Analyse: Er diskriminationens tid forbi i Amerika?

Sidste år udgav forfatteren Touré, en af USA's mest kendte analytikere af popkultur og hiphop, bogen Who's Afraid of Post-Blackness? What It Means to Be Black Now.

Tesen i den omdiskuterede bog var, at Amerikas sorte ikke længere defineres entydigt af deres hudfarve – hvilket ikke i sig selv betyder, at race er irrelevant - men at spørgsmålet er bevægeligt, i opløsning eller med andre ord ikke længere eksklusivt, men en del af en flerhed af sociale markører. 

Noget tyder på, at flertallet i den amerikanske højesteret er mere end enig i den analyse. Rettens konservative flertal vendte tirsdag i denne uge tommelfingeren nedad over for det meste af en central, eksisterende valglov fra 1965 – som senest blev opdateret i 2006 – hvis hovedformål er at forhindre diskrimination af især sorte vælgere.

Loven forbyder tiltag – både politiske, legale og administrative – der de facto gør det sværere for sorte vælgere at afgive deres stemme, hvilket historisk har fundet sted i især flere af USA's sydstater.

Obama "dybt skuffet"
Men med dommerstemmerne 5-4 vedtog højesteretsdommerne tirsdag, at loven er forfatningsstridig. Med afgørelsen overlader domstolen samtidig den fremtidige beslutning til den amerikanske kongres, når det gælder spørgsmålet om hvilke stater, der kan få det føderale blå stempel til at ændre deres valglove.

Præsident Barack Obama meldte omgående ud, at han var "dybt skuffet" over afgørelsen:

"Afgørelsen i dag kuldkaster årtiers praksis, som har været medvirkende til at sikre, at afstemninger er retfærdige, især når det gælder steder, hvor diskrimination historisk har været udbredt," udtalte han ifølge flere amerikanske medier.

Højesterets præsident John Roberts understregede imidlertid i afgørelsen, at højesteretten naturligvis ikke med dommen har gjort det lovligt at diskriminere mennesker på grund af deres hudfarve:

"Vor beslutning påvirker på ingen måde det permanente og landsdækkende forbud mod racediskrimination i forbindelse med afstemninger," lød det fra retspræsidenten.