Annoncørbetalt indhold

10 år med ledelse – altid som aldrig før

De sidste 10 år har vi i Genitor beskæftiget os med lederansættelser og ledelsesudvikling. Det har hele tiden været vores ambition at være med til at gøre god ledelse bedre.

Foto: Illustration af Knud Andersen
Genitor

God ledelse handler om at finde ud af, hvor man skal hen og at løse de problemer, der er forbundet med at nå derhen. Ledelse er – med tidligere professor Erik Johnsens ord – et målsættende, problemløsende og kommunikerende samspil med andre. Sådan var det for 10 år siden, og sådan er det i dag. Det gælder uanset, om man er leder i den offentlige eller den private sektor, og uanset om man er mellemleder eller topleder. I den forstand kan man sige, at ledelse er ledelse er ledelse – selvom ledelsesmiljøet kan være vidt forskelligt.

Ud fra dette perspektiv er der ikke så meget nyt: Ledelse er tidløs. God ledelse har altid handlet om at ville noget og sætte retning og mål; at forholde sig aktivt til de problemer og konflikter, der er, og at være klar, tydelig og inspirerende i sin kommunikation, så andre får lyst til at engagere sig og deltage i samspillet.

I et andet perspektiv er alting helt anderledes: Tiden krymper og verden skrumper. Organisationer bliver porøse og grænser for, hvad der er indenfor og udenfor opløses. Hierarkier bliver fladere og ledelsesspænd bliver større. Det private politiseres, og det politiske privatiseres. Tænk på #metoo, diversitet, COVID 19, kunstig intelligens, rekrutteringsudfordringer og markant stigende geopolitisk ustabilitet. Dagsordenen ændrer sig, og det går hurtigere og hurtigere. Det, der er god ledelse, ændrer sig – både ned og op, ind og ud.

De to perspektiver betyder, at lederne skal være rigtig gode til dét, der i grunden er god ledelse. Og at de samtidig skal udvikle deres ledelse i takt med at den faste grund flytter sig – eller helt forsvinder. En klog kvinde har sagt, at ledere skal have transitkompetence. Begrebet er inspireret af lufthavnens afgangshal. Her skal man kunne håndtere usikkerhed og kunne finde vej, og man skal have viljen og paratheden til at rykke, når der er afgang. Transitkompetence bliver mere og mere vigtig.

Foto: Illustration af Knud Andersen

Ny forskning tyder på, at betydningen af (top)ledelse – både når den er eksemplarisk, og når den er elendig – bliver stadig større. Dygtige topledere har en stigende betydning for organisationers performance og for deres mange bundlinjer. Og tolerancen og tålmodigheden overfor dårlige topledere bliver heldigvis stadig mindre. Ledelse bliver en mere afgørende konkurrenceparameter.

De næste 10 år bliver det derfor endnu vigtigere at gøre god ledelse bedre. Det kommer til at handle om evnen til at spotte og udvikle ledertalent; om villigheden til at bruge hele den talentmasse, vi har. Og det kommer til at handle om en større ledermobilitet på tværs af den private sektor, og den offentlige sektor og civilsamfundet – og ikke mindst om evnen til at samarbejde på tværs. Det er alt sammen noget, vi glæder os til at bidrage endnu mere til.

Af Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard, partnere i Genitor

 

Genitor update:
Mærkelige tider
At sejre ad helvede til
Rekrutteringsudfordringer kalder på talentledelse og omdømmeledelse

 

0:000:00