MS: Globalt engagement er ikke en hyldevare med en flot etiket

Af Helle Munk Ravnborg
Forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

Altinget bragte i går en artikel skrevet på baggrund af en undersøgelse af, hvilke organisationer som personer over 18 år i Danmark ville være mest tilbøjelige til at give penge, hvis de kun måtte vælge tre.

Her lander Mellemfolkeligt Samvirke som en af de organisationer, kun få af de adspurgte vælger ud. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi selvfølgelig ville ønske, at lige så mange ville vælge os som de store, succesfulde indsamlingsorganisationer som for eksempel Læger uden Grænser eller SOS Børnebyerne.

For hvis flere privatpersoner tog imod muligheden for at støtte vores arbejde økonomisk, ville vi og vores lokale samarbejdspartnere selvsagt kunne gøre endnu mere for at bekæmpe fattigdom og global ulighed.

Mellemfolkeligt Samvirke er hverken sat i verden for at sælge børnesponsorater eller julegaver. Vi er her for at engagere og skabe politisk handlerum for mennesker på tværs af generationer, geografi og politisk tilhørsforhold.

Helle Munk Ravnborg
Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke

Når undersøgelsen alligevel hverken chokerer eller hiver tæppet væk under os, så er det, fordi vi er nødt til at sige fra over for de præmisser, som undersøgelsen og de kommentarer, den har fået med på vejen, tager afsæt i.

Dårligt sammenligningsgrundlag
Det forekommer os nemlig dybt misvisende at stille så vidt forskellige organisationer op over for hinanden, hvoraf mange alene har det til fælles, at de – også – arbejder uden for Danmarks grænser. Det svarer til at bede folk sige, hvilke tre slags fødevarer lige fra kartofler og mel, til laks, broccoli, slik og kager, de bedst kan lide, og så konkludere, at det er de tre fødevarer, de så vil spise fremover til samtlige måltider. Den holder jo ikke! Heller ikke den præmis holder!

Og endelig holder det ikke, når kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen angiver selve navnet Mellemfolkeligt Samvirke som årsag til, at vi ikke sælger så mange billetter som mere letafkodelige indsamlingsorganisationer som for eksempel Læger uden Grænser eller Red Barnet.

Ikke sat i verden for at sælge børnesponsorater eller julegaver
Mellemfolkeligt Samvirke er en af Danmarks ældste, folkelige udviklingsorganisationer. Vi har i mange år arbejdet endog meget tæt sammen med skiftende regeringer om at føre den danske stats udviklingspolitik ud i livet. Vilkårene for det samarbejde er voldsomt forringet med den seneste finanslovs voldsomme nedprioritering af Danmarks internationale ansvar og udviklingsarbejde.

Det stiller nye krav til vores måder at finansiere arbejdet på, og det er en stor udfordring, som vi allerede er godt i gang med. Det ændrer dog ikke på, at Mellemfolkeligt Samvirke hverken er sat i verden for at sælge børnesponsorater eller julegaver. Vi er her for at engagere og skabe politisk handlerum for mennesker på tværs af generationer, geografi og politisk tilhørsforhold – netop med udgangspunkt i mellemfolkeligheden.

Og den opgave går faktisk langt bedre end Altingets undersøgelse giver indtryk af. Gennem de sidste par år har vi tilbudt borgere i Danmark, at de kan støtte en aktivist for eksempel i Nepal eller Zambia, som arbejder for at bekæmpe korruption, som klager, når virksomheder forurener floder, eller undviger, når der skal betales skat. Og det tilbud har flere og flere personer taget imod ved at give os et månedligt bidrag.

I mellemfolkelighedens ånd
Det er også i handlerummets og mellemfolkelighedens ånd, at MS netop har stået for at samle trådene, da et meget bredt udsnit af det danske civilsamfund skulle sætte klimaet på dagsordenen op til den nyligt afholdte klimakonference. Og det var i mellemfolkelighedens ånd, at vi talte til mindehøjtidelighed ved den franske ambassade i København, da tusindvis af danskere samledes i afmagt og sorg efter de frygtelige terrorangreb på det åbne samfund, vi alle er del af og værner om.

Det er i handlerummets og mellemfolkelighedens ånd, at MS valgte at indsamle underskrifter og give befolkningen mulighed for at sige fra, da racisme og hadefulde ytringer var ved at oversvømme scenen på Folkemødets fest for demokrati og samtale. Og over årene har Mellemfolkeligt Samvirke mere end nogen anden dansk, globalt orienteret organisation specialiseret sig i at oplyse og mobilisere unge til i et globalt perspektiv at tage stilling til og engagere sig aktivt i samfund, de er en del af, hvad enten det er i nord eller syd.

De værdier er svære at pakke ind og placere som en "vare" på den hylde, Altingets undersøgelse forsøger at opstille for organisationers brands og produkter.

En forkert præmis
Når alt det er sagt, må man ærgre sig over, at et medie som Altinget ukritisk går med på præmissen om, at folkelige organisationer skal opføre sig som kommercielle virksomheder, og at global ansvarlighed og medmenneskelighed kan koges ned til varer, som indbyrdes erstatter hinanden. Den præmis deler vi ikke.

Tværtimod! Der er brug for både at kæmpe for klima og natur, for kvinder og børns rettigheder, for retfærdig skat, for mere demokrati og mindre korruption og for hjælp og værdighed til de allermest udsatte.

Over hele verden ser man i øjeblikket klare tegn på en alvorlig indskrænkning af rummet for politisk samtale og kritik. Så lad det være sagt en gang for alle: Uanset hvor stor en del af den danske udviklingsbistand, vi får ansvaret for, nu og fremover, så vil vores arbejde fortsat drives af troen på, at mennesker sammen – på tværs af grænser – kan skabe de forandringer, verden har brug, for så alle har lige muligheder for at leve et liv i værdighed. Det er det, vi kalder "mellemfolkeligt samvirke".