Om  
Jesper T. Lok

Jesper Lok indtræder i Unicef Danmarks bestyrelse

Den forhenværende administrerende direktør i DSB, Jesper Lok, er indtrådt i bestyrelsen for Unicef Danmark sammen med Handelsbanken-chef Ulla E. Madsen. 

Kiki Qvistgaard

Unicef Danmark skriver i en pressemeddelelse til Altinget, at to nye medlemmer per 18. maj er indtrådt i organisationens bestyrelse. Det drejer sig om den tidligere DSB-direktør Jesper Lok og chef for forenkling og effektivisering i Handelsbanken Ulla E. Madsen.

"Jeg har boet i en række lande og der været vidne til, hvor forskellige udgangspunkter børn har rundt omkring i verden. Vi skylder at gøre, hvad vi kan, for at de får en god start på tilværelsen og muligheder for at udvikle sig. Ikke mindst dem, der fødes i områder med store udfordringer. Det glæder jeg mig til sammen med bestyrelsen og præsidiet at bidrage til," siger Jesper Lok i pressemeddelelsen.

For 48-årige Jesper Lok er Unicef Danmark ikke ukendt territorium. De seneste to år har han nemlig siddet i præsidiet, som er bestyrelsens rådgivende organ. Han har en fortid som administrerende direktør i både Falck Emergency og DSB. I dag er han koncernchef for rengøringskoncernen Alliance+ og sidder i bestyrelsen for blandt andet J. Lauritzen (formand) og Danish Crown. 

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00