Analyse: Immigrationsreform - håb til millioner eller forfatningsbrud?

WASHINGTON DC - Håb. Det er ordet, der står i centrum for Barack Obamas længe ventede dekret, der med et slag ændrede USA's udlændingelovgivning, da han annoncerede det natten til fredag, hvis du spørger præsidentens støtter samt samtlige organisationer, der arbejder med immigranter i USA.

Håb til omkring fem millioner såkaldt udokumenterede indvandrere, som nu ikke længere skal leve med den daglige frygt for at blive udvist af det land, de med Obamas ord "arbejder hårdt for hver eneste dag." De mennesker kan nu ”træde ud af skyggen” og ind under lovlige forhold ved at fremvise en ren straffeattest, bestå et baggrundstjek og bevise, at de kan betale skat. Og dermed få arbejdstilladelse og midlertidig opholdstilladelse i USA.

Håb er imidlertid det sidste ord, der falder for, hvis man spørger præsidentens republikanske modstandere, der ganske som forventet reagerede med raseri over Obamas meddelelse.

Krig mod og forræderi over for befolkningen
"Krig mod det amerikanske folk," "bedrag", "forfatningsbrud" og "besættelse af sit eget eftermæle" var blot nogle af de mere farverige karakteristikker, som kom fra flere kongresmedlemmer, herunder formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehner, og den tiltrædende formand for Senatet, Mitch McConnell.

Republikanerne har omdøbt præsidenten til ”Kejser Obama” – delvis inspireret af, at præsidenten ved en tidligere lejlighed selv har udtalt, at han ikke er enehersker, men afhængig af Kongressen, hvis der skal en omfattende udlændingereform igennem det politiske system – og de har svoret, at de vil gøre livet så surt som overhovedet muligt for ham, som svar på hans tiltag.

”Dette er et lægge gift for det politiske samarbejde og for ethvert ønske om en reform,” lød det fra den McConnell, der dog endnu ikke officielt har meddelt hvilke sanktioner, den nye Kongres kunne tænkes at vedtage over for præsidenten.

Mulige straffeaktioner mod Obama
Oplagte straffeaktioner, som blev nævnt af flere konservative kongresmedlemmer torsdag, er en blokering af udnævnelsen af en ny justitsminister og nye dommere – her har Obama brug for Senatets godkendelse.

Det øverste kammer godkender alle topudnævnelser i USA's centraladministration. Det republikanske flertal ville også gerne nægte at tildele penge til den nye måde at administrere udlændingeloven på, men det kan vise sig at blive svært, fordi den styrelse, der tildeler ansøgerne arbejds- og opholdstilladelse – der svarer til udlændingestyrelsen i DK – er selvfinansierende, fordi ansøgerne selv betaler gebyrerne, der dækker omkostningerne til administration og lønninger. Dermed har Det Hvide Hus ikke brug for Kongressens finansudvalg til at allokere pengene. 

En tredje sanktion kunne bestå i en blokering af det nye aktstykke, der senest den 11. december skal sørge for at holde den føderale pengekasse åben. Imidlertid høstede republikanerne kun dårlige erfaringer fra sidste gang, i december 2013, hvor de fik tildelt hovedansvaret for den såkaldt ”delvise lukning” af pengestrømmen, så politiske analytikere forventer ingen gentagelse af denne sanktion. Mitch McConnell har også afvist muligheden, om end flere menige medlemmer af hans parti ønsker at true med det.

Endelig er der den mulighed at indklage præsidenten for Højesteret for at bryde forfatningen. Mange jurister og visse konservative kommentatorer mener, at præsidenten overskrider det mandat, han har som repræsentant for den udøvende magt. Men også her tøver den moderate partiledelse, fordi en rigsretssag mod præsidenten igen vil kunne fremstilles som republikansk grøftegraveri og ville medføre yderligere kaos i et Washington og i en kongres, der i forvejen plages af et image som ”sandkasse” og et sted, hvor intet bliver vedtaget.

En fælde for republikanerne
Republikanerne er sig også pinligt bevidste om, at tiltag, der skræmmer samtlige spansktalende vælgere væk, næppe er farbare. For partiet ønsker at bruge det kommende år op mod valget i 2016 til at bevise overfor vælgerne, at det er ansvarligt og regeringsdueligt og ikke bare er ”nej-partiet,” som bruger det meste energi på at brokke sig over Obama.

Og så er det nødvendigt at appellere i højere grad til de ikke-hvide vælgere og navnlig latino-vælgerne, der udgør en voksende gruppe af vælgerkorpset. Et rent nej til alle reformer på immigrationsfronten vil derfor kunne give bagslag i 2016. Og her har ledelsen af partiet noteret sig, at samtlige organisationer, der taler på vegne af USA’s spansktalende samfund og immigrantorganisationer, kun havde rosende ord og klapsalver til overs for præsidenten efter talen torsdag.

