Mellemfolkeligt Samvirke: Coronasituationen for børn og unge kalder på ny Marshallplan

Coronapandemien har givet os en række nye ord. Et af dem er "Generation C" - eller coronagenerationen - forstået som alle verdens børn og unge, der nu i henved to år har fået vendt op og ned på deres hverdag.

Ikke mindst nedlukkede skoler har været en daglig prøvelse, men mens Generation C i et rigt samfund, som det danske, har kunnet få online hjemmeundervisning via skærmen, har millioner af børn og unge i verdens fattigste lande været helt uden undervisning.

Tabt livstidsindtjening
Eksempelvis i Uganda, hvor skolerne har været nedlukkede i næsten to år, og hvor online undervisning kun er en mulighed for de færreste af de omkring 15 millioner elever og studerende, der har været ramt af nedlukningen.

Ifølge Verdensbanken har pandemien kastet mellem 119 og 124 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Konsekvenserne er yderst alvorlige: Ugandas myndigheder frygter, at mindst 30 procent af eleverne ikke kommer tilbage på skolebænken. For pigernes vedkommende fordi mange er blevet gravide eller gift.

Mere generelt for både piger og drenge, fordi de enten har fundet sig et job eller søger et arbejde, så de kan hjælpe deres familier med at stå igennem den økonomiske krise, som coronapandemien også har udløst i udviklingslandene.

Ifølge en ny rapport fra Verdensbanken og FN-organisationerne Unesco og Unicef risikerer Generation C at miste 17 billioner dollar i såkaldt livstidsindtjening - eller omregnet cirka 14 procent af det aktuelle globale bruttonationalprodukt, som følge af skolenedlukningerne.

Et svimlende beløb, der tilmed er syv billioner højere end beregningerne foretaget i 2020 - det første år med den verdensomspændende virus - og samtidig en af mange udfordringer, som verdens fattigste lande står i til halsen, som følge af corona.

Opgør med vaccinenationalisme
En anden udfordring er, at verden nu står med endnu flere fattige mennesker: Ifølge Verdensbanken har pandemien kastet mellem 119 og 124 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom.

Det var i 2020. Antallet i 2021 er endnu ikke opgjort. For første gang i to årtier breder fattigdommen sig betydeligt og læg dertil en tiltagende klimakatastrofe, som vil rammesætte Generation C's livsmuligheder, særligt i verdens fattigste lande. 

Hver en krone tæller. Der er hårdt brug for dem

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Under pandemien har rige lande, som Danmark, været optaget af at håndtere vores egen krise. Nu bliver vi nødt til at kaste opmærksomheden på de lande, hvor krisen har ramt hårdest og det kalder ikke kun på et opgør med den vaccinenationalisme, der desværre kendetegner en række rige lande, og som der for længst burde været gjort op med.

Hjælpepakke fra nord til syd
Coronakrisens konsekvenser for udviklingslandene kalder også på et opgør med den gældsspiral, som mange fattige lande kæmper med, og som kun er blevet værre under pandemien.

Der er også brug for, at de rige lande omsider begynder at betale deres klimagæld, for hvis vi fortsætter med at lukke øjnene for Generation C's virkelighed i fattige lande, vil den uundgåeligt blive en del af fremtidsudsigterne for Generations C i Europa - i en verden med stigende fordrivelse, konflikt og krig.

Samlet set kalder situationens alvor på en omfattende hjælpepakke fra nord til syd i stil med den massive støtte, som USA med Marshallplanen ydede Europa efter Anden Verdenskrig.

Og mens vi presser på for hjælpepakken og venter på, at de rige landes regeringer kommer til lommerne, kan vi alle hver især give et bidrag, når årets Danmarks Indsamling 2022 under overskriften "Hjælp Coronakrisens Børn" ruller hen over skærmen lørdag 29. januar på DR1:

Her beder en række danske udviklingsorganisationer om en skærv til de projekter, som de arbejder med i 12 forskellige lande, blandt andre Zimbabwe, Mali og Kenya. Hver en krone tæller. Der er hårdt brug for dem.