Analyse: USA er tilbage i Irak - ny udenrigspolitik på gamle flasker

WASHINGTON DC - Så kom den endelig: præsident Obamas fremlæggelse af USA’s samlede strategi over for truslen fra terrorgruppen Islamisk Stat (IS, ISIS eller ISIL).

I en veloplagt og for Obama sjældent aggressiv tale til nationen natten til torsdag gjorde den notorisk krigsskeptiske præsident rede for, hvorfor Amerika i en alliance med 10 nøgle-partnerlande, herunder Danmark, nu vælger at gribe mere aktivt ind militært, end supermagten tidligere har været klar til. Og hvorfor endemålet handler om at ”besejre og destruere IS.”

Baggrunden er imidlertid ikke en umiddelbar trussel geostrategisk trussel mod amerikansk jord, understregede præsidenten. IS er nok en veludrustet og rig terrorgruppe, men ifølge CIA’s nyeste vurdering torsdag udgør organisationen ikke over 31.500 soldater og muligvis ikke flere end 20.000.  Det er derimod den uhørt aggressive og barbariske vold, som organisationen anvender sig af, der udgør en trussel mod menneskeheden, og IS’ mål om gennem vold at etablere et islamisk kalifat, der vil true stabiliteten og sikkerheden i hele regionen, der ligger til grund for præsidentens løfte om at destruere IS.

Præsidenten gjorde det også klart, at når IS truer USA verbalt samt halshugger kidnappede amerikanske gidsler, har organisationen erklæret krig mod USA, hvilket giver præsidenten ret til at slå tilbage i en militær aktion, der ikke kender til landegrænser. Derfor vil USA som noget nyt heller ikke udelukke militære aktioner ind i Syrien, om end der hverken i Irak eller i Syrien bliver tale om indsættelse af egentlige amerikanske kamptropper.

Det er et centralt princip i min tid som præsident, at hvis man truer USA, vil man ikke have noget sikkert helle

Barack Obama
USA's præsident

Derved adskiller denne militære aktion sig fra de tidligere krige i Irak og Afghanistan. Der bliver dog indsat yderligere 475 amerikanske soldater nu, hvis opgave det bliver at støtte irakiske og kurdiske styrker med trænings- og efterretningsopgaver.

Obama: Ikke en kamp mod islam
Obama understregede også i talen, at kampen mod IS ikke er en kamp mod hverken islam som religion eller den arabiske verden.

IS har dræbt flest muslimer og deres handlinger viser klart, at organisationen intet andet er end netop det: en voldelig organisation, der intet har med islam at gøre, lød det fra præsidenten, der kaldte nedkæmpelsen af IS for en del af USA’s krig imod terror.

Obamas plan falder i fire punkter:

Amerikansk luftoffensiv og støtte til syrisk opposition
”Ud over at beskytte vort personel, lokaliteter og flygtninge vil vi som noget nyt angribe IS, når de irakiske styrker er i offensiven,” sagde Obama. De amerikanske kampfly og droner bliver dermed en mere integreret del af Bagdads militære offensiv mod IS i både Irak og Syrien.

Kilder i Pentagon siger til Altinget, at amerikanerne ikke mener, at der eksisterer nogen egentlig grænse mellem de to lande mere, hvorfor kampen mod IS kan føres, uden at man behøver at afvente en egentlig formel bøn om hjælp fra præsident Assads styre i Damaskus.

Obama understregede i talen, at Assad aldrig vil blive en allieret for Washington.

”Han har mistet al legitimitet og kan aldrig genvinde den,” lød det.

Vil styrke og bevæbne oppositionen
USA vil satse på at styrke den såkaldt moderate syriske opposition – om end det kan blive nemmere sagt end gjort. 

Et faktum, der også påkaldte sig mange kritiske analyser efterfølgende i de amerikanske medier. Ikke kun fordi situationen i Syrien er så kaotisk, at det kan være svært at lokalisere, hvem der hvem i oppositionen, men også fordi præsidentens kovending på spørgsmålet kommer efter over to års pres fra både dele af State Department og Pentagon om at gøre netop det. Et pres som Obama tidligere har afvist med henvisning til, at den moderate opposition ikke var i stand til at udgøre en trussel mod Assad-regimet.

For at opfylde målet om at styrke og bevæbne oppositionen samt støtte en række nabolande i kampen mod IS vil præsidenten bede Kongressen om cirka en milliard dollar. Det er ikke klart, om denne afstemning vil finde sted før midtvejsvalget om otte uger.

