Udenrigsministeriet neddrosler terrorforebyggelse og nedrustning

BESPARELSER: Trods løfter om det modsatte fra Venstre svækkes Udenrigsministeriet, der nedlægger og neddrosler arbejdsopgaver. Blandt andet terrorbekæmpelse, Mellemøsten, nedrustning samt klima får med sparekniven. Radikale kalder det horribelt.

Departementchef i Udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen (billedet), har haft travlt med at skære Udenrigstjenesten til, efter at ministeriet har skullet skære 200 stillinger væk.
Departementchef i Udenrigsministeriet, Ulrik Vestergaard Knudsen (billedet), har haft travlt med at skære Udenrigstjenesten til, efter at ministeriet har skullet skære 200 stillinger væk.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kasper Frandsen

Det får tydelige konsekvenser for Danmarks internationale engagement, at regeringens bistandsbesparelser har pålagt Udenrigsministeriet at nedlægge hver 10. stilling.

Flere af Udenrigsministeriets opgaver skal således enten sløjfes eller neddrosles som følge af de milliardbesparelser, der trådte i kraft med finansloven for 2016.

Ministeriets administrative ledelse med departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen i spidsen fremlagde internt onsdag 3. februar 2015 i ministeriet en ny plan for, hvordan man vil implementere besparelserne og afskedigelserne. Planen tager udgangspunkt i regeringsgrundlaget og udenrigsminister Kristian Jensens (V) ønsker.

Eksempelvis dropper ministeriet helt sit arbejde med nedrustning og i Balkan-landene, mens man skruer ned i Mellemøsten og Østeuropa samt på ligestillingsarbejdet, CSR-rådgivning og terrorbekæmpelse, erfarer Altinget.

Politikerne tænker stadig, at Danmark kan føre en aktivistisk udenrigspolitik. Men det her trækker i retning af en mere reaktiv og kortsigtet udenrigspolitik fra dansk side.

Martin Marcussen
Professor og ekspert i Danmarks Udenrigstjeneste

Før valget lovede Venstres daværende udenrigsordfører, Søren Pind, at man ellers ville styrke Udenrigstjenesten med 70 millioner kroner.

Men med besparelserne i Udenrigsministeriet begår Venstre ”et vaskeægte løftebrud”, mener tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for Radikale, Martin Lidegaard.

”Det er horribelt og ikke til at forstå, at man skærer eksempelvis i naboskabsprogrammet og i Mellemøsten, som verden ser ud nu med et Mellemøsten i brand og et Rusland i offensiven i Østeuropa. Man skærer helt ind til benet i Udenrigstjenesten, der står markant svækket tilbage,” siger han.

Martin Lidegaard lover, at ”besparelserne ikke var sket på hans vagt”, men omvendt vil han ikke garantere, at alle besparelser bliver tilbageført, hvis Radikale kommer i regering.

Det Arabiske Initiativ skæres ned fra syv til fire lande, der får støtte. Og Naboskabsprogrammet skal udelukkende støtte projekter i Ukraine og Georgien, hvor Rusland er mest aktive. Tidligere var naboskabsprogrammet i syv land som Kosovo og Moldova. Begge programmer er i øvrigt halveret af regeringen.

Fra aktivister til reaktionære
Og de nye besparelser får konsekvenser for Danmarks evne til at agere på den internationale scene, lyder det fra professor og ekspert i Danmarks Udenrigstjeneste Martin Marcussen fra Københavns Universitet.

”Man får det, man betaler for. Det er voldsomme besparelser for en Udenrigstjeneste, der allerede bløder efter mange sparerunder. Vi får en Udenrigstjeneste med færre muskler,” siger han.

Ifølge Martin Marcussen bliver endda ”en noget tynd Udenrigstjeneste set i et skandinavisk perspektiv,” fordi Danmark har skåret langt mere end andre lande.

I det hele taget har Udenrigstjenesten skåret så meget ind til benet, at politikernes forståelse af, hvad Danmark kan internationalt, bør genovervejes, mener han:

”Spørgsmålet er, om Danmark stadig kan klare sig bedre internationalt, end vores størrelse berettiger til. Politikerne tænker stadig, at Danmark kan føre en aktivistisk udenrigspolitik. Men det her trækker i retning af en mere reaktiv og kortsigtet udenrigspolitik.”

Mærkelig timing
I det hele taget kalder Martin Marcussen ”det meget mærkeligt”, at de her besparelser kommer, før regeringens udenrigspolitiske gransker, Indien-ambassadør Peter Taksøe-Jensen, er klar med sine anbefalinger til fremtidens danske udenrigspolitik.

”To af de ting, Peter Taksøe-Jensen netop har påpeget som vigtige kerneopgaver for dansk udenrigspolitik, er jo netop arktisk og Danmarks nærområder. Så det undrer mig, at man allerede nu vil skære på klima, der også handler om arktisk, og naboskabsprogrammet og Det Arabiske Initiativ, der handler om Danmarks nærområder,” lyder det.

Martin Marcussen sidder i den følgegruppe, som skal være med til at rådgive og komme med input til Taksøe-anbefalingerne. 

Regeringen valgte at skære ca. 2,9 milliarder kroner af udviklingsbistanden, der har betydet, at ministeriet har skulle skære 200 millioner kroner – hvoraf de 80 millioner kroner tages af lønudgifterne.

