikke virker. Vi har brugt penge, hvor de har gjort gavn. Men vi er nødt til at prioritere, så vi bruger pengene, hvor de gør mest gavn,” siger Kristian Jensen.

Vi vil stadig være en udenrigspolitisk storspiller med en fantastisk 'standing' hos andre lande og i FN-systemet.

Kristian Jensen (V) om kommende besparelser på ulandsbistanden
Udenrigsminister

Omprioriteringen, som Kristian Jensen selv kalder det, vil ifølge ham betyde ”over to milliarder kroner” mindre på bistandsrammen, der blandt andet skal bruges på sundhed og ældre i Danmark i stedet.

”Det er både rimeligt, fair og tilstrækkeligt, at Danmark bidrager med 0,7 procent i traditionel udviklingsbistand. Men for at prioritere skarpere vil vi bruge en større andel af bistanden i Afrika, hvor de største udfordringer ligger,” siger han.

Hele verden skal i slutningen af september under et stort anlagt FN-topmøde – med Mogens Lykketoft i formandsstolen – forhandle afløseren for de såkaldte Millennium Development Goals fra 2000 på plads. De i alt 17 nye såkaldte bæredygtighedsmål, hvoraf udryddelse af fattigdom er et af dem, skal sætte rammerne frem mod 2030 for, hvor verden ifølge FN bør bevæge sig hen.

Hvilket indtryk tror du, det efterlader, at Danmark sænker sin udviklingsbistand med næsten 20 procent lige før topmødet?

”Vi vil stadig være en udenrigspolitisk storspiller med en fantastisk 'standing' hos andre lande og i FN-systemet. Og vi kan med rank ryg og stolthed i stemmen sige, at vi lever op til FN's målsætning på 0,7 procent,” siger han og fortsætter:

”Folk vil stadig anerkende vores bidrag. I gennemsnit giver den udviklede del af verden 0,23 procent i bistand. Derfor er der stadig masser af luft for andre til at løfte,” slår han fast.

Den tidligere regering har afsat ca. 17,7 mia. kr. til udviklingsbistand i 2015. Hvis bistanden allerede i år var sænket til 0,7 procent, ville man have 14,24 mia. kr. tilbage. Det svarer til en besparelse på 19,5 procent.

Aldrig under 0,7 

Kristian Jensen lover, at det danske udviklingsbidrag ikke vil nå under 0,7 procent.

I finansloven er der hvert år et skøn for næste års danske vækst, som regeringen skal bruge til at sørge for, at der bliver tilført nok ekstra penge til ulandsbistanden for at leve op til målsætningen. Det slår ministeren fast:

”Det er vores løfte, at vi overholder FN's målsætning på 0,7 procent.”

Men de ekstra penge kunne bruges på eksempelvis ældre eller sundhed i Danmark. Hvordan har du det med det?

"Hvis vandet stiger, stiger alle både i havnen. Det er det samme her. Jeg ser det ikke som et problem,” siger han.

Det, jeg forsørger at spørge om, er, hvor vigtigt det er for jer at ligge over FN's anbefalede minimumsniveau ...

”Det afgørende er, at vi opfylder FN's minimumsniveau for udviklingsbistand på 0,7 procent,” siger Kristian Jensen.

Friholder nødhjælp

Mens det står uklart, hvordan og hvor regeringen vil spare på udviklingsbistanden, tegner der sig efterhånden et tydeligere billede af, hvilke pejlemærker udenrigsministeren vil sigte efter på udviklingsområdet.

Ud over at Venstre gentagene gange har peget på, at der skal en større andel af bistanden til Afrika, har regeringen lovet at prioritere støtten til nærområder til især Syrien, hvor millioner er på flugt fra den over fire år gamle borgerkrig.

Og direkte adspurgt betyder det ifølge Kristian Jensen, at man vil friholde nødhjælpsområdet for besparelser. Det skal være med til at holde migrationsstrømmene på afstand.

”Nødhjælpen skal sikre, at vi giver hjælpen i nærområderne. Hvis vi hjælper en flygtning tæt på sit land, er der også høj sandsynlighed for, at hans familie vender tilbage. Omvendt er det svært at vende tilbage, hvis man har boet langt borte,” lyder det.

Men hvis I vil forebygge de store migrationsstrømme, vil en prioritering af nødhjælpen på et budget, der bliver mindre, give mindre til normale og mere langsigtede udviklings- og fattigdomsprojekter. Hvordan ser du på dilemmaet mellem de to prioriteringer?

”Nødhjælp handler om at hjælpe, når beslutningen om at flygte er taget. Vi har brug for at have nødhjælp, lejre, arbejdsmuligheder og mad, så man har en tålelig tilværelse,” siger Kristian Jensen og fortsætter:

”Men vi skal også diskutere, hvorfor folk vælger at flygte. Det gør man ofte på grund af krig samt i mangel af personlig frihed, et ordentlig retssystem og udviklingsmuligheder. Hvis jeg stod som 20-årig i Mali og kiggede op mod Europa, så ville jeg også være fristet til at tage den lange rejse,” siger han.

