Sundhedsklinikken får 2,5 mio. kr.

Røde Kors sundhedsklinik tilbyder basal sundhedshjælp til mennesker uden opholdstilladelse. Mennesker der ellers ikke har adgang til sundhedshjælp. Og behovet er stort. Siden klinikken åbnede i 2011 er 2.400 patienter blevet behandlet og de har tilsammen besøgt klinikken mere end 7.000 gange.

”Vi kan ikke takke nok for den støtte vi har fået af Oak Foundation. Vi kan både se og høre, hvor taknemmelige patienterne er for den hjælp, de får,” fortæller projektleder for klinikken Vibeke Lenskjold.

Det er tredje gang Oak Foundation Denmark støtter klinikken og samlet har de siden klinikkens åbning i 2011 støttet med over 6 mio. kr. Klinikken er 100 % privat finansieret og ville derfor ikke eksistere uden støtten fra Oak Foundation Denmark.

Læs mere om sundhedsklinikken 

Udover Oak Foundation Denmark støttes klinikken i dag af Røde Kors-afdelinger rundt om i hele landet.

Sundhedsklinikken er et samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp.


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget