Analyse: Et glas Bourbon gør ingen sommer i samarbejdet mellem ny kongres og Obama

MIDTVEJSVALG: Obama og den republikanske ledelse mødes i Washington i dag. Trods løfter om samarbejde og whisky er stemningen mat, og republikanerne advarer om, at præsidentens trusler om at gennemføre lovgivning via dekreter vil ødelægge alle muligheder for samarbejde.

<br>Obama mødtes med USA's finansminister Jack Lew og direktøren for the National Economic Council på valgdagen denne uge.<br>

Obama mødtes med USA's finansminister Jack Lew og direktøren for the National Economic Council på valgdagen denne uge.
Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Annegrethe Rasmussen

Fredag står, i hvert fald på papiret, i forsoningens tegn efter tirsdagens midtvejsvalg, der endte med en kæmpe republikansk valgsejr. Onsdag, dagen derpå, lovede præsidenten ved et pressemøde i Det Hvide Hus vælgerne, at han havde hørt deres budskab og agtede at mødes med den sejrende republikanske topledelse i dag.

Obama fortolker valgresultatet som en bøn om samarbejde – og ikke, som han gjorde efter valgnederlaget ved det sidste midtvejsvalg i 2010, som en ørefigen til sig selv og demokraterne. Den udlægning står han temmelig alene med. De fleste politiske kommentatorer er modsat rørende enige om, at udfaldet er en underkendelse af præsidentens ledelse og afspejler vælgernes skuffelse både over den lidet produktive Kongres i Washington og Obama som politiker.

Flere eksperter peger dog også på, at valget var præget af, at store dele af den demokratiske gruppe af kernevælgere – de unge, ikke-hvide og yngre kvinder – blev hjemme, mens republikanernes faste støtter, de hvide, ældre mandlige vælgere var dem, der stemte mest flittigt. Dermed er midtvejsvalgets udfald ikke nødvendigvis nogen strømpil for udfaldet ved præsidentvalget om to år.

Ligesom præsidenten på overfladen var venlig, var overturen fra den kommende flertalsleder af det nye, republikansk-ledede Senat, Mitch McConnell, også relativ fremkommelig:

”Jeg kan samarbejde med præsidenten,” lød det fra den 72-årige veteran fra Kentucky, der fra januar 2015 kan se frem til opfyldelsen af en livslang drøm om at stå i spidsen for Senatet.

Planer, om at McConnell og Obama skulle drikke et glas Kentucky Bourbon whisky ved et bebudet møde fredag, materialiserede sig også i løbet af onsdagen, og det fremkaldte muntre bemærkninger på de sociale medier og på TV, blandt andet at McConnell åbenbart foretrækker sin whisky i form af en Manhattan.

Obama: jeg gør det selv, hvis ikke...
Men Washington ville ikke være Washington, hvis ikke der straks kom noget i vejen, der spolerede før-julestemningen.

For længere henne i præsidentens pressemøde gjorde han det klart, at han – med mindre Kongressen kan præsentere ham for en immigrationsreform inden udgangen af december måned – selv agter at gennemføre dele af lovkomplekset via ”executive order” – et dekret fra Det Hvide Hus, som præsidenten underskriver, og som udstikker konkrete administrative foranstaltninger, der dog skal være inden for den eksisterende rammelovgivning:

“Jeg har bedt John Boehner (formanden for Repræsentanternes Hus) om at overrække mig en lov om immigration, som jeg kan underskrive. Hvis det sker, så forsvinder mine præsidentielle befalinger. Men jeg agter at handle, hvis kongressen ikke gør det,” lød det.

Obama understregede i samme omgang, at han som direkte folkevalgt af hele USA oppebærer et ganske særligt ansvar for samarbejdet mellem de to partier og mellem kongressen og Det Hvide Hus:

”Det er begge partiers ansvar, at systemet fungerer. Men som præsident har jeg et særligt ansvar. For jeg er den person, som alle har valgt, ikke kun en stat eller en valgkreds.”

Præsidenten nævnte sluttelig flere områder, hvor han vurderer, at der er mulighed for at finde fælles fodslag mellem ham selv og Kongressens to partier blandt andet inden for infrastruktur, førskoleuddannelse, reformer af skattelovgivningen samt indgåelse af nye eksport- og handelsaftaler.

