Analyse: Rigmandsvælde eller ytringsfrihed?

WASHINGTON DC - Fem konservative stemmer for og fire liberale (læs: venstreorienterede) imod. Sådan faldt stemmerne, i nøje overensstemmelse med den politiske sammensætning af den amerikanske højesteret, onsdag i denne uge, da de ni dommere afgjorde sagen "McCutcheon v. Federal Election Commission."

Udfaldet af sagen blev som forventet, hvad mange politikere og aktivister havde henholdsvis frygtet eller håbet på, nemlig at velhavende amerikanere i fremtiden har ret til at donere alle de penge, de måtte have lyst til direkte til politiske kandidater, som stiller op med henblik på at blive indvalgt som medlem af Kongressen.

Den hidtidige grænse, der stammer fra Watergate-æraen, forhindrede donorer i at give mere end 123.000 dollars (669.200 kroner) over en toårig valgperiode til kandidater, der stiller op til enten Repræsentanternes Hus eller det amerikanske senat.

Men denne grænse udgør en krænkelse af forfatningens garantier for ytringsfrihed, mente det konservative flertal af dommere, der også tilbageviste modpartens påstand om, at uhindrede donationer ville kunne skabe "korruption i den politiske proces."

Historisk afgørelse
Beslutningen deler af åbenlyse årsager de politiske vande, men en ting kan begge sider blive enige om: udfaldet er historisk i den forstand, at det vil ændre fundamentalt på den politiske beslutningsproces, om end ikke nødvendigvis det politiske slutresultat. Det ses af de fleste eksperter som en direkte forlængelse eller udvidelse af det mandat, Højesteret gav i 2010 i en beslægtet retssag, der går under tilnavnet "Citizens United."  

Dengang åbnede domstolens konservative flertal for muligheden af ubegrænsede kampagnebidrag til uafhængige politiske organisationer - de såkaldte Super PACs. De har dog ikke måtte koordinere deres aktiviteter og kampagner med nogen kandidat eller parti. Det var den eneste væsentlige begrænsning, som imidlertid konstant blev omgået ved indsættelsen af stedfortrædere og tidligere medarbejdere fra begge sider. 

Med onsdagens dom er der ingen begrænsninger længere - det vil ikke være nødvendigt at gå nogen "omveje" for at støtte en kandidat eller et parti. Det er derfor sandsynligt, at dommen vil føre til en betragtelig udvidelse af indtægtsgrundlaget for begge de to store politiske partier, der igennem de seneste år netop har mistet økonomisk støtte til fordel for de store Super PACs.

Højesteret lod dog ikke alle grænser falde. Der er fortsat regler for, hvor meget man som enkeltperson kan donere til en kandidat i en given valgperiode. I øjeblikket er loftet på 2.500 doller pr. kandidat pr. valg. Men den tidligere grænse, for hvor meget man i alt kan donere (46.200 dollar i alt til enkeltpersoner og partidonationer på 70.800 dollar), er forsvundet.

I dommen skrev formanden for Højesteret, Chief Justice John Roberts, at "det at bruge store summer penge i forbindelse med et valg er ikke det samme som at forsøge at kontrollere udøvelsen af ​​en tjenestemands officielle pligter og giver ikke anledning til quid pro quo korruption."

Kollektiv politikerlede
Fra mindretallet lød den modsatte besked:

"The First Amendment vedrører ikke blot individets ret til at deltage i politik, men også offentlighedens interesse i at bevare en demokratisk retstilstand, hvor kollektivets rettigheder og ret til at ytre sig også er vigtig ... og når pengene bestemmer, hvordan musikken spiller, vil den brede offentlighed ikke blive hørt, hvilket kan føre til, at en stadig mere kynisk offentlighed fuldkommen taber interessen for politik," skrev dommer Breyer på vegne af mindretallet.

Modstanderne af dommen var skuffede og bekymrede:

"Politikerne vil nu gå ud og fiske efter donationer og bede om bidrag på millioner af dollar, og bidragyderne vil ikke tøve med at udskrive checks. Det system, vi allerede kender i Washington med pay-to-play, vil blive endnu tydeligere," siger J. Gerald Hebert, der er administrerende direktør for Campaign Legal Center, den ledende græsrodsorganisation på modstandersiden.

"Domstolen har eksponentielt øget den allerede betydelige politiske indflydelse, de rigeste har, mens den samtidig har undermineret den lille indflydelse, det overvældende flertal af amerikanere, der ikke på nogen måde har råd til at skrive checks ud på blot en brøkdel af 123.000 dollar, har."

Fra en anden kritiker, Michael Waldman, der er præsident fra Brennan Center for Justice ved NYU School of Law, lød det:

"USA's grundlæggere frygtede korruption. De ønskede ikke, at regeringen blev afhængig af en snæver elites interesser. Systemet er allerede gennemsyret af penge, der marginaliserer gennemsnitsvælgeren og begunstiger dem, der har råd til at købe politisk adgang. Nu bliver det værre."

Robert Weissman, der er formand for vagthunden Public Citizen, var endnu mere sortseende torsdag:

"Det er ikke demokrati. Det er plutokratiets indtog," sagde han.

En republikaner, som er enig, er den tidligere præsidentkandidat John McCain, som onsdag spåede, at afgørelsen vil føre til "et væld af skandaler".

En god dag for demokratiet
Omvendt jublede republikanere og konservative kommentatorer og roste Højesteret for at stå vagt om ytringsfriheden - der indebærer retten til at donere penge til de politikere, man er enig med - og individets frihed til at engagere sig i politik uden statslig indblanding:

"I dag er en god dag for alle kandidater, både republikanere og demokrater, liberale og konservative," lød det eksempelvis fra Craig Engle, der har arbejdet som juridisk konsulent for både republikanernes hovedbestyrelse (RNC) og for det hold af advokater, som anlagde sagen på vegne af forretningsmand Shaun McCutcheon fra Alabama og netop RNC.

"Afgørelsen er ikke en trussel mod demokratiet - afgørelsen er demokratiet," tilføjede Engle og fortsatte:

"For det anti-demokratiske er netop, når man med loven i hånden forhindrer mennesker i at udtrykke sig og give deres mening til kende."

Andre republikanske kommentatorer afviste antagelsen om, at afgørelsen vil lede til en flodbølge af donationer fra USA's rigeste:  

"Den umiddelbare effekt vil være synlig - vi vil se nogle få, større donorer give betydelige beløb, men det er kun ganske få donorer, der har penge til at give hundredetusinder af dollar i bidrag," vurderede Charlie Spies, der er fundraiser og advokat for en række republikanske kandidater.

Forbud mod bestikkelse
Men hvad ligger bag afgørelsen? Og hvor reel er frygten for, at dommen vil åbne for en flodbølge af korruptionslignende tilstande i USA?  Det endelige svar kan i sagens natur ikke gives, men det står klart, at en af de juridiske anstødssten er selve definitionen på korruption.

Her afviger flertallets aktuelle fortolkning af begrebet fra den, dommerne anlagde i 1976. Dengang blev beløbsgrænsen netop lagt for at "forhindre korruption", der til gengæld ikke blev defineret nærmere. Men nu har flertallet under ledelse af John Roberts valgt at definere korruption som en direkte "quid pro quo"-aktivitet, altså "noget for noget".

Det, der vil være ulovligt efter denne definition, er, hvis en donor direkte forventer eller forlanger en bestemt modydelse som returydelse for de penge, vedkommende har givet. Så er der også fortolkningen af forfatningens definition af ytringsfrihed. Som Roberts sagde onsdag, er det ikke urimeligt at antage, at "hvis forfatningens First Amendment beskytter retten til at brænde det amerikanske flag, til at protestere ved soldaters begravelser og til at deltage i nazistiske parader, så må paragraffen også beskytte retten til frit at føre politiske kampagner."

Men den snævre fortolkning af korruption som ren bestikkelse ekskluderer til gengæld en bredere forståelse af begrebet, nemlig at en donor ved at forsyne en politiker eller et parti med store summer vil have en vis - udefinerbar - forventning om en bestemt type lovgivning eller fremtidige ydelser. En antagelse, der kan udtrykkes ved hjælp af det amerikanske ordsprog: "don't bite the hand that feeds you".

Bolden tilbage til Kongressen
Som en del af denne krig om definitioner og fortolkninger om ord åbnede dommerne imidlertid for, at en fremtidig kongres - hvis den selv ønsker det - kan vælge at "forbedre lovgrundlaget".

"Der er flere alternativer til rådighed for Kongressen, som alle vil tjene regeringens interesse i at forhindre omgåelse (af forbuddet mod korruption, red.) og samtidig undgå en unødvendig begrænsning af rettighederne i "the First Amendment", hedder det i dommens bemærkninger. Det er i forfatningens første tilføjelse, at religions-, forsamlings- og ytringsfriheden findes.

Juridiske eksperter peger på, at en sådan ny lovgivning bl.a. kunne indbefatte restriktioner på overførsler blandt kandidater og politiske udvalg. Man kunne også stramme reglerne om øremærkning af donationer.

Imidlertid kræver ny lovgivning et flertal i Kongressen herfor, og pt. findes dette ikke, da det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus er tilfreds med afgørelsen, som den ligger nu. Og eftersom udsigten til november er, at Demokraterne kunne gå hen og tabe Senatet, hvor de i dag sidder med et spinkelt flertal, er en opstramning af reglerne udelukkende en teoretisk mulighed.

Hvad onsdagens afgørelse først og fremmest demonstrerer er imidlertid noget andet: den dybe splittelse, der i dag findes mellem det "røde" og det "blå" USA. Højesteret reflekterer dette gab, ligesom den uforsonlige stemning i Washington gør det.

En mere åben og transparent beslutningsproces?
En mere åben fortolkning - hinsides de politiske grøftegravere i Washington - kunne f.eks. pege på, at beslutningen kan gavne begge sider. Der er nemlig også tunge liberale donorer, som vil øge pengestrømmen til det demokratiske parti efter onsdagens dom. Endelig kunne man også, som Nathaniel Persily, der er professor i forfatningsret ved Stanford University, fremhævede i en analyse i denne uge, vælge at se dommen som en sejr for gennemsigtighed og muligheden for øget demokratisk kontrol:

"Afgørelsen bør fejres af alle os, der er bekymrede over penges mulige polarisering af det politiske system. Det må være at foretrække, at individer frit kan give visse beløb, der skal angives åbent, direkte til politikerne, frem for det nuværende system hvor store summer gives i skjul til Super PACs og andre grupper, der står uden for det politiske system og som ikke opererer inden for nogen form for offentligt søgelys eller kontrol."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC