Mellemfolkeligt Samvirke: Vi kan ikke nøjes med tillid, Danske Bank

DEBAT: Danmark bør være et flagskib inden for ansvarlig virksomhedsadfærd, men det kræver desværre mere lovgivning og kontrol. Danske Bank har netop vist os hvorfor, skriver Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke.

Af Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Danmarks største bank har tilsyneladende medvirket til hvidvask af milliarder af kroner fra diktaturstaten Aserbajdsjan. Det viser med trist tydelighed, hvorfor det er nødvendigt at kigge på lovgivning – og kontrol – af danske virksomheders aktiviteter i udlandet.

Jeg er ikke stor fan af kontrol og snævre rammer, men bankerne kan tydeligvis ikke håndtere den tillid, som det danske samfund viser dem. Bankverdenen kræver sin helt egen indsats – men også i forhold andre sektorer kan vi med fordel kigge på de lovgivningsmæssige rammer, der er sat op lige nu. Også for virksomhedernes egen skyld.

I dag er det ikke lovpligtigt for danske virksomheder at forholde sig systematisk til deres potentielle negative påvirkninger af for eksempel miljø og menneskerettigheder, når de opererer i udlandet. Og når man så lægger til, at retssystemer i vækstmarkeder tit er ineffektive eller ligefrem korrupte, er der reelt meget frie rammer for danske virksomheder til at fortolke virksomhedsansvar.

Sat på spidsen, kan en dansk virksomhed bygge en fabrik i Mozambique, udlede gift i drikkevandet og gøre tusindvis syge – uden at danske myndigheder kan gøre noget ved det. De lokale myndigheder kan retsforfølge virksomheden, men intet er fra dansk side til hinder for episoden. Og det er et problem.

For når fabrikker vokser, skal arbejdstagerrettigheder følge med, så prisen for væksten ikke betales af ansatte, der slides op inden de bliver 30 eller dør i ulykker. Og øget produktion skal ske bæredygtigt, så prisen ikke betales af forurening af vand og landbrugsjord med sult som følge. Det kræver kontrol, som vi kender det herhjemmefra. Både af formelle myndigheder – men også af interesseorganisationer og presse.

Danmark skal gå forrest
Vi kan lære af Frankrig, som allerede gjort hensynet til mennesker og miljø til lov. Det betyder, at en virksomhed kan straffes økonomisk for at bryde regler uden for Frankrigs grænser. Danmark er tidligere gået foran, som den borgerlige regering gjorde for knap 10 år siden i forhold til lovpligtig rapportering på CSR-området. Det kan vi gøre igen – og det kan gøre en stor forskel for mange udsatte mennesker i udviklingslande og vækstøkonomier.

Vi mener, at Danmark skal gå forrest og have de mest ambitiøse regler på området. Reglerne skal forpligte danske virksomheder til at forholde sig til, hvordan de påvirker både mennesker og natur. Virksomheder, som for eksempel Arla, Novo Nordisk og Mærsk er kommet godt i gang, men langt de fleste virksomheder står stadig tilbage på perronen og kigger på toget, der kører afsted.

Man kan let blive skudt i skoene, at man beskylder danske virksomheder for at være ligeglade med deres omverden, når man beder om flere krav og mere kontrol. Det mener jeg selvfølgelig ikke.

Men vores erfaringer fra dialog med danske virksomheder, der er gået ind på nye markeder i Afrika og Asien, er, at det er umådeligt svært at navigere i en helt ny kontekst – uforvarende kan virksomheder komme til at påvirke de lokalsamfund, som de arbejder i, negativt.

Krav til virksomheder skaber udvikling
Vi har i 17 år haft fornuftige retningslinjer for virksomheders ansvar i form af FN’s Global Compact og sidenhen FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Men lige nu er der ingen formelle sanktionsmuligheder, som eksempelvis bøder, hvis retningslinjerne overtrædes. Erstatningsansvar kan være med til at sætte skub i, at virksomheder tager disse risici meget mere alvorligt – det har historien jo vist, at det gjorde i Danmark og andre rige lande.

Men er det ikke ødelæggende for danske virksomheders muligheder, hvis de skal leve op til særlige standarder i en hård international konkurrence? Nej, det er der ikke noget, der tyder på. Når man kigger tilbage, kan man se, at skarpe danske miljøkrav har været med til at dygtiggøre danske virksomheder i forhold til ressourceeffektivitet og grøn teknologi. Og vores eget landbrug har – på grund af skarpere krav end deres konkurrenter – udviklet færdigheder, der gør dansk landbrugsteknologi til blandt de førende i verden.

Status er i dag en myriade af forskellige retningslinjer, som kun få virksomheder og investorer formår at navigere i. En ansvarlig vækststrategi og troværdig plan for realiseringen af FN’s verdensmål kræver klarere krav til ansvarlig virksomhedsadfærd. Og regler og retningslinjer, der beskytter udsatte mennesker. Det vil gøre Danmark til det foregangsland, som vi har mulighed for at være.

Forrige artikel Nordea: Ansvarlige investeringer er øretævernes holdeplads Nordea: Ansvarlige investeringer er øretævernes holdeplads Næste artikel Læger uden Grænser: Europæiske regeringer understøtter lidelserne i Libyen Læger uden Grænser: Europæiske regeringer understøtter lidelserne i Libyen