Endelig skal Kongressen i øvrigt også, mens den fortsat har sit gamle demokratiske flertal i Senatet, vedtage love om  budgettet, der udløber ved decembers slutning samt om Ebola og den fortsatte kamp mod Isil i Syrien og Irak.

Republikanerne: ”Præsidenten leger med ilden”
Men understregningen af, at præsidenten kræver en immigrationsreform nu, fik stemningen solidt ned under frysepunktet torsdag.

”Hvis præsidenten misbruger sin autoritet til at lovgive alene, vil han have forgiftet stemningen fra starten. Der vil ikke være nogen mulighed for enighed i så fald,” sagde House Speaker John Boehner i sit første pressemøde på Capitol Hill efter midtvejsvalget.

Formanden kaldte præsidentens advarsel for ”en leg med ilden” og sagde, at immigration var alt for vigtigt et emne, til at man skulle ”spille politisk fodbold med det.”

”Det er på tide, at vi når til enighed og vedtager en lov i Kongressen herom,” slog formanden fast.

Og nu han havde taget hul på den republikanske godtepose, understregede Boehner også, at republikanerne agter at presse på for at få vedtaget to af partiets andre prioriteter: vedtagelsen af den omdiskuterede olierørledning, Keystone, der efter planen vil løbe fra Canada til Den Mexicanske Golf samt den delvise ophævelse af præsidentens sundhedsreform, hvis officielle navn er The Affordable Care Act, men som mestendels kendes under tilnavnet ’Obamacare.’

Analytikere fremhævede øjeblikkeligt efter Boehners pressemøde, at ethvert forsøg på at ophæve Obamacare vil blive mødt med et præsidentielt veto – et magtmiddel, Obama kun sjældent har benyttet sig af, nemlig blot to gange i løbet af sit præsidentskab.

Adspurgt af journalister ved mødet, erkendte Boehner, at veto-muligheden med noget nær sikkerhed vil gøre det umuligt at fjerne Obamacare helt, men han sagde, at ”bare fordi vi ikke er i stand til at få alt, hvad vi ønsker, betyder det jo ikke, at vi ikke skal forsøge at få noget igennem.”

To års ventetid er nok
Advarslen fra republikanerne om ikke at handle på egen hånd i immigrationsspørgsmålet blev fejet af banen af talsmand Josh Earnest senere torsdag.

Earnest gentog, hvad Obama tidligere havde fremhævet: at præsidenten med tålmodighed har ventet i to år på Kongressen, der ikke har kunnet nå til enighed, først og fremmest fordi Republikanerne er splittede internt. Den relativt moderate partiledelse ønsker et kompromis, hvilket også kom til udtryk i juni 2013, hvor Senatet nåede til enighed om et flertal hen over den politiske midte. Men den mere konservative base, der har stået stærkere i Repræsentanternes Hus, blokerede for en afstemning.

Derefter sagde talsmanden som et svar til Boehner, at ”jo, præsidenten vil handle. En af de vigtigste ting, vi har lært i Det Hvide Hus efter midtvejsvalget er, at folket forlanger handling og resultater fra deres politikere i Washington DC. Og en af måderne, hvorpå præsidenten kan skabe resultater, er ved at følge almindelig sund fornuft og foretage sig noget helt konkret, der vil være til gavn for økonomien.”

Amnesti er kontroversielt
Hvis Obama udsteder et dekret om, at de 12 millioner uregistrerede indvandrere, der i årevis har opholdt sig ulovligt i USA, kan søge arbejde og få midlertidig opholdstilladelse uden frygt for deportation, har præsidenten reelt åbnet for det, amerikanerne kalder ”a path to citizenship” (vejen mod statsborgerskab, red.).

Og det er kontroversielt blandt konservative republikanere, der ser en sådan bestemmelse som en favorisering af mennesker, der med fuldt overlæg har brudt USA’s indvandringslove, mens de mange, der ønsker at immigrere til Amerika og som søger visum, før de flytter, ofte må vente i kø i årevis eller ender med ikke at erhverve sig tilladelsen.

Der er heller ikke flertal blandt vælgerne – som ellers overordnet set ønsker en reform – for en generel amnesti. Det tidligere forslag for Senatet åbnede en snæver og langsommelig vej til statsborgerskab, men strammede samtidig kriterierne og styrkede grænsekontrollen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00