Analyse: USA har ingen strategi i Syrien endnu

”Vores besked til dem, der udøver vold mod vore borgere er enkel: Amerika glemmer ikke, vi kan slå til over alt, vi er tålmodige, og retfærdigheden vil ske fyldest”.

Sådan sagde Barack Obama, da han tirsdag i denne uge talte til krigsveteraner forsamlet til årsmøde i ”American Legion” i byen Charlotte, North Carolina. Præsidenten henvendte sig direkte til de medlemmer af Islamisk Stat (IS), der ugen før havde udsendt en grufuld video, der dokumenterede drabet på den amerikanske fotojurnalist, James Foley.

”Vi har bevist, igen og igen, at vi gør, hvad der er nødvendigt; vi handler overfor dem, der skader os. Vi gør, hvad der er nødvendigt for at beskytte vort territorium. At udrydde en kræftsvulst som IS er ikke nemt og går ikke hurtigt, men tyranner og morderes hadefulde ideer vil i det lange løb aldrig kunne stå distancen over for dem, som står sammen for at forsvare den sikkerhed, værdighed og frihed, som er ethvert menneskes fødselsret,” fortsatte præsidenten.

Talen kom, efter at IS i denne uge slagtede hundredevis af tilfangetagne syriske soldater og lagde videodokumentation ud på nettet af drabene. På samme måde måtte en gruppe tilfangetagne kurdere i den irakiske by Mosul bevidne halshugningen af en af deres landsmænd, også på video og klædt i orange fangedragter af samme type som den, Foley var iført.

Den amerikanske journalist fik skåret halsen over med et budskab om hævn over USA’s militære handlinger i Irak og med truslen om at henrette endnu en kidnappet amerikansk journalist.

USA startede luftbombardementerne mod IS i Irak tidligere i august måned - dels for at undsætte amerikansk personel og sikre diplomatiske faciliteter i regionen, dels for at komme omkring 40.000 forfulgte mennesker fra det religiøse mindretal yazidierne, der var flygtet op på Sinjar-bjerget i Nordirak, til undsætning.

Nej tak til alliance med Assad
De amerikanske angreb, der bidrog til en mindre svækkelse af IS, fik den sikkerhedspolitiske heksekedel i kog både i de traditionelle medier og i blogosfæren - især i Washington, DC, der er overbefolket med politikere, NGO’er, tænketanke og ikke mindst Mellemøsten-eksperter. Især fordi de grufulde og oprørende massedrab ufortrødent fortsatte, og fordi USA i kombination med angrebene og den humanitære undsætning også satte øget gang i træning og våbenleverancer til Vestens nye foretrukne allierede, kurderne. Det samme gjorde flere andre vestlige regeringer.

Diskussionerne om, hvorvidt man kunne komme IS til livs fra luften, eller om amerikanerne ville blive nødt til at deployere ”boots on the ground” nåede at eskalere i samtlige medier, samtidig med at en parallel diskussion om, hvad det endelige mål med den ”nye krig mod terror” egentlig gik ud på, også fyldte op i de amerikanske mediers udenrigsdækning.

Kunne udslettelsen af ”kræftknuden IS”, som Obama udtrykte det, eksempelvis betyde, at USA ville forfølge gruppens soldater helt ind i Syrien? Og ville amerikanerne – med loyal støtte fra de store europæiske allierede, herunder Danmark – hermed risikere at havne i en situation, som for blot seks måneder siden syntes 100 procent utænkelig, nemlig, at man ville blive nødt til at danne en form for alliance med Syriens uglesete diktator og tyran, Bashar Assad?

”Absolut ikke”, lød det prompte fra både britiske og amerikanske regeringstalsmænd, der understreger, at både USA og Storbritannien ønsker Assads afgang. Strategien er – som i Irak – at man kun i det lange løb kan få fred i den plagede region, hvis begge lande vælger regeringer, der er inkluderende, og som kan række ud mod alle de stridende religiøse og etniske grupper i en kurs, der handler om forsoning og sameksistens, frem for brutalitet og forfordeling af sine egne.

