Lave asyltal kan polstre ulandsbistand med milliarder

En af de største variable på finansloven har uden tvivl de seneste år været antallet af asylansøgere i Danmark.

Antallet kan nemlig betyde en forskel på milliarder af kroner på ulandsbudgettet i forhold til, om pengene skal bruges i Danmark på flygtninge og migranter eller til at hjælpe i ulandene.

I år ser det ud til, at pendulet svinger i retning af at flytte milliarder af ulandskroner fra asyl- og flygtningeområdet i Danmark til hjælpen i ulandene.

Langt færre flygtninge og migranter har således søgt om asyl i årets første syv måneder i forhold til 2015 – og intet peger foreløbigt på, at det tal pludselig skulle eksplodere.

Foreløbig er der kommet ca. 4.674 nye asylansøgere til Danmark – altså langt op til regeringens prognose på 25.000. Hvis man laver en grov gennemsnitsberegning for året indtil videre, vil det betyde ca. 8.000 asylansøgere for resten af året.

Mindst 4.000 nye asylansøgere per måned skal komme i årets sidste fem måneder, hvis tallet skal nå op på 25.000 flygtninge og migranter i 2016. Siden marts har ca. 300-500 personer søgt asyl hver måned.  

Dermed kan lavere asyltal frigøre op imod tre milliarder kroner til traditionel udviklingsbistand uden for Danmark. Og regeringen forventer da også, at der vil være flere penge til udvikling, som man har lovet at bruge de overskydende penge til.

De Internationale OECD-regler for ulandsbistand giver mulighed for at lade udviklingsbistanden finansiere udgifterne til asylansøgeres første opholdsår i Danmark – på 2016-finansloven svarede det til ca. 4,5 milliarder kroner eller en tredjedel af den samlede bistand på 14,8 milliarder kroner.  

Bolværk
Siden sidste år har regeringen skåret i ydelsesniveauet til flygtninge og strammet regler for opholdstilladelse markant, EU har indgået en hjemsendelsesaftale med Tyrkiet, og en række lande ned gennem Europa har indført grænsekontrol.

Hvordan og hvor meget disse tiltag har påvirket strømme af flygtninge og migranter, er ikke til at sige klart. Og aftalen med Tyrkiet kan stadig falde på jorden, og akut mangel på hjælp i nærområder som sidste sommer kan igen sende store flygtningestrømme mod Europa.

Med alle de forbehold for den slags prognoser er der ikke noget, der ser ud til at få antallet af asylansøgere i Danmark til pludselig at eksplodere. Måske af bitter erfaring forsøger man i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet at arbejde med at kvalificere 2017-prognosen helt frem til finanslovens vedtagelse i november.   

Muligheder
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) økonomiske råderum i ulandskassen har presset af egne besparelser og en ekstra stor milliardoverlevering til Inger Støjbergs (V) ministerium, der står for asylmodtagelse og integration af flygtninge i kommuner.

Men lave asyltal kan give nye muligheder for ministeren til at gå mere offensivt til værks og tydeliggøre sin egne dagsordener, f.eks. på samspillet mellem handel og udvikling, der mod regeringens vilje blev skåret ned i efteråret på grund af asyltilstrømningen.

De første mange hundrede millioner kroner er hurtigt brugt, da regeringen - for at få regnskabet til at gå op for 2016 – måtte overbudgettere med 750 millioner kroner, som de håbede ikke blev nødvendigt at finde.

Desuden annoncerde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i maj 2016, at hun vil lede efter nye områder at bruge udviklingsbistanden til at betale for integrations- og asylområdet i forbindelse med finansloven for 2017.

Andre ubekendte
En sidste joker om pengene er, at OECD i februar 2017 forventes at komme med nye retningslinjer for, hvilke udgifter der kan tælles inden for asyl- og flygtningeområdet som udviklingsbistand.

Her har Danmark i mange år – under den nuværende og tidligere regeringer – brugt penge til at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Det har forskere kritiseret og OECD’s egne eksperter anbefalet ikke at tælle med som bistand. Men regeringen mener, at det er inden for reglerne, og derfor fortsætter man den praksis.

Hvis den danske praksis bliver underkendt i OECD, kan det betyde, at Danmark må droppe at tælle udgifter under integrationsprogrammet med som bistand – i 2015 brugte Danmark eksempelvis ca. 220 millioner kroner på danskundervisning og jobtræning, der måske er i farezonen for at ryge ud af bistandsbudgettet.

Der, hvor det kan blive besværligt for regeringen, er, at man risikerer at nærme sig eller lande under 0,7 procent af BNI til bistand, som regeringen har lovet ikke at komme under.