Løkke mødes med Natos Stoltenberg

MØDE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes på fredag med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, hvor Rusland og forsvarsbudgetter blandt andet er på dagsordenen.

Foto: BARTLOMIEJ ZBOROWSKI/EPA/SCANPIX
Cecilie Gormsen

Terrorbekæmpelse, Rusland og det danske militære Nato-bidrag er blandt punkterne på dagsordenen, når statsminister Lars Løkke Rasmussen på fredag mødes med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg.

Mødet foregår i Statsministeriet, hvor Løkke og Stoltenberg også vil drøfte forventningerne til det kommende Nato-topmøde.

”Truslerne mod Vesten er tiltagende, kampen mod terror er langvarig og krævende, og konflikterne banker på Europas hoveddør,” siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse

Han glæder sig til mødet med Jens Stoltenberg og til at drøfte, hvordan Nato-alliancen kan skabe en fredeligere verden og fremtidssikre trygheden.

”Vores alliance er af afgørende betydning. Danmark er en troværdig allieret, der altid stiller op, når behovet er der,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Forsvarsbudgetter på dagsordenen
Særligt forsvarsbudgettet ventes at komme til at fylde på fredagens møde. Jens Stoltenberg var i sidste måned ude og sige, at Danmark skal sætte flere penge af til forsvarsbudgettet. Det skete i forbindelse med et Nato-forsvarsministermøde i februar, hvor Stoltenberg startede med at gøre det klart, at han var glad for det, som Danmark bidrager med til Nato.

”Men der er behov for mere fra Danmark. Der er behov for større dybde og mere af det højkvalitetsforsvar, Danmark allerede har,” sagde Jens Stoltenberg.

Nato har nemlig en fælles målsætning om, at landene skal bruge to procent af deres budget på forsvaret. Danmark bruger omkring 1,17 procent, og i VLAK-regeringsgrundlaget fra november 2016 fremgår det bare, at det danske forsvar skal have "et substantielt løft".

Også USA's nye præsident, Donald Trump, har stort fokus på, at Nato-landene lever op til målet om at bruge to procent af BNP på forsvaret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00