Kontraterrorisme og humanitær indsats
Præsidentens tredje punkt har fokus på en palet af antiterrorforanstaltninger. Ud over det traditionelle efterretningsarbejde, som CIA i forvejen leder i regionen, vil præsidenten på næste fredag personligt stå i spidsen for et møde i FN’s Sikkerhedsråd.

Her vil gruppen på 10 kernelande i alliancen mod IS, blandt andet Danmark, også holde møde.  Det er endnu uvist, om den danske udenrigsminister Martin Lidegaard vil være i stand til at deltage i mødet, om end der arbejdes på sagen.

På fredagens dagsorden står blandt andet en drøftelse af måder, hvorpå man kan sætte en prop i pengestrømmen til IS, samt tiltag, der kan gøre det sværere for vestlige unge IS-sympatisører at tilslutte sig terrorgruppen. Det første vil blandt andet involvere appeller og initiativer over for oliesheiker fra de rige golfstater. Det andet handler også om en indsats i USA. Cirka 100 unge amerikanere har meldt sig under IS’ sorte faner.

I Danmark udgør tallet cirka 100, siger Politiets Efterretningstjeneste (PET), der ikke vil oplyse om det tilsvarende antal i Irak. Ud af de 100, der er taget til Syrien, er mindst 15 blevet dræbt.

De såkaldte ”Foreign Fighters” udgør en betydelig del af IS’ styrker. Ud af de angiveligt 2000 medlemmer anslås 500 at være fra Storbritannien, der huser et betydeligt antal radikaliserede unge muslimer.

Det var efter alt at dømme også britiske ekstremister, der stod bag halshugningen af de to amerikanske journalister, James Foley og Steven Sotloff. I flere europæiske lande – herunder Norge, Storbritannien og Danmark - diskuterer politikerne lige nu tiltag, blandt andet mulig inddragelse af pas eller fratagelse af statsborgerskab som sanktioner for aktiv støtte til terror.

Humanitær hjælp til fordrevne religiøse mindretal
Obamas sidste punkt, det fjerde, handler om humanitær hjælp til de mange fordrevne grupper af religiøse mindretal, der lige nu er flygtninge over alt i Irak og i Syrien. Præsidenten understregede i den sammenhæng, at bistanden til minoriteter også inkluderer forfulgte sunni muslimer.

Dette er en vigtig strategisk komponent i den amerikanske strategi om at støtte en mere inklusiv irakisk regering, der på sigt kan fjerne grundlaget for den brede støtte til IS i den pressede sunnimuslimske befolkning.

Det er også et signal til den muslimske verden om, at USA ikke er på nogen form for religiøst korstog mod den arabiske eller islamiske verden.

Obama som Bush og Reagan
I USA var reaktionen på præsidentens tale i første omgang overvejende positiv. Det blev bemærket med en vis tilfredsstillelse i konservative og republikanske cirkler, at præsidenten benyttede sig af et ordvalg, der var langt mere aggressivt og sågar ”Bush-agtigt” som Frances Townsend, CNN’s sikkerhedspolitiske analytiker, anerkendende udtrykte det.

Townsend var medlem af det nationale sikkerhedsråd for præsident George W. Bush og er fortsat medlem af CIA’s rådgivende udvalg. En anden kendt republikansk røst, Newt Gingrich, kaldte talen for ”præsidentiel og udmærket.”

”Det er et centralt princip i min tid som præsident, at hvis man truer USA, vil man ikke have noget sikkert helle,” lød det fra præsidenten, der i samme omgang slog fast, at "Amerika, står for frihed, retfærdighed og værdighed. Det er værdier, som har ledet vor nation siden den blev skabt. Vi er stolte af at lede på den basis, og vi anerkender vort ansvar. Vore tidløse idealer vil forblive intakte, også efter at de, der ikke kan tilbyde andet end had og ødelæggelse, er forsvundet fra jordens overflade.”

Ordvalget var også – med Washington Posts sikkerhedspolitiske medarbejder Karen Tumultys ord – bemærkelsesværdigt, fordi det er en af de få gange, Obama synes at tilslutte sig ideen om den såkaldte amerikanske exceptionalisme, der betyder, at USA er et særligt udvalgt land i verden, skabt til at skabe fred og frihed globalt. Det er en tro, som Obama tidligere flere gange har sat spørgsmålstegn ved validiteten af i en tid, hvor andre magter, særligt Kina, truer USA’s globale hegemoni, men som altid er populært i befolkningen, der traditionelt forventer patriotiske toner fra deres leder.

