Debat

NGO: Data om oprindelige folk skal hindre krænkelser

DEBAT: Erklæringen for oprindelige folks rettigheder fejrer i år ti års jubilæum. Men for at måle og vurdere, hvorvidt erklæringen virker, er der stort behov for tal og data, skriver Julie Koch, direktør i NGO'en IWGIA.

Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Julie Koch
Direktør, IWGIA

For to uger siden fyldte erklæringen for oprindelige folks rettigheder 10 år. Den blev vedtaget af FN’s Generalforsamling 13. september 2007 med opbakning fra 144 lande. Endnu flere lande bakker i dag op om erklæringen, men realiseringen af det, verden lovede oprindelige folk for 10 år siden, halter slemt bagefter.

Så er der overhovedet noget at fejre, nu 10 år efter den ambitiøse og banebrydende erklæring endelig kom i hus efter mere end tyve års forhandlinger?

Krænkelser og forfølgelser er hverdag for oprindelige folk
Oprindelige folk hører til blandt de allermest udsatte grupper i verden. Overalt krænkes deres rettigheder. I Tanzania ryddes masaiers landsbyer, og deres huse brændes ned for at drive dem væk fra et område i Loliondo tæt på Serengeti-sletten. Angiveligt for at gøre plads til storvildtjagt for en international elite arrangeret af en virksomhed fra de Arabiske Emirater.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I Malaysia ødelægger aggressiv industrialisering mangroveskovene, fratager de oprindelige folk deres kilde til mad og forurener vand og natur i oprindelige folks områder. I Bolivia har præsident Morales givet grønt lys til, at der anlægges en stor vej igennem de oprindelige folks område. Det samme har regeringen i Nepal planer om.

De dystre eksempler er desværre mange. Det står så slemt til, at oprindelige folk og andre miljøforkæmpere bliver dræbt.

Vi mangler data for at trække oprindelige folk ud af de officielle tals skygge

Julie Koch
Direktør, IWGIA

Bare i årets første otte måneder er 127 miljøforkæmpere blevet dræbt for at forsvare deres jord eller naturressourcer, og mange af dem er oprindelige folk. I Brasilien alene er 900 indianere siden 2013 blevet dræbt for at forsvare deres jord.

Erklæringen gør en forskel
Men erklæringen gør en forskel. Den internationale anerkendelse af deres rettigheder har givet de oprindelig folk mod og mulighed for at kæmpe for deres sag. Vi kender alle til Standing Rock og Sioux-stammens kamp mod de amerikanske myndigheders planer om at lade en olieledning gå gennem deres jord. Og der er et utal af andre mindre kendte eksempler.

Men det er ikke kun de sager med stor mediebevågenhed, rovdrift på naturen og David mod Goliat-kampe, der fortjener opmærksomhed. Det handler også om grundlæggende rettigheder og fattigdom. Når for eksempel børn ikke har adgang til kvalitets skolegang. Når der ikke er en tilgængelig sundhedsklinik i området. Når oprindelige folk udelukkes fra offentlige embeder på grund af mere eller mindre synlig diskrimination.

Når deres ret til kollektivt at eje jorden ikke anerkendes, og når nationalstaters politiske system reelt ikke tillader den selvbestemmelse, som erklæringen ellers tilsiger.

De mest progressive stater er begyndt at omsætte erklæringen til national lovgivning. Men det kan stadig være svært at vurdere, hvor og hvordan erklæringen og den relaterede ILO-konvention 169 leder til reelle forandringer.

Med andre ord, i hvilken grad verdens 370 millioner oprindelige folk har et godt og værdigt liv, hvor deres rettigheder bliver opfyldt. 

Tiden er moden til data
Vi kender deres vilkår og levevis. Men vi mangler eksakte tal, statistikker, optællinger og svar. Med andre ord: Vi mangler data for at trække oprindelige folk ud af de officielle tals skygge. 

Verdensmålene giver os en ny international ramme for udsatte grupper som oprindelige folk. Leave no one behind-princippet gør klart, at det ikke er godt nok, at flertallet nås. Målene gælder for alle – også for verdens allerfattigste og marginaliserede.

For at måle fremdrift i opfyldelse af verdensmålene for disse grupper er data afgørende. Ellers får vi blot gennemsnitstal, der maskerer ulighed, og i værste tilfælde er det rene gætværk.

For en uge siden under FN's Generalforsamling i New York lancerede IWGIA sammen med blandt andre Institut for Menneskerettigheder, ILO og EU en global portal, der giver oprindelige folk mulighed for at indsamle data om præcist deres forhold, sammenligne resultater på tværs af landsbyer og lande og forholde data til erklæringen for oprindelige folks rettigheder og andre  menneskerettighedsinstrumenter.

Det giver oprindelige folk helt nye muligheder for at advokere for deres sag. Med data, illustrationer og tal på hånden. Oprindelige folk udgør fem procent af verdens befolkning, men 15 % af de fattigste. Det er på høje tid, at vi får gjort noget ved det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Koch

International direktør, Mellemfolkeligt Samvirke
ph.d. i internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2001), m.phil. i latinamerikanske studier (Cambridge Uni. 1995)

0:000:00