Omvendt er forslaget ikke helt uden risici for Obama og demokraterne. Det nye dekret kan udløse et nyt pres på grænseovergangen, hvor trafikken af mexicanere, der ulovligt har krydset grænsen har været for nedadgående i de senere år. Imidlertid skabte en ny og overraskende bølge hen over grænsen til USA af titusinder af børn fra Mellemamerika i løbet af sommeren så stor utryghed i befolkningen og ramaskrig i medierne – især på Fox News -  at Obama overraskende selv valgte at udsætte sit udspil til efter midtvejsvalget i november.

Indholdet af reformen
Den konkrete executive order handler for det første om at tilføre flere ressourcer til grænsebevogtningen, så det bliver sværere at krydse grænsen til USA ulovligt.

For det andet skal det med reformen blive lettere for mennesker med arbejde at blive i USA, også efter uddannelse. Tiltagene vil også gøre det muligt for illegale immigranter med børn født i USA eller med lovligt ophold i landet at undgå at blive hjemsendt.

Mens dem, der omvendt eksempelvis er kriminelle, skal ud af klappen hurtigere og mere effektivt.

For det tredje – vigtigst og som nævnt indledningsvist - skal USA med præsidentens ord fra i nat "tage ansvar" for de millioner af illegale indvandrere, anslået omkring 4.12 millioner, som lever i frygt for at blive udvist, selvom de "arbejder hårdt hver eneste dag."

Man skal dog notere sig, at de indvandrere, der med det nye dekret har mulighed for at få tildelt arbejdstilladelse og midlertidig opholdstilladelse i USA, ikke har nogen vej til statsborgerskab af den grund. De kan heller ikke automatisk få ret til et Green Card, der kunne give dem permanent opholdstilladelse i Amerika. Det ligger uden for præsidentens magtbeføjelser – her skal han fortsat have Kongressen med.

Det nye tiltag giver øvrigt heller ikke ret til den nye sygesikring, Obamacare og andre sociale ydelser, også her skal Kongressen ind over. Men det giver, igen med Obamas ord, indvandrerne en mulighed for at træde ud af skyggen og vise, at de bidrager til samfundet og ikke bare snylter på det.

”Vedtag en lov, så forsvinder dekretet”
Hvad angår det lovmedholdelige – eller modsatte – af præsidentens handling, havde Obama følgende salve:

"Vores immigrationspolitik fungerer ikke, og det ved alle … men til dem, der er kritisk indstillede over for mine handlinger, har jeg denne besked: Få vedtaget en lovgivning. Jeg vil gerne arbejde sammen med begge partier for at finde en mere holdbar løsning, og den dag, jeg underskriver sådan en lovgivning, vil mine handlinger ikke længere være nødvendige," lød det fra præsidenten.

Forud for talen havde han flere gange understreget, at han alene fortolker den eksisterende lov på en måde, så den bliver administreret anderledes, og at han har ventet over 500 dage på at lave en større mere omfattende egentlig ny immigrationsreform, som Kongressen ikke har villet være med til.

Vælgerne ønsker lovliggørelse
Men en ting er Kongressen, Det Hvide Hus, interesseorganisationer og det politiske spil. Hvad siger den almindelige amerikaner til spørgsmålet? Lige inden talen viste en meningsmåling lavet for avisen Wall Street Journal og tv-stationen NBC, at 48 procent af vælgerne var ”uenige i måden at gennemføre reformen på”, altså metoden med et præsidentielt dekret. Men hvad angår indholdet, ser det imidlertid klart ud til, at præsidenten har borgerne bag sig.

Nye tal fra Pew Research Center – en respekteret tænketank baseret i Washington, DC –  dokumenterer, at et betydeligt flertal af de amerikanske vælgere, 71 procent, støtter ”at udokumenterede indvandrere kan få lovliggjort deres status.”

42 procent er tilhængere af simpelthen at tildele lovlydige immigranter statsborgerskab, mens 25 procent mener, at de skal kunne få tildelt permanent opholdstilladelse. Demokraterne støtter den såkaldte ”vej mod lovliggørelse” for 82 procents vedkommende, og selv hos de mere skeptiske republikanere er der flertal: 57 procent.

Reagan og Bush gjorde det samme
Det er da også sådan – som Obamas støtter ivrigt har understreget ugen igennem - at flere tidligere præsidenter har benyttet sig af et præsidentdekret for at få gennemført reformer på immigrationsområdet, herunder to af de sidste tre republikanske præsidenter, nemlig både Ronald Reagan og George H.W. Bush.

Førstnævnte gennemførte endog en generel amnesti i 1986 og gik således langt videre end Obama. Til gengæld var antallet af illegale indvandrere langt lavere på det tidspunkt, så Reagans tiltag lovliggjorde forholdene for omkring 2.7 millioner mennesker, mens en tilsvarende generel amnesti i dag ville berøre op imod 12 millioner udokumenterede immigranter.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.