Twitter hitter blandt bistandsfolk

Twitter bliver i stigende grad brugt inden for udviklingsområdet af politikere, fagfolk og udviklingspolitiske aktører, der deler indhold, diskuterer udviklingspolitik, socialiserer - og ikke mindst forsøger at skabe fokus på mærkesager.

Her skriver de korte beskeder - eller tweeter på twitter-sprog - med højst 140 tegn med især det såkaldte hashtag #dkaid, der viser, at tweetet er relateret til dansk udviklings- og nødhjælpspolitik. #dkaid er også en måde hurtigt at få overblik over, hvad folk skriver på Twitter om udviklingspolitik.

På Twitter finder man blandt andet handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), forskellige udviklingsordførere samt organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Dansk Røde Kors og FN's Fødevareprogram, som blot er nogle af de udviklingspolitiske aktører, der benytter Twitter til at skabe opmærksomhed omkring deres mærkesager og deltage i den politiske debat.

Og Twitter er blevet en almindelig del af det politiske arbejde, siger Mette Gjerskov:

Hasttagget #dkaid er en måde, hvorpå man kan også lægge tryk på og vise sin sag for journalister, meningsdannere og politikkere og dermed flytte den politiske dagsorden til fordel for verdens fattigste mennesker.

Christian Ehlers
Projektleder for nye medier i Folkekirkens Nødhjælp

"Jeg bruger Twitter hele tiden. Jeg bruger det til at diskutere med politiske modstandere, til at fremme egne synspunkter samt linke til interessante ting og ting, jeg har lavet. Så det er en ret almindelig del af mit politiske arbejde."

#dkaid så for første gang dagen lys på twitter i maj 2013 efter debat om nyt hashtag for dansk udviklings- og nødhjælpsområdet - i tråd med Twitter-ånden skete det efter debat på det sociale medie. Siden da er antallet af tweets under #dkaid vokset markant.

Som grafen nedenfor viser, er det samlede antal af tweets og retweets med #dkaid steget fra 235 tweets i maj 2013 til hele 825 i april 2014. Det viser en undersøgelse, som Overskrift.dk har lavet for Altinget.dk.

(Artiklen fortsætter under grafen).

<iframe height=334 width=553 src="//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheets/d/1aRsVBM3IyZ7iO9lXxWdx2mXuMRXZQ8Ot4IIrKKOXRl0/gviz/chartiframe?oid=1441573755" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe>
(Kilde: Overskrift.dk).

#dkaid - et redskab til at blive hørt
#dkaid bliver af mange set som et redskab til at identificere tweets, der er relevante for udviklingspolitik, til at give og modtage information om området, samt for at få relevante aktørers opmærksomhed.

Også Mette Gjerskov, der har tweetet 99 gange med #dkaid, håber på, at effekten af at bruge #dkaid er, at blive hørt og skabe opmærksomhed omkring hendes politiske arbejde - specielt fra journalister:

"De, der skal se mine tweets, er først og fremmest journalister. Jeg håber på, at mine tweets ryger ind i nyhedsstrømmen og hos folk, der er interesserede i den del af dansk politik. Jeg får fat i den brede befolkning med #dkpol, og i de særligt ulandsnørdede med #dkaid. Det kan jeg også se på reaktionerne, fordi det er nogle af dem fra ulandsverdenen, der er på Twitter, som retweeter mig."

Samtidig viser undersøgelsen, at det oftest er Twitter-kontoer for humanitære organisationer som FN's Fødevareprogram, Altinget | Udvikling og ngo'er som Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, AIDS-Fondet og Helle Munk Ravnborg, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, der tweeter under #dkaid.

Platform for politisk påvirkning
Samtidig lader #dkaid også til at være en del af lobbyarbejdet uden for Christiansborg.

Ud over udveksling af holdninger og information om arbejde kan ngo'er nemlig også målrette tweets mod relevante aktører som politikere og journalister inden for udviklingspolitik ved bruge hashtagget.

