Udenrigsministeriet beskyldes for ”kreativ bogføring”

Når Danmark eksempelvis finansierer borgerservice eller handelskontorer i EU, kan de være helt eller delvist finansieret af dansk udviklingsbistand, der ellers skulle hjælpe i ulande.

Ikke-ulandsrelaterede kerneopgaver i Udenrigsministeriet betales nemlig ofte af udviklingsbistanden, der dækker knapt 40 procent af ministeriets drift af alt fra borgerservice, løn til diplomater, ambassader og handelskontorer.

Det mener professor og ekspert i Udenrigstjenesten, Martin Marcussen fra KU, og ekspert i dansk og international bistand, Adam Moe Fejerskov fra DIIS.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er masser af kerneopgaver, der finansieres gennem de her administrative bidrag, som ikke direkte vedrører administrationen af udviklingsbistand. Og det er meget problematisk,” siger DIIS-forskeren, der karakteriserer det som "kreativ bogføring".

Den ultimative konsekvens er, at midler, som ikke bliver brug i udviklingshenseende, kan få lov at fremstå i offentligheden som penge, der bruges på gode ting i udviklingslandene.

Adam Moe Fejerskov
Forsker ved DIIS

"I princippet kan alle slags opgaver i ministeriet være finansieret af udviklingsbistanden," supplerer Martin Marcussen.

Ca. 755 millioner kroner går til administration af udviklingsbistanden. Heraf går ca. 250 millioner til lønudgifter til personalet, der arbejder med udviklingsarbejde.

Den sidste ca. halve milliard kroner er derimod et skøn over, hvor mange penge der bruges på at administrere udviklingsbistanden via blandt andet ambassader i ulande, forklarer ministeriet. Det skyldes, at Udenrigsministeriet er en såkaldt enhedstjeneste uden et seperat budget for administrationen af bistanden.

Ugennemskueligt
Danida, der forvalter den danske udviklingsbistand, er en integreret del af Udenrigsministeriet. Men sådan er det ikke i de andre nordiske lande, forklarer Martin Marcussen, hvor eksempelvis Sida, den svenske pendant til Danida, er en separat styrelse med eget budget.

”Den danske konstruktion gør det langt mindre gennemskueligt i forhold til, hvordan pengene bliver brugt,” siger han.

Og det udgør ifølge begge forskerne også et demokratisk problem, når befolkningen og politikerne ikke kan gennemskue, hvordan pengene egentligt bliver brugt.

”Den ultimative konsekvens er, at midler, som ikke bliver brugt i udviklingshenseende, kan få lov at fremstå i offentligheden som penge, der bruges på gode ting i udviklingslandene. Dermed fortælles en forkert historie,” lyder det fra Adam Moe Fejerskov.

Plads til kreativ bogføring
Det er Danmark selv, der hvert år indberetter størrelsen af sin udviklingsbistand til OECD, der blandt andet overvåger de rige landes bistand. Men OECD tjekker ifølge Adam Moe Fejerskov ikke landenes indberetning i detaljer:

”Det er op til landenes egen gode vilje at opgøre udviklingsbistand korrekt, og det muliggør en ret høj grad af kreativ bogføring,” siger han.

Også Martin Marcussen savner transparens.

”Når politikere bevilger penge til formål, forventer de også, at pengene også går til netop de formål. Og hvis pengene bliver brug til alt muligt andet, kan det kun betegnes som et forvaltningsteknisk kneb eller en nødvendighed,” lyder det.

Tæt forbundet
Udenrigsministeriet præsenterede i sidste uge internt en spareplan, fordi ministeriet er nødsaget til at afskedige 200 medarbejdere som følge af især regeringens milliardbesparelser på udviklingsbistanden.

Det er ifølge dem et tegn på, at udviklingsbistanden og driften af Udenrigsministeriet er meget tæt forbundet.

”Når udviklingsbistanden skæres ned, betyder det noget for hele udenrigstjenesten. Det skyldes det høje administrationsbidrag, som man tager fra udviklingsbistanden, selvom det ikke har noget med udviklingsbistand at gøre – eller i hvert fald kun i perifer udstrækning," siger Martin Marcussen og fortsætter:

"Men den konstruktion har bestemt ikke kommet ministeriet til gavn. I stedet har ministeriet gang på gang måttet spare på grund af den tætte sammenhæng, når der er blevet skåret på bistanden,” siger Marcus Marcussen.

Det er ifølge ham en praksis, som startede for ca. 15 år siden, da man begyndte ”at trække penge ud af den store sæk med udviklingsmidler, som jo bare var der helt uberørt".

I klemme
Hvis pengene til at administrere udviklingsbistanden skulle tages fra ministeriets drift, ville det dog skabe andre udfordringer.

”Uden ekstra penge til Udenrigsministeriet ville det betyde yderligere nedskæringer i ministeriet, der allerede er hårdt ramt af flere omgange af besparelser og fyringsrunder,” siger Martin Marcussen

”Hvis ministeriet ikke længere kan bruge op til en halv milliard kroner på driften af ministeriet, skal man ud i et politisk opgør om at tilføre nye midler. Og det tror jeg desværre vil betyde nye nedskæringer i ministeriet,” supplerer Adam Moe Fejerskov.

Hvis man gik administrationen af udviklingsbistanden igennem med en tættekam, tvivler begge forskere på, at Danmark ville ligge over FN’s anbefalede minimumsniveau for udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI, som er regeringens mål. 

EL vil have svar
Enhedslisten udviklingsordfører, Christian Juhl, mener, at man bør kræve mere gennemsigtighed, når eksempelvis besparelser på bistand fører til nedskæringer i Udenrigsministeriet. Og han mener, at Udenrigsministeriet generelt har været for lukket.

”Ministeriet administrerer meget selv og har meget videre rammer end alle andre ministerier. Ministeriet har skåret ned på det udviklingsfaglige og bruger pengene på alt muligt andet. Og det skader udviklingsarbejdet,” siger han.

Derfor vil Christian Juhl kræve svar fra udenrigsminister Kristian Jensen i forhold til, om pengene reelt bruges på at administrere udviklingsbistand.

R: Det er en balance
Derimod mener tidligere udenrigsminister og nuværende udenrigsordfører for Radikale, Martin Lidegaard, at det er ”fair” at bruge bistand på en del af Udenrigsministeriets drift.

”Det er en balance. Man skal sørge for at få så meget ud af bistanden som muligt. Og det kræver diplomater. Ud over den helt snævre administration af eksempelvis et landbrugsprojekt i Kenya, kræver det, at man i det pågældende land kan samarbejde med myndigheder eller undgå korruption,” siger han.

”Men når udviklingsbistanden reelt kun er på 0,4 procent, skriger det mere til himlen, at man har et tykt lag af embedsfolk til at administrere et betydeligt lavere beløb,” fortsætter Martin Lidegaard.

Ud over de 2,9 milliarder kroner i besparelser på udviklingsbistanden i år, går en rekordstor andel af bistanden på 14,7 milliarder kroner til asyludgifter i Danmark. Det er penge, som Udenrigsministeriet ikke administrerer.

Blandt andet derfor rammer Udenrigsministeriet en rekordhøj administrationsprocent i 2016 på ca. 7,1 procent mod 5,25 procent i 2015.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).