Sæt en stopper for spedalskhed

Mange tror det. Men nej, spedalskhed er ikke udryddet endnu. Spedalskhed hører ikke kun til i Biblen. Spedalskhed har været kendt i mindst 4.000 år. I middelalderen var spedalskhed en udbredt folkesygdom i Europa - også i Danmark.

Danmark blev først erklæret spedalskhedsfrit i 1911. I dag er spedalskhed udryddet i de fleste lande. Men spedalskhed er en sygdom, der fortsat opstår i fattige lande, hvor mange mennesker bor tæt sammen under uhygiejniske forhold. Og der findes endnu ingen vaccine mod spedalskhed.

Spedalskhed er en frygtelig sygdom, som langsomt vansirer kroppen, hvis den smittede ikke kommer under behandling. Spedalske hører stadig til de mest stigmatiserede mennesker, som fortsat ofte oplever isolation og udstødelse fra både familie og lokalsamfund og derfor ender på samfundets bund.

Først fremskridt men nu stagnation
På baggrund af nye lovende medicinske behandlingsmetoder, som blev introduceret i 1981, vedtog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede i 1991 en målsætning om at afskaffe spedalskhed som et offentligt sundhedsproblem inden år 2000.

Et godt bud på et af de nye FN-mål kunne være afskaffelse af spedalskhed og andre sygdomme, som kan elimineres gennem en koncentreret global indsats.

Uffe Torm
Konsulent, tidligere leder af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U)

1990'erne oplevede da også store fremskridt i bekæmpelsen af spedalskhed. Men udryddet blev sygdommen ikke. I 2000 vedtog WHO derfor en handlingsplan for mobilisering af yderligere ressourcer i kampen mod spedalskhed. Den blev i 2006 fulgt op med en strategi for øget reduktion af nye tilfælde af spedalskhed - en indsats, der blev forstærket i 2011 med en ny strategi frem til 2015.

Der er heldigvis i de sidste årtier sket store fremskridt i kampen mod spedalskhed. I perioden 1985-2008 blev næsten 15 mio. mennesker diagnosticeret og helbredt for spedalskhed. Omkring 10 mio. tidligere spedalskhedspatienter er stadig i live. Ca. 3 mio. lever med alvorlige fysiske handicaps som følge af spedalskhed. Antallet af spedalske i behandling er nedbragt fra ca. 10 mio. til nu ca. en halv million årligt. Nye tilfælde af spedalskhed er reduceret fra godt 620.000 i 2002 til knap 260.000 i 2007. 95 procent heraf er koncentreret i blot 18 lande (9 afrikanske, 8 asiatiske og 1 latinamerikansk).

De seneste tal tyder imidlertid på, at kampen mod spedalskhed er stagneret i de senere år. Måske skyldes det den globale økonomiske krise og deraf følgende nedskæringer i mange bistandsbudgettet. Måske har succesen fået mange donorer til at slappe af i troen på, at kampen er vundet. Desuden har "vor tids spedalske", dvs. folk, som er smittet med HIV eller lider af AIDS, i stigende grad fået offentlighedens og dermed donorernes opmærksomhed på bekostning af "gamle" sygdomme som spedalskhed.

Sygdomme som kan udryddes
Der foregår ikke megen forskning i spedalskhed. Det økonomiske incitament hertil mangler, da spedalskhed er en decideret "fattigdomssygdom". Måske derfor findes der endnu ikke en vaccine, som for længst kunne have sat en endegyldig stopper for spedalskhed. Men spedalskhed kan forebygges og helbredes 100 procent, hvis sygdommen opdages i tide.

Så der er mange gode grunde til et fornyet fokus på at få udryddet en af de mest umenneskelige sygdomme i verden. Det kan lade sig gøre. De nødvendige økonomiske og andre ressourcer er ikke uoverkommelige. Men især skal der politisk vilje og beslutsomhed til.

