Analyse: Demokraterne satser stort på kvinderne til midtvejsvalget

USA: Demokraterne har døbt 2014 “Kvindernes År”. Det er ikke tilfældigt, at navngivningen falder sammen med midtvejsvalget, for ingen vælgergruppe er mere betydningsfuld for den liberale fløj end de unge, ugifte kvinder.
Som et led i Demokraternes fokus på kønskamp underskrev Barack Obama denne måned ny lovgivning, der skal sikre ligeløn.
Som et led i Demokraternes fokus på kønskamp underskrev Barack Obama denne måned ny lovgivning, der skal sikre ligeløn.Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Annegrethe Rasmussen

WASHINGTON, DC - Udsigterne op til midtvejsvalget om syv måneder er mildest talt brogede for demokraterne, der - hvis de nuværende meningsmålinger forværres blot en smule i afgørende stater - kan risikere at miste deres spinkle flertal i Senatet.  

Men efter at den katastrofale start på udrulningen af Obamacare sendte præsidentens popularitetstal på rutsjetur nedad i efteråret 2013, har demokraterne nu færdiggjort deres masterplan for november.

Præsidenten er efter sigende gået i fuld valgkamps-mode, og kønsproblematikken er anbragt allerforrest i arsenalet over angrebsvåben mod republikanerne.

Unge kvinder afgør valget
Adskillige meningsmålinger - både op til valget i 2008 og 2012 samt nyere foretaget i 2013 - viser nemlig, at ingen gruppe betyder mere for demokraterne end de yngre, ugifte kvinder.

Denne vælgergruppe er i forvejen mest tilbøjelig til at stemme til venstre - som i mange andre lande i øvrigt, herunder Danmark. Problemet er således ikke, at gruppen i stort tal skulle skifte side og stemme på republikanske kandidater, men derimod det langt mere sandsynlige sofavælgerscenarie.

Politikerleden  - og passiviteten - er stor og stigende i dette segment, der tilmed ofte svigter ved midtvejsvalgene, der traditionelt har haft svært ved at fange de unge vælgeres interesse.

Lønkamp i front
Hvordan har demokraterne så tænkt sig at fange de unge kvinder?

Foreløbig ser det ud til, at præsidenten har valgt at koble ligestilling til arbejdsmarkedsforhold og især ligeløn, frem for de mere socialpolitiske slagsmål om abort, voldtægt, husmoderrollen og familiepolitikken, for nu blot at nævne nogle få inden for det felt, amerikanerne kalder for cultural wars.

Kilder i det demokratiske parti siger til Altinget.dk, at prioriteringen imidlertid ikke udelukkende skyldes en kalkule om, at demokraterne har populære retter på menuen når det gælder arbejdsmarkedet, men også bunder i, at Det Hvide Hus stort set regner med, at republikanerne selv begår fejlene i det værdipolitiske minefelt.

Her har de konservative fløje ofte haft svært ved at bevare selvdisciplinen, hvilket gjorde både den mere moderate ledelse af partiet og valggeneralerne i Mitt Romneys præsidentkampagne edderspændt rasende i 2012. Vær dog sikker på, at det fængende slogan "the Republican War on Women" ikke er glemt eller gemt særlig langt ned i skuffen.

Strategien er altså officielt at fokusere på ligeløn. Som præsidenten sagde ved et pressemøde i Det Hvide Hus 8. april, der var udråbt til "Equal Pay Day" i USA, så er demokraterne overbevist om, at kvinderne godt ved, at "vi er mere optagede af at forbedre deres vanskelige økonomiske kår i disse hårde tider, end vor modpart er."

Obama henviste direkte til konservative forsøg i Kongressen på at blokere ny lovgivning, der skal sikre ligeløn. "Republikanerne har travlt med at forhindre alle forsøg på at give arbejdende familier en fair chance," sagde han.

Kvindelige kandidater i nøglestater
Ud over at fokusere på ligeløn har partiet også udvalgt de kvinder, som skal være spydsidserne ved midtvejsvalget. De fleste af dem er ikke kendt i Danmark, men fælles for dem er, at de er hovedpersoner i en række staters valg, der er helt afgørende for dels at demokraterne beholder deres flertal i Senatet, dels at demokraterne gør comeback i en række vigtige stater, hvor partiet har mistet posten som guvernør (der er den øverste leder i alle amerikanske stater).

Lad os se nærmere på nogle af dem:

Wendy Davis i Texas er nok det mest kendte navn. Hun kom pludselig på alle liberales læber for nogle måneder siden, da hun, ene kvinde, ledte en filibuster og talte i timevis mod en ny anti-abortlov i sin hjemstat, Texas. Davis har været medlem af den lokale lovgivende forsamling, men stiller nu op til posten som guvernør for the Lone Star State.