Derfor handler det ifølge udenrigsministeren om at bidrage til at skabe et håb for at bygge en fremtid i de lande, folk er i. Og det lover ministeren, at Danmark – men også EU – kommer til at lave en indsats for.

Mere til erhvervslivet

Tidligere handels- og udviklingsminister Mogens Jensen havde stort fokus på at sikre større samspil mellem udviklings- og handelsområdet. Det skulle skabes job fra Hanoi til Herning, var begrundelsen.

Men sidste år blev 128 mio. kr. fjernet fra erhvervsredskaberne på udviklingsbistanden, der blandt andet skulle hjælpe danske virksomheder i gang i udviklingslandene. Det skete, for at SR-regeringen kunne lande en finansaftale for 2015 med SF og Enhedslisten, fordi man måtte finde besparelser for 2,5 mia. kr. til at finansiere en stor stigning i antallet af asylansøgere, der kom til Danmark.

Det var ikke sket, hvis Venstre kunne have bremset det, slår udenrigsministeren fast. Han vil i stedet bruge en større andel af bistanden til at hjælpe erhvervslivet.

Kristian Jensen er parat til at bruge nogle af de penge, der var taget af udviklingsbistanden og afsat til asylområdet, til at hjælpe primært små og mellemstore virksomheder.

”Den private sektor er en afgørende forudsætning for udvikling. Bistandsmodtagere siger, at de gerne vil have vores bistand. Men de allerhelst vil have vores investeringer, fordi det både medfører en økonomisk, men også en teknologisk overførelse,” siger han.

Hvis det skal lykkedes at nå de kommende 17 bæredytighedsmål udelukkende med traditionel bistand, vil verden ifølge ministeren skulle give fire procent af deres BNI til udviklingsbistand – i dag gives der i gennemsnit 0,23 procent.

”Uden at få blandt andet kapitalfonde og pensionskasser til at bidrage er det helt håbløst. Derfor skal vi diskutere, hvad de efterspørger for at investere. Og de efterspørger først og fremmest, at der er sikkerhed, et velfungerende retssystem og en åben, transparent markedsøkonomi,” siger han.

Kompromisser uundgåelige

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der sammen Konservative forventes at lave finanslov med Venstre, har allerede meldt ud, at de deler målsætning med Venstre i forhold til udviklingsbistanden.

Men før regeringen overhovedet kan komme igennem med sine ønsker om at sænke udviklingsbistanden til 0,7 procent af BNI, skal De Konservative være med på ideen.

”Som mindretalsregering må vi forhandle. Hvis nogen partier mener, at vi skal fjerne vores andre initiativer for at bruge det på udviklingsbistand, må vi jo se, hvad der kan skabes et flertal for,” siger ministeren.

Hvordan vil du have det, hvis I ikke når ned på 0,7 procent?

”Snævert set som minister vil det lette min hverdag, hvis vi landede et andet sted, der var højere end 0,7 procent. Men jeg har ført valgkamp og blevet valgt på at mene, at det er både rimeligt og fair med 0,7 procent,” siger han.

Vil det ikke være et løftebrud, hvis det ikke lykkes?

”Vi er den smalleste regering i over 30 år. Det, vi lægger frem, er vores politik. Vi kommer til at lave et finanslovsudspil, der afspejler Venstres politik. Men vi kommer til at lave indrømmelse og kompromisser med alle de partier, der vil lave finanslov med os,” siger Kristian Jensen.

Mange ubekendte

Vil I skære på bidragene til de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer?

”Når vi friholder det humanitære arbejde, er vi nødt til at skære andre steder. Hvordan og hvorledes det kommer til at ske, vender vi tilbage til,” siger Kristian Jensen, der også udtrykker behov for at kigge på graden af støtte til de multilaterale organisationer.

Dansk Folkeparti vil gerne have Det Arabiske Initiativ lukket. Hvordan ser du fremtiden for det Arabiske initiativ?

”Det Arabiske Initiativ er meget væsentligt i forhold til, at lave en langsigtet civilsamfundsopbygning, så landene fortsat bevæger sig mod demokrati og holder sig ude af problemer og konflikter, siger han og fortsætter:

”Det Arabiske Initiativ har været med til at bekæmpe Isil på flere områder. Ud over blandt andet hjælp med F16-fly og troppeopbygning, bekæmper vi Isil med midler til at understøtte civilsamfundet. Jeg ser Det Arabiske Initiativ som led i den komplette pakke af sikkerhedspolitiske instrumenter, som vi bruger til at bekæmpe Isil.”

Så I afviser at lukke Det Arabiske Initiativ?

”Ja.”

Men kan I afvise, at der kommer besparelser?

”Ud over det humanitære kan jeg hverken be- eller afkræfte noget,” siger Kristian Jensen

I vil prioritere Afrika. Men den største modtager af dansk udviklingsbistand er Afghanistan, som ligger uden for Afrika. Hvad kommer der til at ske med Afghanistan?

”Jeg vil overhovedet ikke tale niveauer, men vi har særlig historisk forpligtelse over for Afghanistan. Derudover har vi et bredt forlig om vores indsats i Afghanistan. Og vi har som hovedregel på Christiansborg, at det man ikke vil fastholde, skal man opsige inden et valg. Det har vi ikke gjort,” lyder det.