Som nævnt udløber WHO's seneste strategi for bekæmpelse af spedalskhed i 2015, samtidig med at verdenssamfundet skal vedtage nye udviklingsmål for de kommende år til afløsning af FN's otte 2015-mål. Et godt bud på et nyt FN-mål kunne være udryddelse af spedalskhed og andre sygdomme, så der bliver flere midler til bekæmpelse af f.eks. malaria og HIV/AIDS.

Flere sygdomme kan nemlig udryddes gennem målrettede koordinerede internationale indsatser, hvor statslige donorer, FN-organisationer, private fonde, virksomheder og folkelige organisationer går og står sammen. Kopper er et eksempel herpå. De sidste to tilfælde i Danmark blev opdaget i 1909. Det sidste tilfælde i verden blev konstateret i Somalia i 1977. I 1980 erklærede WHO kopper for udryddet.

I april blev der på et internationalt møde i Abu Dhabi på initiativ af de Forenede Arabiske Emirater igangsat en global slutspurt med henblik på en endelig udryddelse af polio senest i 2018. Det virker realistisk. I 2012 blev der kun registreret 223 nye tilfælde i blot tre lande (Nigeria, Afghanistan og Pakistan).

Der er i år konstateret enkelte isolerede tilfælde, som skyldes situationen i Somalia, hvor vaccinationer mod polio er blevet forsømt i visse områder i de sidste tre år. Det seneste tilfælde ligger ellers mere end 6 år tilbage. Men i april i år fik en toårig pige konstateret polio i Somalias hovedstad Mogadishu, og der er blevet konstateret to tilfælde i en somalisk flygtningelejr i det nordlige Kenya. I begge områder er der øjeblikkeligt igangsat vaccinationskampagner for at undgå en egentlig epidemi.

En global kampagne med henblik på at udrydde stivkrampe i forbindelse med fødsler, der truer både barns og moders liv, har på 10 år fra 2000 til 2010 nedbragt antallet af spædbørn, som dør af stivkrampe fra 200.000 til 58.000 pr. år. Det skyldes især omfattende vaccinationer af mødrene. Det oplyste FN's børnefond (UNICEF) den 15. maj. Samtidig er stivkrampe i forbindelse med fødsler udryddet i 31 af de 58 lande, hvor nyfødte i 1999 stadig risikerede at dø af stivkrampe. Så det mål er også inden for rækkevidde.

En opgave for Danmark?
Danmark har gode traditioner indenfor bekæmpelse af sygdomme i den tredje verden - f.eks. netop vedrørende spedalskhed samt tuberkulose og i de senere år også malaria og HIV/AIDS. Det vil derfor være oplagt, at Danmark stiller sig i spidsen for en global kampagne i samarbejde med WHO, interesserede statslige donorer og internationale private fonde med henblik på at udrydde spedalskhed i løbet af de kommende år. Erfaringen viser, at sådanne fokuserede kampagner skaber øget offentlig opmærksomhed og mobiliserer additionelle ressourcer i kampen mod disse sygdomme. Hvilke politikere på Christiansborg vil tage denne udfordring op?

En sådan indsats vil flot leve op til de danske bistandspolitiske målsætninger om fattigdomsbekæmpelse, idet få er fattigere end de spedalske, og om en rettighedsbaseret indsats, idet ikke mindst spedalske fortsat mange steder er berøvet selv deres mest basale menneskerettigheder. Men der, hvor det er lykkedes at organisere spedalske i selvhjælpsgrupper, bidrager de aktivt til den lokale udvikling i stedet for at udgøre en belastning for samfundet.

Det kunne blive Danmarks markante og mærkbare bidrag til at opfylde nye globale FN-udviklingsmål efter 2015. Og uden tvivl vil en række både danske og udenlandske humanitære og kirkelige organisationer, der i årevis har engageret sig i kampen mod spedalskhed, med begejstring deltage i en sådan global kampagne.

Målet er inden for rækkevidde. Så lad os en gang for alle få sat en stopper for spedalskhed!