Analyse: Religion og politik er uadskillelige i USA (og i primærvalget)

WASHINGTON DC - Kan en dybt kristen giftefoged henvise til sin tro og nægte at vie to mænd, uanset at Højesteret lige har indført retten til ægteskab for alle, fordi ”Guds lov forbyder homoægteskaber”? Er abort ”mord” og kan troende kongresmedlemmer, der tror på det, derfor tillade sig at blokere for en ny amerikansk finanslov, indtil præsident Obama indvilger i at stoppe for offentlige midler til en organisation, der blandt andet tilbyder at udføre indgrebet?

Er det oplagt at kæmpe for verdens klima med Bibelen i hånden?  Siger Jesus, at man skal bekæmpe fattigdom og ulighed – og bør man derfor gå ind for en rimelig mindsteløn og arbejde utrætteligt for at udrydde sult og sygdomme? Er budskabet om nåden uadskilleligt fra pligten til at hjælpe nødstedte mennesker, der flygter fra krigens rædsler?

Og er adskillelsen af stat og kirke i USA ikke i modstrid med et budskab om, at ”en muslim ikke bør blive præsident i USA”?

Så mange spørgsmål – så megen strid. Om ord og om holdninger - og ikke mindst om politik og religion.

Uanset, hvor man så hen i de forgangne to uger i det amerikanske, er der udbrudt rasende diskussioner og dybe uenigheder, som alle vedrører religion, uanset at netop religion på papiret ikke hører hjemme i USA’s politiske liv.

Ja – en muslim kan blive præsident
For sagen er – for nu at starte med det sidste spørgsmål – at på trods af, at forfatningen eksplicit siger, at der ikke kan stilles krav til en kandidats tro, når det gælder valgbarhed til præsidentposten, så er Amerika et af de vestlige lande, hvor flest mennesker tror på Gud. Derfor spiller religion også en eller anden rolle i omkring 80 procent af borgernes liv, uanset, at tallet af ateister eller agnostikere er svagt stigende – især blandt de yngste og veluddannede, hvor omkring 30 procent i dag kalder sig selv for ’ikke religiøse.’

Det er velkendt, at religion eksempelvis spiller en betydelig rolle i de værdipolitiske sværdslag – især når det drejer sig om abort og homoægteskaber. 

Men selv efter amerikanske standarder er temperaturen steget betydeligt i de værdipolitiske diskussioner på det seneste. Amerikanerne kalder dem for ”cultural wars” eller ”social issues.”  Lad os se på begivenhederne en ad gangen.

Stærke reaktioner hen over midten
Det første store slagsmål om politikernes tro dukkede op i starten af forrige uge, da den førende republikanske præsidentkandidat Donald Trump undlod at korrigere en tilhænger, der kaldte præsident Obama (der er kristen) for ”muslim” – og dertil ”ikke født i USA” – en falsk påstand, som Trump tidligere har fremført. Blot to dage senere fremførte hjernekirurg Ben Carson, der pt. ligger på andenpladsen i det republikanske primærvalg – og som er stærkt troende Syvendedags Adventist - at han ”ikke ville støtte en muslim på posten som præsident".