En anden medarbejder ved Washington Post, politisk chefanalytiker Chris Cillizza, kaldte tonen i talen for ”tæt på noget, Ronald Reagan ville have syntes om" og roste præsidenten for dennes evner som ”chefberoliger (Reassurerer-in-chief)”, al den stund Obama med talen både fik forklaret amerikanerne, hvad IS overhovedet er – noget de fleste borgere ikke ved – samt understreget, at han går i krig uden at bringe USA ind i en ny landkrig i Mellemøsten - noget der er stor modstand mod i befolkningen. Også uanset at støtten til luftangreb er betydelig, i de fleste meningsmålinger er den nu oppe på over 65 procent.

Talen splitter republikansk parti
Reaktionerne på talen var, ganske som forventet, blandede.

I det republikanske partis ledelse ønsker man at bakke præsidenten op i hovedtrækkene. Både fordi der traditionelt er enighed på tværs af fløjene i udenrigspolitikken, og fordi kritikken af præsidenten for ikke at foretage sig noget har været omfattende, hvilket gør det utroværdigt ikke at rose ham, når han fremlægger en plan.  Den republikanske leder af Repræsentanternes Hus John Boehner sagde således efter talen torsdag, at republikanerne vil ”samarbejde med præsidenten”, og at han selv er ”klar til at give præsidenten det mandat, han ønsker”.

Der var dog flere høge i partiet – eksempelvis senator John McCain – der ikke brød sig om, at præsidenten forlods udelukker indsættelsen af amerikanske landtropper, som denne gruppe mener kan blive nødvendig i det lange løb, hvis man skal udradere IS.

Derudover huser partiet et højtråbende mindretal af libertære isolationister med kritikere som Rand Paul og senator Ted Cruz i spidsen. De mener ikke, at USA skal trækkes ind i en konflikt, som de ser som en strid imellem religiøse grupper og nabolande, der ikke truer USA.

”Endnu en dum krig”
Dette synspunkt deles af et mindretal i det demokratiske parti, samt af visse analytikere.

I tidsskriftet Foreign Policy kaldte professor fra Georgetown University Rosa Brooks, der er tidligere udenrigspolitisk seniorrådgiver i Obama-regeringen, eksempelvis de aktueller planer for ”en ny, dum krig” med henvisning til Obamas tidligere udsagn, om at han ikke var ”imod alle krige, kun de dumme”.

Brooks’ kritik handler dels om, at IS ikke truer USA, om at andre (regionale) aktører vil være bedre til at nedkæmpe IS, end USA vil være, om frygten for at nye amerikanske bombetogter vil skabe mere radikalisering og anti-amerikanisme, samt endelig om at ”doktrinen om præventive militære aktioner er endnu et søm i ligkisten for det skrøbelige kollektive sikkerhedssystem, som er bygget op efter Anden Verdenskrig”.

Brooks mener også, at præsidenten er blevet tvunget til at handle på grund af en hysterisk folkestemning i USA – oppisket af medierne – der baserer sig på en forståelig vrede over halshugningen af to amerikanske journalister, men som hun skriver:

”Hvis vi vil gå i krig mod grupper, der halshugger mennesker, så er det en foretrukken metode hos de mexicanske narkokarteller, som tilmed er langt tættere på os.”

Hun tilføjer også ironisk, at USA’s allierede, Saudi Arabien, er ”langt gladere for halshugninger, end IS er,” samt stiller spørgsmålstegn ved, om ikke Ruslands præsident Vladimir Putin på sigt udgør en langt større trussel mod Amerika på den globale scene.

Pengene skal på bordet
Akademiske indvendinger fylder imidlertid ikke meget i folkeopinionen her og nu. Det dominerende narrativ er, at IS er en trussel, der er lige så alvorlig som al-Qaeda, og at Obama bliver nødt til at handle dels af humanitære grunde, dels for at befæste USA’s ry som den supermagt, man ikke kan udfordre ustraffet. Samt for at markere, at en bred alliance af ikke blot vestlige stater, men også nøglelande i den arabiske verden, ikke kan leve med fremvæksten af en ny terrororganisation.

I de kommende uger vil det stå klart, hvor effektiv alliancen ender med at blive, samt hvor bred en opbakning, præsidenten kan få til finansieringen af sin strategi.

Den militære del kan han klare uden Kongressen – i første omgang i hvert fald. Hvis der skal penge nok på bordet, slipper lovgiverne ikke for at involvere sig.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.