Debat

Ngo: Frihandel undergraver lokale industrier i det globale syd

DEBAT: Frihandelsaftaler som CETA skaber ikke udvikling, men fører ofte til udhuling af lokale industrier. Vi har brug for en alternativ handelsdagsorden, der sætter mennesker før internationale virksomheder, skriver Caroline Bjerglund Andersen fra Afrika Kontakt.

Frihandels- og investeringsaftaler er i dag med til at udhule lokale industrier i udviklingslande, skriver Caroline Bjerglund Andersen fra Afrika Kontakt.
Frihandels- og investeringsaftaler er i dag med til at udhule lokale industrier i udviklingslande, skriver Caroline Bjerglund Andersen fra Afrika Kontakt.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Caroline Bjerglund Andersen
Aktivist i Afrika Kontakt

For 15-20 år siden havde Ghana et blomstrende lokalt marked for tomater.

Tomater er en stor del af det ghanesiske køkken, og mange mennesker tjente til deres levebrød som tomatbønder. I dag ligger mange af Ghanas tomatmarker øde hen, og flere af de lokale tomatbønder har måttet dreje nøglen om til deres forretning.

Det måtte de, da den internationale valutafond (IMF) pålagde den ghanesiske regering at sænke deres toldsatser i frihandlens navn. Det betød dog for Ghana, at de lokaltproducerede tomater blev udkonkurreret af importerede dåsetomater, som produceres, høstes og forarbejdes i Italien. Takket været EU's landbrugsstøtte kan de italienske producenter sælge deres dåsetomater til en lavere pris, end de ghanesiske tomatbønder kan præstere.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Som resultat af dette er flere af de tidligere ghanesiske tomatbønder endt som underbetalte migrantarbejdere på de italienske tomatmarker, da de ikke kan tjene til deres levebrød i deres hjemland.

Frihandel: udvikling for hvem?
Dette umiddelbart absurde scenarie er et resultat af den parole, som bl.a. EU-Kommissionen og den danske regering har omfavnet så glædeligt – Frihandel og udenlandske investeringer skaber udvikling.

Hvis CETA bliver brugt som skabelon for fremtidige aftaler, risikerer vi at se flere eksempler på, at store multinationale virksomheder udkonkurrerer voksende lokale industrier i lande i det Globale Syd.

Caroline Bjerglund Andersen
Afrika Kontakt

Argumentet går på, at lavere toldsatser, flere liberaliseringer og særdomstole for investorer i form af den omstridte ISDS-mekanisme vil føre til højere vækst og globale standarder, som vil komme alle til gode. Med CETA-aftalen ønsker EU-Kommissionen at skabe en ny guldstandard for alle fremtidige handels- og investeringsaftaler. CETA vil derfor også have konsekvenser for de voksende økonomier og samfund i Afrika, Asien og Sydamerika.

Konsekvenserne af frihandel og udenlandske investeringer er dog langt fra altid positive. Som eksemplet med tomatproduktionens forfald i Ghana viser, så skaber frihandel ofte ikke udvikling, men fører i stedet til udhuling af lokale industrier og social dumping.

Frihandels- og investeringsaftaler er i dag med til at udhule lokale industrier i mange lande i det Globale Syd og fastholde dårlige arbejdsforhold, når virksomheder flytter deres produktionen dertil, hvor omkostningerne til lønninger og medarbejderpleje er mindst.

Hvis CETA bliver brugt som skabelon for fremtidige aftaler, risikerer vi at se flere eksempler på, at store multinationale virksomheder udkonkurrerer voksende lokale industrier i lande i det Globale Syd.

En alternativ handelsdagsorden
Heldigvis stiger kritikken af frihandels- og investeringsaftaler over hele verdenen. Det har medført, at flere lande lige nu siger stop. Senest har Ecuador i maj i år valgt at ophæve alle deres bilaterale investeringsaftaler med bl.a. Canada, USA og Storbritannien.

Det sker på baggrund af anbefalinger fra en kommission, som har revideret landets bilaterale investeringsaftaler. Konklusion var en nedadvendt tommelfinger til investeringsaftalerne. Stik imod de løfter, som den ecuadorianske befolkning er blevet stillet i udsigt, så har investeringsaftalerne ikke formået at skabe hverken udvikling i landet eller tiltrække yderligere investeringer.

Det er ellers et de argumenter, der bruges, til at retfærdiggøre ISDS-mekanismen. Samtidig er der blevet brugt næsten 10 milliarder danske kroner af de offentlige midler på sagsomkostninger og kompensation til udenlandske virksomheder i forbindelse med et ISDS-sagsanlæg mod den ecuadorianske stat. Den økonomiske udvikling er dermed primært kommet de udenlandske virksomheder til gode.

Eksemplerne fra Ghana og Ecuador viser tydeligt, at landene i det Globale Syd har brug for en anden type international handel. De har brug at kunne skærme deres lokale industrier fra de store og specialiserende virksomheder i det Globale Nord, så at de får plads til at vokse og udvikle sig. ISDS-særdomstole for virksomheder må fjernes, og handelsaftaler bør indeholde tydelige krav til virksomheder, som juridisk forpligter dem på at overholde menneske- og arbejdstagerrettigheder og bidrage til de udviklingsplaner, som lande i det Globale Syd selv har fastlagt.

Det handler ikke om protektionisme eller modstand mod international handel og samarbejde. Hvis handel virkelig skal skabe udvikling, så skal det ske på lige vilkår og ikke frie vilkår, hvor den store spiller tromler den lille spiller. Derfor må vi kæmpe for en alternativ handelsdagsorden, som sætter lokal udvikling og menneskerettigheder før udenlandske virksomheder og deres søgen efter profit.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00