Udenrigsministeriet er alvorligt stækket

VINGESKUDT: Siden årtusindskiftet er driftsbevillingen rundbarberet, og grebet om EU-koordineringen er slækket. Udenrigsministeriet er under stort pres for at bevare position og prestige.

Fra 2000 til 2015 er andelen af medarbejdere ansat på Asiatisk Plads og som udsendte på repræsentationerne faldet fra cirka 65 til 45 procent. Samtidigt er andelen af lokalt ansatte på ambassaderne vokset markant. Det viser udredningen fra Peter Taksøe-Jensen.
Fra 2000 til 2015 er andelen af medarbejdere ansat på Asiatisk Plads og som udsendte på repræsentationerne faldet fra cirka 65 til 45 procent. Samtidigt er andelen af lokalt ansatte på ambassaderne vokset markant. Det viser udredningen fra Peter Taksøe-Jensen.Foto: Torben Christensen/Scanpix
Sine Riis Lund

Udenrigsministeriet har siden årtusindskiftet været på en rutsjetur af de mindre muntre af slagsen.

Det viser ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning til regeringen om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Med de senest pålagte besparelser i finansloven for 2016 er der sket et fald i Udenrigsministeriets bevilling til drift af den samlede koncern fra knap 2,3 milliarder kroner i år 2000 til lidt over 1,5 milliard i 2019. Eller et fald på omkring 33 procent.

“Fra år 2000 er det gået ned ad bakke for ministeriet. Det er sket nogenlunde jævnt over årene, i hvert fald prestigemæssigt. Nu skal ministeriet ligesom alle andre ministerier argumentere for at skulle have penge,” fortæller Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med ekspertise i Udenrigstjenesten.

Fakta
Organisationen
  • Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten) og Danmarks netværk af repræsentationer i udlandet (udetjenesten).
  • Den danske udenrigstjeneste har sammen med udenrigsministeren det overordnede ansvar for at udøve regeringens udenrigspolitik.

Man har bygget en form for kollektiv løgn op, som man ikke længere kan leve op til. Man lever i fortidens excesser, og det er jo det, der er lidt trist. Jeg er bange for, at der skal en form for krise til, før vi indser det.

Martin Marcussen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Dyre besparelser
Den dybe sparekniv undrer den tidligere topdiplomat og forhenværende generalsekretær for EU’s ministerråd Niels Ersbøll.

“Prioriteringen trænger i høj grad til et eftersyn. For mig at se sker det her ud fra en simpel besparelsesfilosofi uden nogen egentlig drøftelse af de mulige konsekvenser,” siger han.

Prioriteringen trænger i høj grad til et eftersyn. For mig at se sker det her ud fra en simpel besparelsesfilosofi uden nogen egentlig drøftelse af de mulige konsekvenser.

Niels Ersbøll
Tidligere topdiplomat

Niels Ersbøll mener, at effekten af besparelserne er utrolig stor i forhold til de relative danske småpenge, der er tale om. Og det handler blandt andet om mistet indflydelse i EU. For eksempel er det i dag en kendsgerning, at Danmark har den mindste faste repræsentation i EU, når man ser bort fra Luxembourg.

Under den tidligere VK-regering blev der de første år skåret ganske hårdt i driftsbevillingen, men det ændrede man dog på, fortæller tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K).

“Jeg tilførte selv ministeriet flere midler i årene 2007 til 2009, og det var jo i erkendelse af, blandt andet i kølvandet på Muhammed-krisen, at der var behov for at styrke ministeriet. Så jeg mener ikke, det er en god ide, at man siden har skåret det yderligere,” siger Per Stig Møller, der var udenrigsminister fra 2001 til 2010.

Vidensmonopol i opløsning
Ikke bare økonomisk er Udenrigsministeriet stækket. Ministeriet har tidligere haft et form for vidensmonopol, som de øvrige ministerier i høj grad trak på. Men siden årtusindskiftet har oprustningen af sektorministeriernes internationale kapacitet taget fart.

“Mange af de funktioner, som Udenrigstjenesten før havde monopol på, varetages nu også af andre ministerier. Ethvert ministerium med respekt for sig selv har et internationalt kontor,” siger Martin Marcussen.

Kontrollen over en del EU-beslutninger er desuden røget ministeriet af hænde. Og det svækker Danmarks mulighed for udadtil at tale med én samlet stemme, pointerer Per Stig Møller.

I udredningen fra Peter Taksøe-Jensen påpeges det da også, at Danmarks hjemlige koordination af vores europapolitik gennem de senere år er blevet svækket og bør styrkes.

