Analyse: Obama vinder første runde i magtkamp om handelsaftale med Asien

HANDEL: Obama fik torsdag flertal i Senatet, der gav ham et fast track-mandat til at færdigforhandle enorm trans-asiatisk handelsaftale. Hvis aftalen realiseres, vil det være en kæmpe fjer i hatten for præsidenten, der vil booste verdens frihandel og skabe øget global vækst – samt afbalancere Kinas magt i Stillehavsregionen.

Foto: Lawrence Jackson/Det Hvide Hus
Annegrethe Rasmussen

WASHINGTON DC – Præsident Obama vandt en hårdt tiltrængt politisk sejr torsdag i denne uge, da han endelig – efter i forrige uge at have lidt nederlag blandt sine egne partifæller – fik det nødvendige kvalificerede flertal på mindst 60 stemmer bag sig i senatet i tovtrækkerierne om en ny enorm handelsaftale mellem USA og Stillehavsregionen.

Afstemningen, der faldt på plads sent torsdag, resulterede i et flertal for at give præsidenten bemyndigelse til at afslutte forhandlingerne om frihandelsaftalen Trans Pacific Partnership (TPP) hurtigt via et såkaldt fast track-mandat.

Mandatet er en betingelse for få den ambitiøse aftale, der radikalt vil udvide samhandlen mellem de 12 deltagende lande, afsluttet inden præsidentvalget i 2016. De 12 lande består ud over USA af 11 nationer i Asien og Stillehavsområdet, og hvis aftalen bliver en realitet, vil den dække lige over 40 procent af hele verdens samhandel.

Deltagerlandene er USA, Japan, Canada, Australien, Mexico, Malaysia, Singapore, Chile, Peru, New Zealand, Vietnam og Brunei.  Det har været på tale, at aftalen kunne blive endnu større, ved at Kina – verdens næststørste økonomi - efterfølgende kunne vælge at tilslutte sig den. Det Hvide Hus anslår, at TTP vil kunne booste USA’s økonomi med 123.5 milliarder dollar om året.

Fakta
Hvad er TTP (the Trans-Pacific Partnership)? 
TPP er en frihandelsaftale mellem 12 lande, der grænser op til Stillehavet. TPP's mål er at åbne markederne yderligere for handel mellem de deltagende lande ved at reducere told, afgifter og andre barrierer, der forhindrer samhandel eller gør den mere besværlig – de såkaldte negative elementer. Men der er også en såkaldt positiv dimension i aftalen, nemlig at de deltagende lande skal forsøge at blive markedsledere ved sammen at sætte ens standarder for f.eks. miljø, arbejdsmiljø, beskyttelse af intellektuelle rettigheder og mærkevarer samt statens rolle som regulator af i det private erhvervsliv.

Ud over de åbenbare enorme økonomiske fordele, som aftalen kan medføre i form af øget økonomisk output og skabelsen af arbejdspladser, bliver TTP også set som en afgørende komponent i præsident Obamas forsøg på at nyorientere USA’s udenrigspolitik væk fra Europa og fokusere mere på Asien, især forholdet til Kina. TTP er i den optik en løftestang for øget amerikansk indflydelse i regionen og en del af en amerikansk modvægt eller afbalancering af Kinas magt.


Kilde: Anngrethe Rasmussen

En aftale er en aftale
Mandatet giver præsidenten politisk autoritet til at indgå kompromiser på USA’s vegne for at få den omfattende aftale i stand og er den første af sin art siden 2002. En traktat, som Obama forhandler færdig, kan fortsat nedstemmes af Kongressen, men den kan ikke ændres med tillægslove, og den kan heller ikke blive saboteret gennem en såkaldt filibuster i Senatet.

En lang række tillægsaftaler til torsdagens hovedvedtagelse skal dog fortsat efter planen færdigforhandles fredag. Vedtagelsen i Senatet er endvidere forudsætningen for den endelige vedtagelse af mandatet i Kongressen, der afhænger af, at præsidenten også kan få et flertal i Repræsentanternes Hus bag sig.

Men her er opgaven nemmere, dels fordi vedtagelsen her ikke kræver andet end et simpelt flertal, dels fordi handelsområdet er et af de få, hvor præsidenten har Kongressens republikanske flertal med sig, hvorimod modstanderne findes på hans egen side. 

Stor demokratisk modstand
De demokratiske reservationer, der deles af stærke, om ikke alle, kræfter i den amerikanske fagbevægelse (som traditionelt støtter demokraterne), udspringer af en frygt for, at en yderligere liberalisering af den globale handel vil skade miljøet og lægge pres på lønninger og arbejdsvilkår for amerikanske arbejdere. Som den populære uofficielle bannerfører for demokraternes venstrefløj, senator Elizabeth Warren fra Massachusetts, sagde, da Obama led nederlag i en tilsvarende afstemning for 12 dage siden:

”Præsidenten befinder sig på den forkerte side af historien i denne sag.”

Warrens kontor offentliggjorde en omfattende rapport mandag i denne uge, udarbejdet af hendes stab. Rapporten har titlen ”Brudte Løfter”, med undertitlen ”årtiers undladelsessynder på frihandelsområdet, når det gælder standarder på arbejdsmarkedet”, og indeholder en skarp analyse af de områder inden for aftalen, hvor Warren mener, USA’s arbejderklasse er blevet svigtet. Analysen strækker sig helt tilbage til den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA fra 1993.

Warren: Til fordel for de multinationale
”Det er et faktum, at på trods af alle fremsatte løfter gør frihandelsaftaler altid livet lettere for multinationale firmaer og sværere for arbejdende familier,” lød det fra den populære senator mandag, der med rapporten i hånden konkluderede, at ”den barske sandhed, som historien viser er, at den faktiske implementering af tidligere aftaler altid halter langt bag de løfter, vi har set.”

