Analyse: Obama til kamp for klodens klima

WASHINGTON DC - USA er i årevis blevet kritiseret for ikke at gøre tilstrækkeligt for at bremse opvarmningen af kloden, og supermagten overgås på CO2-synderegisteret kun af Kina, når det gælder udledning af kuldioxid. Men mandag kastede Amerika sig ind i kampen mod klimaforandringer med en overraskende håndfast melding fra præsident Barack Obama.  

Planen er, at der skal skæres 30 procent af CO2-udslippet fra de amerikanske kulfyrede kraftværker - en væsentlig kilde til CO2-forureningen af kloden - frem mod 2030, lød det fra Obama, der også udstedte løfter om 8000 millioner dollar i lånegarantier til projekter, der skal begrænse brugen af fossile brændstoffer, samt nye tilladelser til 10 gigawatt forbrug stammende fra vind og sol-projekter på offentlige arealer i 2020. 

Herudover indebærer planen, at

-       Sundhedsindustrien skal arbejde med at skabe flere bæredygtige hospitaler.

-       Der skal etableres et såkaldt partnerskab til kamp mod "National Tørke," hvis mål det er at gøre græsningsarealer mindre sårbare over for katastrofale brande.

-       Der skal etableres et nyt klimainitiativ i form af en informationsbank, som både statslige, lokale og private ledere kan trække på.

-       De globale bestræbelser på at imødegå klimaændringer i samarbejde med Kina, Indien og andre store emissionslande skal opprioriteres.

-       Den ​​amerikanske regering vil stoppe sin støtte til offentlig finansiering af nye kulfyrede kraftværker i udlandet.

-       Offentlige myndigheder skal gøre deres affaldsudledning mindst 20 procent mere energieffektiv inden 2020.

-       Der skal udvikles nye standarder for brændstoføkonomi, når det gælder tunge køretøjer, og brugen af hydrofluorcarboner - meget kraftige drivhusgasser - skal begrænses.

-       Skove og andre naturarealer skal beskyttes bedre og forberedes til klimaændringerne, så sårbare lokalsamfund bliver mere modstandsdygtige over for virkningerne af den globale opvarmning. Det sidste vil der blive mulighed for at søge om føderale midler til.

Radikalt nyt energilandskab
Hvis planen lykkes, vil det føre til den største strukturelle ændring i den amerikanske el-industri i moderne tid, ikke bare når det gælder energiforbruget, men også med lukningen af hundredevis af kulkraftværker til følge. Det vil føre til nedlæggelser af mange arbejdspladser, men ifølge fortalerne vil de genopstå i andre energisektorer.

For at få sin plan gennemført påtænker Obama at gå helt uden om Kongressen, der saboterede den stor klimareform, han planlagde i sin første regeringsperiode.

Kongressen er mildest talt ikke blevet ham mere venligt stemt siden dengang, så han vil sætte det nye initiativ i gang via en såkaldt executive order - altså et præsidentielt dekret, hvilket han kan gøre via den amerikanske miljøstyrelse, EPA (Environmental Protection Agency), der lægger rammerne for udslippene.

Direktivet ligger lovgivningsmæssigt inden for rammerne af den eksisterende lov til beskyttelse af luftkvaliteten, den såkaldte "Clean Air Act".

Politikken bliver imidlertid fleksibel med den nye ordning. Der vil kunne blive handlet med kulkvoter mellem USA's delstater, der således ikke skal følge den samme skabelon. Det er det cap and trade system, som også er i spil internationalt.  

Nogle af de amerikanske stater er da også allerede fremme med at afvikle det beskidte kul, dels ved at eksperimentere med sol og vind eller andre mere energieffektive teknologier, andre ved at profitere af fracking - det store skifergas-eventyr, der har ført til et kæmpe boom i naturgassen i USA, og som i forvejen har sendt kulindustrien i defensiven.

International ros
Forslaget kan som sagt gennemføres administrativt, men Obama har bebudet en høringsfase, og det er ikke meningen, at forslaget skal føres ud i livet af Miljøstyrelsen før juni 2015.  

Der skal være tid til at omstille sig, hedder det, men det er klart, at de internationale klimaforhandlinger, der er planlagt til at genstarte i FN-regi til efteråret, vil få et boost. Derudover bliver det lidt nemmere for USA at lægge pres på Kina, men også på lande som Indien, der forventes at overhale USA som CO2-udleder snart.

Tidligere har de nye økonomier sagt til USA, at de ikke kunne tage den gamle supermagt alvorligt, når Washington talte om behovet for reduktioner, fordi USA ikke selv gjorde nok. Det bliver lettere for Obama nu.

Den nye FN-aftale skal ifølge planen underskrives i 2015, og Obama indhøstede da også ros mandag fra Christiana Figueres, der er sekretariatsleder for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Hun sagde, at de nye toner fra USA vil kunne anspore andre nationer til lignende tiltag.

Der var også forsigtig ros fra EU's klimakommissær, Connie Hedegaard:

"Alle lande, herunder USA, skal gøre endnu mere, end hvad denne reduktion indikerer. Ikke desto mindre er dette et vigtigt skridt for den amerikanske regering og for præsidenten, der virkelig investerer politisk i bekæmpelsen af ​​klimaændringer," sagde Connie Hedegaard.

Ros og raseri på hjemmebanen
Også i USA væltede det ind med reaktionerne på forslaget i USA. Grønne organisationer jublede over den grønne præsidents genopståen. Obama har i begge sine indsættelsestaler bebudet, at han agtede at slå et slag for klimaet, men det har været så som så med de mere håndfaste tiltag, som sagt også fordi han ikke har kunnet få Kongressen med sig. 

Omvendt rasede både kulindustrien og republikanerne samt de konservative demokrater fra kulfyrende stater, hvor det kan blive umuligt at holde skansen ved midtvejsvalget til november.

Det amerikanske handelskammer har også været ude med beregninger, der siger, at udspillet kan sænke det amerikanske bruttonationalprodukt med 50 milliarder dollar - omkring 275 milliarder kroner.

"Præsidentens plan er det rene galimatias. Der er virkelig ingen mere kortfattet måde at beskrive det," lød det eksempelvis fra lederen af republikanerne i Repræsentanternes Hus, John Boehner fra Ohio. 

Og hans kollega, chefen for partiet i Senatet, Mitch McConnell, der er valgt i den kulafhængige stat Kentucky, mente, at "konsekvenserne for enkeltpersoner og familier og hele regioner i landet vil være katastrofale. En stolt indenlandsk industri bliver decimeret, mens mange af dens job sendes til udlandet".

Fra demokraterne i kulafhængige stater var reaktionen præget af balancegang og forsigtighed:

"Selv om det er vigtigt at reducere kulstof i atmosfæren, bør dette ikke opnås ved regler fastsat administrativt af Miljøstyrelsen. Kongressen bør fastsætte vilkårene, målene og tidsrammen," lød det fra den demokratisk senator Mary Landrieu, der skal genvælges i Louisiana.

Også fagforeningerne - der traditionelt ellers også står bag demokraterne - var skeptiske:

"Den foreslåede ændring fra Miljøstyrelsen vil føre til langsigtede og irreversible tab af arbejdspladser for tusindvis af minearbejdere, arbejdere i elindustrien, kedelsmede, jernbanearbejdere og andre, uden at vi har nogen garanti for at opnå en væsentlig reduktion af den globale udledning af drivhusgasser," sagde Cecil Roberts, der er formand for fagforeningen United Mine Workers of America.

NGO'er: Ikke ambitiøs nok
De grønne NGO'er mente til gengæld ikke, at præsidenten var radikal nok:

"Vi ser et skridt fremad, men de nye regler er ikke tilstrækkelige. Videnskaben om klimaforandringer er blevet klarere og mere dyster, hvilket kræver mere aggressiv handling fra præsidenten," mente Erich Pica fra foreningen Friends of the Earth.

Der var også kynikere, som i de amerikanske medier pegede på, at Obama var mere optaget af at sikre sit eftermæle som den grønne præsident end af at vinde midtvejsvalget. Omvendt pegede præsidentens støtter på, at Obama rent faktisk mener, hvad han siger, og at han mener, at klimakampen er for vigtig til, at man kan ofre den langsigtede grønne strategi til fordel for kortsigtet politisk taktik og magtspil i Washington.

Jubel i Silicon Valley
Endelig er det værd at huske, at USA fortsat har den globale førertrøje på, når det drejer sig om udviklingen af helt nye teknologiformer.

Og i innovative kredse i det teknologiske mekka Silicon Valley kunne de grønne start-ups og kapitalfonde kun med besvær skjule deres tilfredshed over Obamas plan. Her har man ventet på tilsynekomsten af den grønne præsident, som i sin indsættelsestale nummer to fra 2013 netop sagde, at han ville gøre klimaet til en mærkesag.  

Nu er han poppet op som en trold fra en æske, og aksen mellem Wall Street i nordøst og tech-industrien på vestkysten står bag ham.  

En alliance med vælgerne
Præsidenten har imidlertid ikke bare tænkt på grønne investorer, innovatorer eller den miljøorienterede del af den amerikanske eksportindustri. Han satser også på en alliance med den almindelige vælger. For mange amerikanere er skræmte over vejret, der ikke arter sig som tidligere.

I flere stater har man været vidne til de vildeste storme og naturkatastrofer nogensinde, samtidig med at astmaproblemer og andre luftvejssygdomme er i vækst. Meningsmålinger viser, at et stigende antal borgere frygter, at begge dele er følgevirkningerne af den globale opvarmning. Regeringen gik derfor i denne uge ud med massive tv-reklamer for tiltaget, der netop betonede, at kampen for renere luft er en krumtap i de nye bestemmelser.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC