Analyse: Republikansk kongres til angreb på Obamas mærkesager

WASHINGTON DC - Den nye amerikanske kongres trådte sammen for første gang i denne uge efter midtvejsvalget i november 2014, hvor demokraterne tabte kontrollen over Senatet til republikanerne.

Efter et kort intermezzo tirsdag, hvor et internt Teaparty-ledet oprørsforsøg mod formanden for Repræsentanternes Hus - den moderate John Boehner - var slået fejl, trådte begge kamre sammen under ledelse af henholdsvis den genvalgte Boehner i Huset og Mitch McConnell i Senatet.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvad det nyslåede flertal vil bruge magten til, og i den forbindelse hvor hårdt præsident Obama agter at slå igen. Begge dele vil få indflydelse ikke bare på amerikanernes dagligdag de kommende to år, men også på hvem der vinder præsidentvalget i 2016.

Hvad skal magten bruges til?
På den ene side har republikanerne hårdt brug for at vise, at partiet ikke, med Mitch McConnells egne ord, er ”et skræmmende parti,” men et, vælgerne kan regne med, et parti, der kan regere. I modsat fald, hvis der intet sker, vil det nemlig være et effektivt argument for at vælge en demokratisk præsident i 2016.

På den anden side vil ethvert kompromis hen over midten også kunne bruges af præsidenten som bevis for hans succes og blive indskrevet i hans eftermæle.

Obama har allerede bebudet, at han agter at benytte sin ret til at udstede dekreter – executive orders - mere aggressivt, og han lagde da også hårdt ud allerede umiddelbart efter det demokratiske valgnederlag med at udstede og underskrive et dekret på immigrationsområdet, der gør det muligt for op mod 5 millioner udokumenterede indvandrere at blive lovligt i USA i to år i stedet for at være under jorden og truet af deportation.

Andre områder, hvor præsidenten forlods har sagt, at han agter at ”bruge sin kuglepen,” som han udtrykker det, hvis ikke den nye Kongres ”tager sig sammen og handler,” er fødevaresikkerhed og skrappere grænser for luftforurening.

To mærkesager: sundhed og energi
Indtil videre ser det imidlertid ud til, at republikanerne vil forsøge sig med deres egen dagsorden, og for de kommende to uger står der to emner på den politiske menu: Sundhedsreformen og energipolitikken.  

I ugen, der kommer, vil det republikanske flertal beslutte sig for at starte bygningen af den kontroversielle 1897 kilometer lange rørledning Keystone XL, hvis formål det er at føre råolie fra Canada til den mexicanske golf i Texas.

Rørledningen skal efter planen transportere 830.000 tønder råolie om dagen fra USA i nord til den canadiske provins Alberta i syd. 1400 kilometer af ledningen går gennem amerikansk territorium og krydser således Amerikas grænse.

Republikanerne har i årevis anklaget Obama for ikke at være reelt interesseret i at skabe flere arbejdspladser i USA og for ikke at være tilstrækkelig engageret i at gøre supermagten selvforsynende med energi - et populært mål, der går på tværs af partiskellene - samt for at være i lommen på sit eget partis venstrefløj og den falanks af grønne græsrødder, der har ført en højlydt kampagne imod projektet på begge sider af grænsen.

Samtidig har venstrefløjen påpeget, at præsidenten svigter hele sit velkendte engagement i kampen mod klimaforandringerne, hvis han tillader rørledningen. Miljøforkæmperne har understreget, at tjæresandet er ”den mest beskidte form for flydende brændstof på planeten.”  

Præsidenten har allerede flere gange udskudt beslutningen om det kontroversielle projekt, men det er ikke givet, at han vil nedlægge veto mod projektet, der imidlertid har tabt noget af pusten inden for de sidste 12 måneder grundet de faldende oliepriser

Kamp mod sundhedsreformen
På det andet område, sundhedspolitikken, bebudede republikanerne onsdag, at de agter at ændre i ’The Affordable Care Act’ (også kendt under det mere mundrette navn ’Obamacare’) ved at sætte grænsen op for, hvornår en arbejdsgiver har pligt til at tilbyde sine ansatte en sundhedsforsikring.

Som loven ser ud, er det lovpligtigt for en arbejdsgiver at tilbyde dækning, når den ansatte arbejder 30 timer om ugen. Republikanerne ønsker at hæve grænsen til 40 timer, hvilket vil medføre en markant besparelse på budgettet og betyde, at mange hundredetusinde deltidsansatte vil miste deres arbejdsgiver-finansierede sundhedsforsikring. Samtidig truer en langt mere alvorlig forhindring for den fulde implementering af Obamacare imidlertid i 2015 i form af en kommende højesteretssag mod loven.

Af mindre, men vægtige emner på Kongressens dagsorden, kan også nævnes, at ministeriet for USA’s indre sikkerhed, ”the Department of Homeland Security”, skal have en ny bevillingslov i næste uge, hvis ikke ministeriet skal løbe tør for penge 28. februar. Her arbejder republikanerne på en samlet pakke, der også inkluderer reformer af USA’s udlændingelovgivning, herunder et konkret forslag om at øge bevillingen til at styrke sikkerheden ved USA’s ydre grænser. Det vil lede lige lukt ud i en konfrontation med præsidenten, der har andre planer, når det gælder immigrationspolitikken. Igen ligger truslen om et veto fra Det Hvide Hus i horisonten.

Obama har andre planer
Men det er ikke kun Republikanerne, der har planer for 2015 – i 2016 er der som bekendt præsidentvalg, og Kongressen er reelt handlingslammet i det år. Så inden det sker, ønsker præsident Obama også at få en række af sine egne mærkesager igennem.

Visse – som lukningen af Guantánamo Bay, der er et gammel løfte tilbage fra 2008 – vil han kun kunne få igennem via dekret. Men på andre områder er det ikke umuligt at få republikanerne med på et kompromis. Præsidenten har eksempelvis bebudet, at han ønsker en skattereform – et gammelt ønske fra begge partier, USA har en af verdens mest omfattende og mest uigennemskuelige lovgivninger på området - samt at færdiggøre den omfattende frihandelsaftale mellem USA og Europa, der lige nu er ved at blive forhandlet på plads på begge sider af Atlanterhavet.

Præsidenten har også fremsat et ønske om at modernisere den amerikanske infrastruktur, både når det gælder den fysiske del, så som motorvejsnettet, brosystemet og lufthavnene, og den digitale, især bredbåndsnettet og USA’s kapacitet på cyberforsvarsområdet.

Endelig skal Obama have det republikansk dominerede Senats godkendelse af sine to nye ministerkandidater, hvis navne blev offentliggjort før jul: justitsminister Loretta Lynch og forsvarsminister Ashton Carter. Ingen af de to kandidater er kontroversielle, og republikanerne har ikke truet med at obstruere udnævnelserne.  

Festfyrværkeri af republikanske præsidentkandidater
Opstarten på det nye politiske år er imidlertid ikke bare starten på et år med et nyt politisk flertal.

Det er samtidig det år, hvor begge partiers kandidater skal erklære deres interesse – eller afkræfte samme – i at stille op til valget i 2016.

Mens hele det demokratiske parti synes hypnotiseret af det sandsynlige valg af Hillary Clinton, er der helt anderledes røre i den republikanske andedam.

Jeb Bush
Før jul meddelte donorernes favorit, den tidligere guvernør for Florida Jeb Bush – som bekendt både lillebror til og søn af en tidligere præsident med samme efternavn – at han havde nedsat en komite, der ”aktivt vil undersøge mulighederne for at stille op til at blive USA’s præsident.” Det er et velkendt figenblad for at meddele sit kandidatur, og da Bush junior i sidste uge samtidig meldte, at han har trukket sig fra alle kommercielle aktiviteter, der ville stå i vejen for at stille op, regnes han nu som en 100 procent sikker kandidat. Hans politiske handlingskomite (PAC og SUPER PAC) blev også dannet i denne uge.

Chris Christie og Marco Rubio
Bushs melding i december 2014 kom tidligere end forventet og var efter amerikanske kommentatorers vurdering lidt af en overraskelse for (mindst) to andre mulige kandidater: den farverige, temperamentsfulde og nu 90 pund lettere guvernør for New Jersey, Chris Christie, der endelig er blevet frifundet for at have haft noget at gøre med en politisk skandale om en kontroversiel lukning af broen mellem New York og New Jersey, der plagede han sidste år. Det forventes, at Christie vil meddele om han stiller op eller ej inden for de næste tre måneder.

En anden mulig republikansk kandidat, der er særlig påvirket af Bushs meddelelse, er den unge senator Marco Rubio, der også kommer fra Florida. Rubio har på papiret haft en fordel hos de eftertragtede og afgørende latino-vælgere grundet sine cubanske rødder, men dels opfattes han som en Bush-protege, der ikke har mange chancer mod sin tidligere læremester, dels er hans fordel hos de spansktalende vælgere ikke større end Bushs, hvis hustru, Columba, er latina. Endvidere har Bush – ligesom tidligere Rubio – før talt for en større og mere inklusiv immigrationsreform og nødvendigheden af at få en bedre kontakt til de ikke-hvide vælgere – GOP’s kerne.

Tre på stribe fra Texas
Andre mulige kandidater er Texas' afgående guvernør, Rick Perry, hvis forsøg i 2012 floppede fælt efter, at han glemte sine egne mærkesager for åben TV-skærm under en debat ved primærvalget.

To andre tunge mulige kandidater kommer også fra the Lone Star State, nemlig senatorerne Rand Paul, der tegner partiets voksende libertære fløj, samt den i Teaparty-kredse populære Ted Cruz, der i årevis har siddet på tronen som den mest aggressive modstander af præsidentens sundhedsreform.

Huckabee, Romney og resten
Endelig spøger to veteraner: den tidligere guvernør for Arkansas, 59-årige Mike Huckabee, der også forsøgte sig i 2008, men som i årevis har været studievært på Fox. Den post trak han sig imidlertid fra forrige lørdag med den eksplicitte begrundelse, at han ”ikke kan udelukke, at jeg vil forsøge at stille op som præsident igen.”

Mitt Romney, der i givet fald ville gøre forsøget for tredje gang, bliver også nævnt som mulig kandidat. Det har hidtil været set som udelukket, at Romney ville forsøge en gang til, men han fører konsekvent i de interne meningsmålinger som den mest kendte republikanske kandidat, hvilket hans modstandere tilskriver det faktum, at han var partiets kandidat i 2012 og derfor har en indlysende fordel i den amerikanske vælgerskare, der generelt ikke er særligt interesseret i politik og derfor ikke kender de fleste af de andre mulige kandidater.

Romney spiste middag onsdag i denne uge i byen Menlo Park i Californien sammen med størstedelen af sit gamle kampagneteam for at diskutere et muligt kandidatur, skrev Washington Post torsdag.

Andre potentielle navne er senator Rick Santorum (også kendt fra primærvalget i 2012), Louisianas guvernør, Bobby Jindal, samt Ohios guvernør, John Kasich. Forvent en længere liste i løbet af året.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.