Rapporten holder sig ikke til USA, men indeholder også talrige eksempler på, at dybt kritisable forhold for arbejderne i lande, der har deltaget i andre frihandelsaftaler med USA, eksempelvis Guatemala og Columbia, ikke er blevet forbedrede efter indgåelsen af aftalerne.

Heroverfor står præsidenten, der er blevet mere og mere irriteret på Warren, som ellers har været en fast støtte for ham i Senatet. Han har kaldt TPP for ”historiens mest progressive handelsaftale” og benævnt Warren ”en politiker som alle andre” – med et hib til hendes status som venstrefløjsikon. I denne uge sagde han, at hun ”tog fuldstændig fejl,” når det gælder vurderingen af TPP.

Græsrødder mod Hollywood og Big Pharma
Og der forestår fortsat betydelige hurdler, når det gælder lobbyindsatsen i egne, demokratiske rækker.

”Vi er fuldt ud klar over, at vi ikke er færdige med arbejdet,” sagde medlem af Repræsentanternes Hus Ron Kind fra Wisconsin, der er partiets officielle indpisker i Huset og dermed ansvarlig for at få i det mindste en pæn portion demokrater bag præsidentens forhandlingsmandat. Ikke fordi Obama specielt har brug for demokraternes stemmer i det nedre kammer, men fordi han ønsker en aftale henover midten, og fordi det giver ham alt for store problemer med baglandet – læs den moderat kritiske fagbevægelse – hvis han indgår en alt for klar alliance med republikanerne.  

Skillelinjerne i partiet står dog lige så klare frem efter torsdagens afstemning, der endte med stemmetallene 62 – 38. Tretten demokrater brød med deres egen ledelses anbefaling og stemte sammen med republikanerne til fordel for præsidenten.

Det demokratiske partis ledelse står således fortsat ikke bag Obama, og delingen af partiet resulterede efter afstemningen – som New York Times rapporterede torsdag – i, at ”manufaktur-branchen, landmændene, filmproducenterne i Hollywood og medicinalindustrien er begejstrede, mens gruppen af fagforeninger, miljøforkæmpere og venstreorienterede græsrødder er slået hjem.”

Obama roser republikansk ledelse
I forhandlingerne lænede det Hvide Hus sig op ad den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, der hele vejen igennem forhandlingerne havde sørget for at holde afstemningerne om tillægsaftaler på et minimum, og som også var garant for en vedtagelse inden weekenden, der er forlænget i det amerikanske, fordi mandagen er Memorial Day, der er en officiel helligdag til ære for veteraner og faldne i USA’s krige. McConnell fik da også ros fra Obama torsdag ved en pressekonference:

”Jeg vil gerne takke den arbejdsgruppe af senatorer, der sammen og henover partiskel tog et stort og vigtigt skridt her til morgen ved at sige ja til en handelsdagsorden, der medfører høje standarder for beskyttelsen af arbejderne, klare og stærke bestemmelser for miljøbeskyttelse og giver adgang til nye markeder, der alt for ofte er lukkede for os, selv når det drejer sig om lande, hvor vi har åbnet det amerikanske importmarked for dem,” lød det fra en smilende præsident.

McConnells kvitterede for præsidentens ros med en ganske kort udtalelse:

”Det var en rar sejr.”

Flere sten på vejen
Men uanset at præsidenten og hans allierede sikkert drog et lettelsens suk fredag, er konklusionen imidlertid fortsat, at vejen frem mod en endelig vedtagelse er særdeles usikker og fyldt med snubletråde. Fra begge sider fremsættes der fredag ændringsforslag – Elizabeth Warren ønsker eksempelvis en bestemmelse indsat, der vil gøre det umuligt at vedtage forringelser i arbejderes vilkår, uden at vende tilbage til Kongressen, mens der ligger et republikansk ændringsforslag om, at industriinteresser kan appellere med opsættende virkning, hvis planlagte investeringer i et land, der deltager i aftalen, bliver hindret eller udsat grundet ekstra krav, eksempelvis om højere standarder for beskyttelse af miljøet eller arbejdsmiljøet, der fremkommer som en følge af traktatteksten.

Endelig kan det ikke udelukkes, at visse republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus simpelthen hader præsidenten mere, end de elsker frihandel. Og at deres ønske om ikke at give ham en stor sejr på en sølvbakke så tæt på præsidentvalget eller for den sags skyld at bidrage til hans eftermæle vil tælle mere end udsigten til en bedring af vilkårene for verdens frihandel.

Den europæiske vinkel
Hvis det bliver tilfældet, vil det få negative konsekvenser for den anden store frihandelsaftale, som Obama bakser med, og som har direkte konsekvenser bl.a. for Danmark – nemlig TTIP, der er planerne om en frihandelsaftale mellem USA og Europa.

Den aftale dækker over halvdelen af verdens samlede BNP, ligesom TTIP-forhandlingerne anses for afgørende for at sikre en yderligere økonomisk og politisk sammenhængskraft mellem USA og Europa.

Argumenterne mod TTIP ligner til forveksling dem, der er imod TTP, men fagforeningerne er mere venligt stemte over for en aftale med Europa, fordi de anser standarderne for arbejder- og miljøbeskyttelse for bedre i Europa. Her vil det derfor potentielt være en fordel for amerikanske arbejdspladser og arbejdere, at Europa og USA sammen kan sætte standarden i en fortsat mere global internationaliseret økonomi.


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

0:000:00