PFA: Paris-aftalen forpligter til at håndtere CO2-aftryk

Af Anders Damgaard
Koncernfinansdirektør, PFA

Med Paris-aftalen blev der i 2015 sat en global ramme for, at CO2-udledningen reduceres hurtigst muligt, hvis vi skal undgå de faretruende temperaturstigninger, som allerede vender op og ned på den måde, vi lever på. Derfor bakker vi i PFA op om Paris-aftalen, som vi har inkluderet i vores politik for ansvarlige investeringer og bruger som afsæt til at omsætte en række af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Indsigt i CO2-aftryk
Vi har i mange år arbejdet med at måle vores CO2-udledninger og energiforbrug på hovedsædet i Nordhavn, men det er kun en lille del af det samlede CO2-aftryk, vi har. Vi og vores kunder er hovedsageligt eksponeret mod CO2-udledninger via de investeringer, vi foretager, ligesom vi også er eksponeret mod de grønne investeringer, som vi foretager i for eksempel vindmølleparker og solcelleanlæg.

Det er et vigtigt område, som vi gerne vil forholde os til. Vi har som ambition, at vi skal kunne opgøre vores investeringer på en måde, så vores kunder og andre interesserede på sigt kan få en bedre indsigt i vores samlede CO2-eksponering. Før Paris-aftalen har der ikke været fælles globale mål, men forskellige nationale og regionale ambitioner at navigere imellem.

Derfor har vi i de seneste år arbejdet med at samle data og få et overblik over vores eksponering. Og det er ikke helt så let, som det måske lyder. Selvom vi er investormedlem i CDP (Carbon Disclosure Program) og har adgang til data derfra, er det langt fra alle, der rapporterer om deres samlede energiforbrug.

Vi oplever dog en positiv udvikling, at der kommer mere data, og at vi kan måle på flere parametre herunder også fremadskuende scenarier, der tager højde for udviklingen af teknologiske løsninger i forskellige brancher som for eksempel bil- og transportsektoren.

Paris-aftalen forpligter
Vi har forpligtet os til at integrere Paris-aftalen i vores investeringsproces og har i den forbindelse analyseret vores portefølje af selskaber sammen med forskellige data-udbydere. Det har givet os indsigt i en række forskellige parametre, som vi har udvalgt og vil anvende i vores arbejde. Vi ønsker blandt andet at kunne identificere de selskaber, der så at sige modarbejder målene i Paris-aftalen.

Lige nu er vi ved at færdiggøre vores metode for at kunne gøre dette. Metoden og den bagvedliggende proces er dynamisk, da vi ikke har alle svarene selv. Vi indgår derfor løbende i dialog med NGO’er og eksperter på området for at sikre, at vi inddrager alle relevante parametre i vores processer.

Der skal ikke være tvivl om, at det er et stort arbejde, at sikre at vores investeringsprocesser bidrager til efterlevelse af Paris-aftalen. Det spænder over elementer som blandt andet fossil energi, mængden af kul- og oliereserver i undergrunden, anvendelse af vedvarende energikilder og eventuelle CO2-reduktionsplaner hos de pågældende selskaber. Vi inddrager derved også data fra analyser, der tager afsæt i fremadskuende scenarier for at sikre, at vi prioriterer de selskaber, der søger at tilpasse deres forretningsstrategi til en langsigtet bæredygtig model.

Klodens klima er et fælles anliggende. Vi har derfor alle en del af ansvaret for, at Paris-aftalen efterleves, og at vi som globalt samfund kan sætte skub i den grønne omstilling. Det gælder politikere, der beslutter rammeaftaler, virksomheder, der planlægger deres forretningsstrategier, den enkelte borger, som forbruger, og investorer som os selv i PFA.

Derfor blev jeg rigtig skuffet og ærgerlig over Donald Trumps udtrædelse af Paris-aftalen på USA’s vegne, da de med sådan en beslutning har vendt verdenssamfundet ryggen i den fælles kamp for at løse klodens klimaproblemer. Den vej vil vi ikke gå.

Vi erkender, at vi har en del skridt foran os for at være i mål. Men vi er på vej og mener, at åbenhed er en vigtig del af vejen til at nå målet.