Ulandssekretariatet: Vækst kan ikke nødvendigvis skabe jobs

Af Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet

Det gode danske ord ”empowerment” har mange facetter og er tæt forbundet med begreber som fattigdomsudryddelse og ulighed. Det handler i bund og grund om det enkelte menneskes muligheder for at udøve kontrol over sit eget liv og være i stand til at træffe frie valg uden at være trællebundet af økonomiske, politiske eller sociale lænker. På arbejdsmarkedet afhænger disse betingelser i høj grad af, hvordan styrkeforholdet er mellem arbejdsmarkedets parter; arbejdsgiverne og fagforeningerne – lokalt og nationalt.

Spørgsmålet om CSR – virksomhedernes samfundsansvar – er, som navnet antyder, en dagsorden der udspringer af den enkelte virksomheds politikker og retningslinjer. Hvis en given CSR-indsats skal anerkendes som andet end staffage og markedsmanipulation, skal virksomheden have tilsluttet sig FN’s Global Compact, der læner sig op ad ILO’s kernekonventioner.

Vækst og investeringer er afgørende for at skabe job og udrydde fattigdom, men al erfaring tilsiger, at forestillingen om at vækst og investeringer i sig selv kan udrydde fattigdom og skabe anstændige job, er en forkert analyse.

Mads Bugge Madsen
Sekretariatsleder, Ulandssekretariatet

Det betyder blandt andet, at arbejderne i virksomheden har mulighed for at organisere sig i en demokratisk fagforening og forhandle kollektive overenskomster. Dette er en selvstændig udviklingsopgave for den enkelte virksomhed, som CSR-indsatsen ikke i sig selv kan løfte. Dette forhold synes at forsvinde lidt i tågerne, når bare mantraet ”Global Compact” og ILO-konventioner er nævnt tilstrækkeligt mange gange i diverse dokumenter.

Social dialog
I Taksøe–Jensen rapporten er verdensmål nr. 8 fremhævet som et af de, der bør prioriteres i udviklingsbistanden. Verdensmål nr. 8 handler om at: ”fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle”. Det er helt fornuftigt at prioritere dette mål, hvor Danmark har særlige kompetencer at byde ind med.

Og selv om rapporten i indledningen til kapitlet på side 49 specifikt nævner ”social dialog” som et af de principper , som udviklingen af arbejdsmarkedet i Danmark er baseret på, så er det påfaldende, hvor lidt social dialog og fordelingspolitiske mekanismer er afspejlet i den efterfølgende tekst. Begrebet ”bæredygtig vækst”, som rapporten bruger, bliver ikke defineret noget sted. Rapporten fremstiller i høj grad indsatsen mod fattigdom alene som et spørgsmål om vækst og investeringer.

I den nye offentliggjorte beskrivelse af faciliteten ”Danida Market Development Partnerships” fremgår det, at et hvilket som helst af de 17 verdensmål kan danne udgangspunkt for en indsats. Her er der ingen fokusering. Alligevel er det åbenbart, at facilitetens overordnede målsætning lægger sig tæt op af formuleringen i Verdensmål nr. 8.

Igen er begreberne ”Global Compact”, ”arbejdstagerrettigheder” og ”anstændigt arbejde” nævnt, uden at der i faciliteten er kompenseret for det oplagt ulige styrkeforhold, der findes i mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i udviklingslandene.

Det handler om styrkeforholdene
Vækst og investeringer er afgørende for at skabe jobs og udrydde fattigdom, men al erfaring viser, at forestillingen om at vækst og investeringer i sig selv kan udrydde fattigdom og skabe anstændige job, er en forkert analyse.

Det handler meget kontant om styrkeforholdene på arbejdsmarkedet, og hvis ikke fordelingsmekanismerne, rettighederne på arbejdsmarkedet og social dialog tænkes ind i udviklingen fra starten, så ender vækst nemt som mere ulighed og bidrager dermed til forøget risiko for social ustabilitet.

De afledte effekter af bæredygtig vækst, nemlig øget efterspørgsel på varer og tjenesteydelser i lokalsamfundene som følge af social dialog og bedre lønninger, opstår heller ikke i tilstrækkelig grad. Det er ærgerligt for faciliteten og synd for de mennesker, der skulle nyde godt af indsatsen mod fattigdom.

Lad os håbe på, at den kommende strategi for dansk udviklingsbistand ikke indeholder denne systemiske fejl.