Tillidsmand: Tak for at prioritere
Sven Gad, talsmand for AC-tillidsrepræsentanterne i Udenrigsministeriet, er glad for ledelsen og departementschef Ulrik Vestergaard Knudsens håndtering af omstruktureringerne.

”Når man nedlægger hver 10. stilling, kan man ikke løse de samme opgaver. Sådan er det,” siger han og fortsætter:

”Ledelsen har gjort det godt i forhold til nyindretningen af ministeriet. De har ikke bare kørt henover organisationen med grønthøsteren. Man har faktisk foretaget en reel prioritering ved at skære de opgaver væk, der betyder mindst for tjenesten i forhold til regeringens politiske program.”

Sven Gad er ”selvfølgelig meget ked af”, at det overhovedet er nødvendigt at skære.

”At arbejde i UM er andet og mere end et arbejde. Det er vores liv. Men vi lever i et demokrati og må naturligvis tage de beslutninger, som befolkningen pålægger politikerne til efterretning. Nu kommer arbejdet med at implementere det her, og det vil vi som tillidsrepræsentanter selvfølgelig holde øje med, foregår ordentligt over for de kolleger, der bliver berørt,” siger han.

Det var ikke muligt før deadline at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen.

Den nye plan påbegyndes 1. marts og skal være implementeret 1. august 2016.

Dokumentation

Udenrigstjenesten i 2016
Regeringen skar med finansloven for 2016 ca. 2,9 mia. kr. i udviklingsbistanden.

Det betyder blandt andet, at man lukker tre ambassader i hhv. Nepal, Mozambique og Bolivia. Desuden lukker man ambassadekontoret i Zimbabwe.

I alt skal Udenrigsministeriet spare 200 mio. kr. Heraf mangler 80 mio. kr. til løn, som betyder, at 200 stillinger skal nedlægges. 35-40 ansatte er allerede blevet afskediget, allerede hurtigt efter finansloven for 2016 var på plads.

Ny plan for ministeriet
Ministeriets ledelse orienterede onsdag 3. februar medarbejderne om sin plan for, hvordan man vil indrette Udenrigstjenesten, når hver 10. stilling skæres væk. Den plan sættes i søen 1. marts og vil være fuldt implementeret fuldt 1. august 2016.

Planen fokuserer på tre områder: Omorganisering, effektivisering og prioritering. Den indebærer ikke mindst en synlig prioritering af ministeriets fremtidige opgaver, baseret hovedsageligt på regeringsgrundlaget og udenrigsminister Kristian Jensens (V) prioriteter.

1. Effektiviseringer
Her findes ca. 39 årsværk.

Man fjerner trin i beslutningsprocesser, så eksempelvis grænsen for enhedernes kompetence til at bevilge penge til bistandsprojekter fremover vil være på 10 mio. kr. Før var grænsen 5 millioner kroner, før ministeren skulle godkende projektet.

Desuden har interne budgetanalyser peget på arbejdsgange i ministeriet, der kan forenkles.

2. Omorganisering
Her er der allerede fundet ca. 100 årsværk gennem nedlæggelsen af fire repræsentationer og nedprioriteringerne i bistandsarbejdet på tre andre. I hjemmetjenesten sker der følgende omstruktureringer:

Syv kontorer i hjemmetjenesten nedlægges, mens to nye opstår. Eksempelvis nedlægges 3GF-kontoret (Global Green Growth Forum), hvor blandt andet samarbejdet med den famøse klimaorganisation GGGI har ligget. Kontorets opgaver lægges i stedet ind under grøn vækst-kontoret. Al multilateral bistand samles til gengæld i et nyoprettet kontor.

UFT (Udviklingsfaglig Tjeneste) nedlægges. Man har allerede skåret afdelingen ned fra 40 til 30 med arbejdere. Tjenesten har bestået af udviklingsfaglige eksperter som læger og ingeniører, der skulle rådgive Udenrigsministeriet.

De resterende 30 medarbejdere flyttes ud på ambassaderne eller til landekontorerne hjemme eller flyttes til Danidas økonomikontor, som bliver styrket.

Desuden sammenlægger man folkerets- og menneskerettighedskontorerne, så al international jura nu ligger i ét kontor. Ministeriets behandling af de mange aktindsigtsanmodninger styrkes og ensartes ved fremover at finde sted i et nyoprettet kontor for koncernjura, som også skal tage sig af de øvrige stats- og forvaltningsretlige opgaver.

Endelig sammenlægges og forenkles nogle af ministeriets administrative enheder, og døgnvagtordningerne skæres ned fra 3 til 2.

3. Prioritering
Her findes ca. 50 årsværk.

Udenrigsministeriet skal ikke længere strategisk beskæftige sig med nedrustning eller Balkan-området.

Naboskabsprogrammet skal kun fokusere på Ukraine og Georgien. Dermed vil man ikke længere støtte projekter i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Hviderusland eller Moldova.

Det Arabiske Initiativ skærer ned på lande. Så man går fra syv til fire lande, der skal støttes under Det Arabiske Initiativ.

Ministeriet vil også skære ned på sit arbejde inden for miljø-, klima- og energibistanden.

Desuden vil ministeriet neddrosle det internationale ligestillingsarbejde, CSR-rådgivningen og terrorforebyggelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Ulrik Vestergaard Knudsen

Vicegeneralsekretær, OECD
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00