Slut med Konservatives krav om ulandsbistand

MINI-ANALYSE: Med regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering har Konservative accepteret, at udviklingsbistandens niveau er og bliver 0,7 procent af BNI, som partiet ellers har kæmpet imod.

Udviklingsordfører for Konservative, Naser Khader, ønsker – ligesom sit parti – en udviklingsbistand på 0,8 procent. Nu har partiet sagt ja til 0,7 procent, mens man indgår i VLAK-regeringen.
Udviklingsordfører for Konservative, Naser Khader, ønsker – ligesom sit parti – en udviklingsbistand på 0,8 procent. Nu har partiet sagt ja til 0,7 procent, mens man indgår i VLAK-regeringen.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kasper Frandsen

De fik ekstra penge til udviklingsbistanden under finanslovforhandlinger i 2015 og forsøgte forgæves i 2016.

Men det spørgsmål er endegyldigt lukket.

For nu er Konservative trådt ind i den såkaldte trekløverregering, der også består af Venstre og Liberal Alliance. Og dermed har partiet én politik: Regeringens politik.

Dokumentation

Så meget vil partierne bruge på udviklingsbistand

Socialdemokratiet har en målsætning om en procent. Men partiet har afvist at love ekstra penge til udviklingsbistanden trods V-regeringens besparelser. Det kommer an på Danmarks økonomiske forfatning, når magtens igen skifter, lyder det.

Radikale ønsker en procent i udviklingsbistand. Og desuden ønsker partiet et loft på 10 procent af udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark.

Alternativet ønsker en procent. Desuden vil partiet ikke tælle udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark med.

Enhedslisten ønsker en procent til udviklingsbistand og vil heller ikke tælle udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark med.

SF ønsker en procent i udviklingsbistand og vil heller ikke tælle udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark med.

Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker alle en udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI, som er FN’s anbefalede minimumsmål for de rige landes bistand.

Konservative ønsker en udviklingsbistand på 0,8 procent. Men partiet har droppet det krav i forhandlingerne om finansloven for 2017. Sidste år var det dog et af partiets tre hovedkrav i forhandlingerne om 2016-finansloven – partiet fik hævet bistanden til 0,71 procent i 2016.

---

Så meget ekstra skal der findes på statsbudgettet i 2017, hvis udviklingsbistanden skal op på hhv. 0,8 og 1 procent i forhold til de nuværende 0,7 procent af BNI: 

0,8 procent: 2,16 milliarder kroner

1 procent: 6,47 milliarder kroner


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00