Dermed kan ngo'erne bruge Twitter og #dkaid til at påvirke den udviklingspolitiske dagsorden, mener projektleder for nye medier i Folkekirkens Nødhjælp Christian Ehlers:

"Med hashtagget kan man identificere, kategorisere, samle folk samt finde allierede, som man kan gå sammen med om mærkesager. Man kan også lægge tryk på og vise sin sag for journalister, meningsdannere og politikere og dermed flytte den politiske dagsorden til fordel for verdens fattigste mennesker," siger han og fortsætter:

"Jeg bruger #dkaid, når jeg forsøger at påvirke dagsordenen inden for det udviklingspolitiske område, og når jeg tweeter om emner om udenrigspolitik. Og jeg synes, det virker. Vi har flere eksempler på, at vores dagsorden er taget op via et digitalt tryk på Twitter," siger Christian Ehlers.

Og ifølge Mette Gjerskov bliver den udviklingspolitiske dagsorden påvirket lidt af aktiviteten på Twitter og af #dkaid.

Nødhjælpsorganisationer nævner, at de anvender Twitter for at finde sammen med andre aktører for bedre at kunne påvirke udviklingspolitikken. Virker det?

"Jeg holder nok mest øje med, om de retweeter interessante politiske oplysninger. Eller om de tweeter nyheder eller linker til relevante hjemmesider. Så jeg bruger det til at holde mig orienteret. Og det er vel også en slags påvirkning," siger Mette Gjerskov.

Bedre end Facebook
Hvad er det, Twitter kan, som Facebook ikke kan?

"Twitter kan bruges til at kommunikere elitært, for at bruge et negativt ladet ord. Ved at tweete på det hasttag (#dkaid, red.) kan man regne med, at folk har den samme interesse som en selv. På den måde kan man skabe en mere kvalificeret diskussion og på den måde lave en større påvirkningsindsats, end man kan på det folkelige Facebook," siger Christian Ehlers.

FN's Fødevareprogram (WFP) har med 507 tweets topscore under #dkaid. Og her mener direktør i København Anne Poulsen også, at de to sociale medier kan noget forskelligt. Hun mener dog, at både Twitter og Facebook kan være med til at mobilisere en folkelig opbakning til både humanitært arbejde og udviklingsarbejde:

"Jeg bruger specielt Twitter til at udbrede kendskabet til det arbejde, som WFP laver, specielt i samarbejde med de nordiske lande, og til at mobilisere en folkelig opbakning til vores humanitære arbejde og udviklingsarbejde. For det er meget vigtigt, at der fortsat er en vilje til at støtte op om det," siger hun og fortsætter:

"Twitter er et fænomenalt redskab til både til at få og give information. Det, at man kan sidde på en donorkonference i Oslo og tweete realtime gør, at folk føler på en helt anden måde, at de er med. Eller det, at jeg kan tweete direkte fra en flygtningelejr i Jordan kan få folk til at føle, at de er med på rejsen. Det kan Twitter i forhold til en traditionel form for information."

Folkelig opbakning til udviklingsbistand
Er det ikke et problem, at et medie som Twitter ikke i højere grad henvender sig til den almindelige befolkning?

"Hvis jeg vil have fat i den bredere del af befolkningen, så bruger jeg Facebook. Men der er mange af de ting, jeg smækker på Twitter, som jeg også smækker på Facebook. Men det er med et andet formål," svarer Mette Gjerskov og uddyber:

"I forvejen kan man sige, at hvis jeg skriver et blogindlæg, så har man allerede snævret den danske befolkning ind til nogle få. Og det kan jeg så brede ud ved at tweete det eller lægge det op på Facebook."

Og det er Anne Poulsen enig i:

"Facebook er lige så vigtigt som Twitter. WFP bruger de to medier forskelligt. Det er rigtigt, at det primært er journalister og politikere og lignende, der er på Twitter, men jeg tror også, Twitter kommer til at vokse og til at blive mere folkeligt," siger hun.