Trods milliarder: S har ingen penge til mere ulandsbistand

Selvom Socialdemokratiet har fundet et økonomisk råderum på 40,5 milliarder kroner frem mod 2025, har partiet ikke fundet ekstra penge til udviklingsbistanden.

Partiets målsætning er ellers at øge udviklingsbistanden til én procent.

Det fremgår af Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens økonomiske plan frem mod 2025, hvor partiet har afsat pengene til blandt andet velfærd og en opkvalificeringsreform.

Ifølge Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, er øget udviklingsbistand da heller ikke et hovedkrav til forhandlingerne om regeringens 2025-plan.

Her havde Socialdemokratiet ellers mulighed for netop at vise, at de rent faktisk ønsker at hæve bistanden på sigt.

Christian Juhl (EL)
Enhedslisten

”Hvis der på et tidspunkt viser sig en mulighed for at finde pengene til et samlet løft for udviklingsbistanden, vil vi bestemt ikke afvise det. Det er bare ikke et hovedkrav i den her sammenhæng,” skriver ordføreren i en sms.

Benny Engelbrecht skriver desuden, at partiet ikke har opgivet ambitionen om at hæve udviklingsbistanden på sigt: ”Vi er først og fremmest optaget af at øge indsatsen i nærområderne. Det er det vigtigste her og nu.”

Mens Socialdemokratiet var i regering sammen med Radikale, var målet i regeringsgrundlaget at hæve udviklingsbistanden til en procent på sigt. Men det blev udskudt.

Og efter folketingsvalget i 2015 og V-regeringens besparelser af udviklingsbistanden på ca. 2,9 milliarder kroner, ville Socialdemokratiet heller ikke længere love mere i udviklingsbistand, når man kom til magten igen. Det måtte komme an på Danmarks økonomiske tilstand til den tid, lød det kort efter valget fra partiet.  

Hård kritik fra støttepartier
Socialdemokratiets 2025-plan uden flere penge til ulandsbistand møder skarp kritik blandt de partier, der skal støtte en eventuelt S-ledet regering, hvis magten skifter.

Radikales finans- og udenrigsordfører, Martin Lidegaard, håber, at der er tale om en ”forglemmelse” hos Socialdemokratiet.

”Det er enormt trist. De har jo blandt andet stemt for eksempelvis smykkeloven, fordi de siger, at de vil give mere til nærområderne. Men jeg kan ikke se, hvor de penge er," siger han.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, kalder det skuffende og defensivt: ”Her havde Socialdemokratiet ellers mulighed for netop at vise, at de rent faktisk ønsker at hæve bistanden på sigt. Men det har det de ikke gjort." 

Ingen penge til øget ulandsbistand i Socialdemokratiets 2025-plan ”bekymrer” Alternativets finansordfører, Josephine Fock. 

”Det er afgørende at opprioritere udviklingsbistanden, så vi blandt andet kan hjælpe mere i nærområderne og mindske uligheden mellem de rige og fattige lande, som er et af FN’s verdensmål. Og det kræver, at vi øger vores ulandsbistand,” siger hun.

Regeringen har i sit Finanslovudspil for 2017 afsat ca. 15,1 milliarder til udviklingsbistand, som dermed forventes at lande på 0,7 procent af BNI i 2017. Hvis udviklingsbistanden i 2017 skal op på én procent af BNI, skal bistanden tilføres yderligere ca. 6,5 milliarder kroner.  

Ikke ultimative, men…

Ingen af partierne i rød blok vil tage ordene ”ultimativt krav” i deres mund. Men både Alternativet, Radikale og Enhedslisten ser øget bistand som centrale krav til en eventuel kommende S-ledet regering.

”Nogen af os i dansk politik er blevet for gamle til at stille ultimative krav. Men der skal ikke herske tvivl om, at det kommer til at stå meget højt på vores liste af prioriteter,” lyder det fra Martin Lidegaard.

Christian Juhl ville "personligt" gerne gøre det til et hovedkrav for at støtte en S-ledet regering. Men Enhedslisten har endnu ikke fastlagt sine prioriteter, fastslår han.

Alternativet vil heller ikke tale om ultimative krav. Men partiet kalder det for ”afgørende at få diskuteret med Socialdemokratiet”:

”Jeg vil ikke lægge mig fast på det i pressen. Men når jeg siger, at det er afgørende for os at diskutere med Socialdemokraterne, er det, fordi det er meget, meget vigtigt for os,” siger Josephine Fock.

Udover en 2025-plan er regeringen også i fuld gang med at forhandle finansloven for 2017 og en ny udviklingspolitisk strategi på plads.