Ambassadør: Russisk diplomati har reddet verden fra krigsforbrydelser

Af Mikhail Valentinovich Vanin
Ruslands ambassadør i Danmark

I næsten seks år har Syrien været et ømt punkt i verdenspolitikken.

Der sker sammenstød, som kaldes for sammenstød mellem civilisationer. I virkeligheden er det en kamp mellem den mest aktive og ansvarlige del af verdenssamfundet over for obskurantismen og antihumanismen.

Et laboratorium for mordere
I Syrien støder interesser i regionen og verdens førende magter sammen.

Danmark kan også bidrage til den politiske proces, men ikke ved at hidse den del af oppositionen, som er klar til at sidde ved forhandlingsbordet, op.

Mikhail Valentinovich Vanin, Ruslands ambassadør i Danmark

Den interne konflikt i Den Syriske Arabiske Republik involverede hurtigt eksterne spillere, som var interesserede i at destabilisere Assads regime.

Og på grund af forskelsbehandling af de støttede grupper udviklede det sig hurtigt til et laboratorium, der opfostrede og belønnede mordere fra IS, al-Nusra Fronten og et dusin andre bander.

Der er en hel masse løgn omkring situationen i Syrien.

Lad os tænke tilbage til 2013, da Assads regime af Vesten blev beskyldt for brug af kemiske våben mod civile. Hvor er resultaterne af den internationale efterforskning? De er der stadig ikke.

Russisk diplomati vandt over Vesten
Samtidig har Barack Obama og Helle Thorning-Schmidt sammen med andre allierede været et halvt skridt fra at udføre massive luftangreb på Syrien.

Og kun med Moskvas diplomatiske snilde, fleksibilitet og samarbejde med Damaskus lykkedes det at få væltet de vestlige ”høge”.

Takket være russisk diplomati er en forfærdelig situation for det internationale samfund blevet undgået: Det af Vesten forberedte uhyrlige brud på international lovgivning fandt ikke sted.

For Rusland ville ikke lade en resolution komme igennem FN’s Sikkerhedsråd, der ville tvinge Syrien til fred med militær magt.

Den internationale sikkerhed blev i en vis grad styrket, siden det lykkedes at ødelægge et væsentligt arsenal af landets kemiske våben totalt. Alt imens borgerkrigen rasede med alle dens negative konsekvenser for regimet af ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben.

Iscenesatte sår og redninger på sociale medier
Se på de sociale medier, som det amerikanske udenrigsministerium elsker at referere til som en pålidelig informationskilde.

Her vil I for eksempel se iscenesatte billeder af de såkaldte resultater af de russiske luftangreb, som er lavet af De Hvide Hjelme.

Man kan se for sig, hvordan de forberedte sig til optagelsen af disse fakes – hvordan de står stille foran kameraet, og derefter kommer ”De Hvide Hjelme” sammen med ”ofret” i live.

I ville også her ikke kun se ét billede, som blev brugt i alle vestlige medier, men tre billeder af den samme syriske pige, som var taget forskellige steder på forskellige tidspunkter. Og på alle tre billeder er hun dækket med støv på samme måde og med ”sår”, som hun tilsyneladende blev påført i løbet af de russiske luftangreb.

Gad vide, om det danske udenrigsministerium ikke har set disse fakes lavet af De Hvide Hjelme? Eller lader de, som om de ingenting ved?

Ingen moderate tilbage i Syrien
Udenrigspolitisk redaktør på Berlingske Anna Libak har gjort en sund iagttagelse om, at i løbet af borgerkrigen er de oppositionsgrupper, som man først kunne betegne som moderate, blevet radikaliseret så meget, at der ikke er nogle moderate tilbage i Den Syriske Arabiske Republik.

Jeg vil tilføje, at situation også var sådan, da Ruslands præsident traf beslutningen om at deltage i kampen mod international terrorisme i Syrien.

Hvis Rusland ikke havde grebet hurtigt ind, ville hovedstaden for den såkaldte Islamiske Stat i løbet af to uger havet ligget i millionbyen Damaskus – en af de historiske hovedstæder i den arabiske verden – i stedet for ude i ørkenen Rakka.

Inviteret af Assad
Rusland støttede ikke Assads regering i første omgang, men derimod Syriens suverænitet. Rusland har tidligere interveneret i Mellemøsten som led i kampen mod international terrorisme.

Jeg vil understrege, at det russiske flyvevåbens styrker ankom til Den Syriske Arabiske Republik på invitation fra den internationalt anerkendte regering af landet.

Ingen af de danske politiske analytikere lagde mærke til, at den relativt moderate opposition skilte sig ud fra jihadisterne, fordi den (oppositionen) under russisk kontrol blev trukket ud af Aleppo. Selv om det var blevet lovet af amerikanerne flere måneder tilbage.

USA's rolle er minimal
USA's mangel på vilje til for alvor at kæmpe mod terrorister blev en del af et politisk og somme tider militært spil (som den vestlige koalitions angreb på syriske stillinger 17. september viste os) med islamister. Det skabte problemer for Washingtons politik i Syrien.

Rusland og de førende nabolande omkring Den Syriske Arabiske Republik – Tyrkiet og Iran – overtog det diplomatiske og politiske initiativ.

På nuværende tidspunkt er USA's rolle som spiller i den syriske fredsproces mindsket til et minimum.

”Assad skal gå” er upassende
Lige nu kommer sagen om politisk regulering af Syrien først. Samtidig har forhandlingerne ikke nogen stor principiel værdi. Det er vigtigt at sikre realismen i de oprindelige forhandlingspunkter samt sund dømmekraft og konstruktivitet i løbet af konsultationerne.

Danmark kan også bidrage til den politiske proces, men ikke ved at hidse den del af oppositionen, som er klar til at sidde ved forhandlingsbordet, op. De foreløbige betingelser, såsom ”Assad skal gå”, var ikke aktuelle for to år siden. Nu er de bare upassende.

Lad os gå ud fra, at Syrien skal være en suveræn, territorialt forenet og multikonfessionel stat.

Jeg vil gætte på, at reguleringsprocessen vil kræve en midlertidig institution af lande eller organisationer, der ikke alene kan sikre forhandlingerne, men også den syriske statsorden, som skal koordineres ud fra interne syriske forhandlinger.