To andre nøglepersoner bliver Mary Burke i Wisconsin og Allyson Schwartz i Pennsylvania. I begge disse stater vil de to kvinder forsøge at vippe den siddende konservative, mandlige guvernør af pinden. I Senatet er to af de fire mest udsatte demokratiske sæder (ifølge meningsmålingerne, hvor de begge står til at tabe) kvinder: Senator Kay Hagan fra North Carolina og Mary Landrieu i Louisiana.

Endelig er der et opgør, som pt. står til at blive en ren gyser, og som følges med betydelig interesse i Washington, DC. Nemlig kampen mellem Senatets republikanske "Minority Leader", Mitch McConnell fra Kentucky, og hans kvindelige demokratiske udfordrer, Alison Lundergan Grimes.

Ifølge den nyeste meningsmåling fra New York Times  og Kaiser Family Foundation står det 44-43 procent til fordel for McConnell blandt Kentuckys registrerede vælgere, men en anden måling fra februar, foretaget af Survey USA for avisen The Courier-Journal og tre andre nyhedsorganisationer, anbragte Grimes forrest med 46 procent og gav kun McConnell 42 procent.

En af grundene til det tætte opgør er, at McConnell er relativt upopulær i sin hjemstat. Blot 40 procent af vælgerne synes godt om ham, mens 52 procent misbilliger ham, siger tallene fra New York Times og Kaisers meningsmåling.

Men det betyder ikke, at valgkampen bliver let for Grimes. For godt nok er hun selv afholdt, men det tæller imod hende, at hun er fra samme parti som præsidenten, der er ekstremt ringeagtet i det konservative Kentucky. Kun 32 procent sætter pris på Obamas evner som præsident, mens 60 procent er utilfredse med hans indsats. Man kunne også sige, at præsidenten altså er otte procentpoint mere upopulær end minoritetslederen fra Senatet. Spørgsmålet er, hvad der vil veje tungest.

Republikanerne på krigsstien
I den republikanske lejr er man ved at forberede sig på kampen om kvinderne, og partiets hovedbestyrelse har meddelt, at man har lært af de fejl, der blev begået i 2012.

RNC (the Republican National Committee) har lige vedtaget planen "14 in '14" hvis mål det er at rekruttere flere konservative kvinder under 40, som alle skal i marken under de sidste 14 uger af valgkampen.

Det tunge artilleri er kørt i stilling: alle partiets tungeste politikere og embedsmænd har fået besked på at holde oplæg, mentorere og coache de 14 udvalgte kvindelige kandidater.

Et andet initiativ er at opfordre partiets mange mandlige kandidater ved valget til at gøre bedre brug af deres hustruer og døtre i deres kampagner. Partiet er ved at opbygge en database, der også skal bruges på Facebook, af familiemedlemmer, der er villige til at føre kampagne for republikanerne, selv om de ikke selv er opstillet.

I den aktuelle ligelønsdiskussion siger republikanerne, at Obamas nyeste lov er rent spil for galleriet og en unødig politiserende handling. Alle partiets medlemmer af Senatet stemte imod, da loven var til afstemning i forrige uge, fordi - hed det - den eksisterende lovgivning allerede siger, at mænd og kvinder har krav på lige løn for samme arbejde, og at forskelsbehandling baseret på køn er ulovlig.

I øjeblikket siger de officielle tal fra Arbejdsministeriet, at lønforskellen på mænds og kvinders løn er sådan, at hver gang en mand tjener en dollar, tjener en kvinde 81 cent. Forskellen er betydeligt højere for afrikansk-amerikanske og spansktalende kvinder.

Republikanerne satser på ældre kvinder
Et andet modtræk i krigen om økonomien er nye tal fra RNC, der viser, at uligheden er steget under Obamas præsidentskab og at flere kvinder lever i fattigdom i dag, end da han blev valgt i 2008. Et tredje tal viser, at kvinders gennemsnitsløn er faldet i samme periode.

De to partier har dog ikke rettet verbale skyts mod de samme kvinder. Republikanerne har meddelt, at de agter at satse mere på de ældre kvinder samt de gifte op til valget. Især er regeringens - nu skrinlagte - planer om at beskære Medicare (den offentlige sygesikring til de ældre i USA) på programmet. Republikanerne siger, at udrulningen af sundhedsreformen, der er upopulær blandt især ældre vælgere, har betydet øgede udgifter for ældre kvinder og ægtepar.

Præsidenten fremfører den stik modsatte pointe for sin målgruppe:

"Sundhedsreformen betyder, at mere end 20 millioner kvinder nu har gratis adgang til præventive brystscreeninger og prævention. De tider, hvor dine udgifter var højere, bare fordi du var en kvinde, er endegyldigt forbi," lød det fra præsidenten i sidste weekend.

Andre elementer af demokraternes store kampagne inkluderer planer om bedre børnehaver, mere jobfleksibilitet og bedre dagpleje for de helt små børn.

Alt sammen noget, som i USA anses for rene kvinde-emner

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

0:000:00