Fra toer til 4. plads
Niels Ersbøll finder det helt åbenbart, at Udenrigsministeriet har mistet indflydelse i det interne regeringshierarki. Han hæfter sig blandt andet ved, at Udenrigsministeriet har måttet opgive sit monopol på EU’s budget, der i år 2000 røg over til Finansministeriet.

“Det er mærkeligt, at det eneste ministerium, som i virkeligheden har en ganske lille berøring med EU’s forskellige politikker, er blevet det afgørende ministerium i prioriteringen af vitale EU-politiske opgaver,” siger Niels Ersbøll.

I Altingets seneste magtanalyse, hvor blandt andre ministerierne rangeres ud fra deres interne magtposition i regeringen, placeres Udenrigsministeriet på en 4. plads. Da Altinget i 2012 lavede en tilsvarende analyse, hvor Udenrigsministeriet også blev placeret på en 4. plads, fik det følgende ord med på vejen fra en departementschef.

“Udenrigsministeriet har traditionelt haft en særlig pondus. Før var det en klar 2’er i det ministerielle hierarki, men alle ved, at det ikke er sådan længere,” sagde den anonyme departementschef.

Halter med fortællingen
Foruden Stats- og Finansministeriet er det i dag Erhvervs- og Vækstministeriet, der er foran Udenrigsministeriet i magthierarkiet. Det tilskrives blandt andet en stærk duo i front med departementschef Michael Dithmer og Troels Lund Poulsen som minister.

Martin Marcussen peger på en yderligere faktor. Han mener, at Udenrigsministeriet først sent har set nødvendigheden i at forklare danskerne, hvorfor et lille land har behov for en Udenrigstjeneste og stadig i dag kæmper lidt med at finde en overbevisende fortælling til danskerne, der passer ind i konkurrencestatens tidsånd.

“Man forsøger sig nu med en historie om økonomisk diplomati, og at man er sat i verden for at fremme eksport, handelsbalance og så videre. Men mange af de ting, man laver i diplomatiet er jo rimeligt usynlige for folk, og det gør det svært,” siger Martin Marcussen.

En ting står i hvert fald tilbage, mener han: Udenrigstjenesten har ikke været i stand til at forsvare dets område.

Nordens billigste udenrigstjeneste
I dag har Danmark den billigste Udenrigstjeneste sammenlignet med Sverige, Norge og Finland. Det viser en undersøgelse, som Martin Marcussen har lavet. Mens udenrigstjenesten koster danskerne 346 kroner per indbygger, så lyder den tilsvarende omkostning på 449, 767 og 385 kroner i henholdsvis Sverige, Norge og Finland.

Udviklingen i det danske Udenrigsministeriums driftsbevilling skal ses i lyset af, at ministeriet på mange måder toppede i år 2000. Og bevillingen i dag svarer til, hvad man havde til rådighed i 1997. Men her er der en helt central pointe, mener Martin Marcussen.

For ligesom regeringerne i Norge, Sverige og Finland, så udtrykker også den danske regering en ambition om at være en såkaldt international blød supermagt, hvor vi trods vores størrelse stadig udøver indflydelse. Og det er regeringspartiet ikke ene om.

“Hvis politikerne fortsat har ambitioner om at være sådan nogle bløde supermagter, så må de også betale prisen for det. For på et 1997-kroners niveau, kan vi simpelthen ikke levere varen,” siger han.

En kollektiv løgn
Alternativet er, at politikerne nedsætter deres ambitionsniveau til de penge, der nu engang er til rådighed. Men her oplever Martin Marcussen, at realismen omkring Udenrigsministeriets nuværende muskler ikke er helt til stede.

“Man har bygget en form for kollektiv løgn op, som man ikke længere kan leve op til. Man lever i fortidens excesser, og det er jo det, der er lidt trist. Jeg er bange for, at der skal en form for krise til, før vi indser det,” siger han.

Den seneste besparelse har blandt andet betydet, at man vil lukke fem kontorer i Udenrigsministeriet og helt eller delvist vil bortprioritere en række politikområder og konkrete opgaver i Udenrigsministeriet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Marcussen

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
ph.d.

Niels Ersbøll

Fhv. generalsekretær, EU's Ministerråd (1980-94), fhv. ambassadør
cand.jur. (1955)

Per Stig Møller

Fhv. udenrigsminister, kultur- og kirkeminister, miljøminister, MF (1984-2015) og partiformand (K)
mag.art. (Københavns Uni. 1967), dr.phil. i litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1973)

0:000:00