Kongressen på banen?
Mens de faste fronter i udenrigs- og sikkerhedspolitikken bruste op i omdrejninger igen, lød kritikken af præsidenten igen fra republikanerne. Veteranen John McCain, der fortsat tegner den neokonservative fløj i det republikanske parti, kritiserede præsidenten for at være valen, uklar og langsom.  Konservative akademikere, som eksempelvis Kori Schake fra tænketanken Hoover, bemærkede i Foreign Policy, at ”Obama regeringen skam har fundet sin Store Strategi: ”Step Away, Do Nothing, Pat Self on Back.”

Fra det modsatte hjørne lød der advarsler fra den libertære Rand Paul, der i en artikel i Wall Street Journal udpenslede alle de utilsigtede konsekvenser af uhæmmet amerikansk interventionisme, mens fredsfløjen i det demokratiske parti bævede ved tanken om endnu en runde med udsendelse af amerikanske unge i uniform til krige i fjerne egne af verden.

En fjerde gruppe, bestående af både demokrater og republikanere, pressede onsdag på i et fælles officielt brev til Det Hvide Hus for at Obama sikrer sig opbakning fra Kongressen, hvis han skal ”i krig mod ISIS”. De tre medlemmer af Repræsentanternes Hus, Barbara Lee fra Californien, Walter Jones fra North Carolina og James McGovern fra Massachusetts, skriver, at ”dette er seriøse planer, som kræver en debat i kongressen og en afstemning, hvis de skal føres ud i livet.”

Amerikanerne bakker op om luftangreb
Samtidig formåede de rædselsvækkende scener fra Syrien og Irak – med Foleys henrettelse som begyndelsen og torsdag med flere horrible videoer af barbariske massehenrettelser som det foreløbige lavpunkt – at vende folkestemningen.

Der er nu et solidt og blivende flertal i den amerikanske befolkning, der bakker op om en militær indgriben mod IS i Irak, så længe denne ikke inkluderer landtropper.

I en ny HuffPost/YouGov poll stod det i denne uge klart, at 66 procent af amerikanerne nu er tilhængere, mens blot 20 procent er imod luftangrebene. I en tidligere måling af samme slags i august svarede 58 procent, at de gik ind for militær indgriben, mens 24 procent var modstandere. Blandt registrerede demokrater og registrerede republikanere er opbakningen hele 75 procent. Samtidig er modstanden mod en ny landkrig imidlertid også betydelig. 56 procent imod og blot 20 procent for.

50 danske soldater i kamp
I løbet af ugen ledte den optrappede kamp mod IS også til enighed i Danmark, da alle Folketingets partier onsdag stemte ja til at sende et Hercules C-130J -fly til Irak. Flyet skal transportere våben og materiel til regeringen og indgår i den USA-ledede indsats med at levere våben, ammunition og materiel til de irakiske regeringssoldater. Flyet lettede torsdag med 50 mand fra Flyvestation Aalborg med kurs mod Irak via Cypern.

Den danske forsvarsminister Nicolai Wammen siger til danske medier, at “man har set, hvordan IS har lavet massehenrettelser, voldtægter, og folk er solgt som slaver. Det er en kynisme, som ikke er set tidligere i det her århundrede, som udspiller sig netop der … Jeg synes, forsvaret kan være stolt over på meget kort tid at have gjort sig klar til denne opgave,”

Missionen er planlagt til at vare i 14 dage med mulighed for yderligere udsendelser af samme varighed. Det er første gang siden september 2012, at det danske forsvar sender folk til Irak. De 460 danske kampsoldater blev trukket hjem i august 2007 efter fire år i felten.

Obama: Intet hastværk
Så vidt Irak. I Syrien kan tingene tage længere tid.

Præsident Obama er kendt for en særdeles realpolitisk og velovervejet tilgang til sikkerhedspolitikken, og han har også flere gange ladet sine sikkerhedsrådgivere forstå, at han er utilfreds med flere lande i regionen, der ifølge Det Hvide Hus ikke gør nok for at bekæmpe IS, men tværtimod er under amerikansk mistanke for at støtte dem med penge eller våben.

På det seneste pressemøde om sagen, der fandt sted torsdag, understregede Obama, at om end han har bedt sit embedsværk om at forberede scenarier for militære operationer mod IS i Syrien, så er planerne ikke færdige endnu.

”Jeg er ikke interesseret i forhastede konklusioner. Vi har ikke nogen strategi endnu. Det, jeg har set i visse medier, tyder på, at nogen har konkluderet lidt for vidtgående, når man betænker, hvor vi er på nuværende tidspunkt,” lød det fra Obama, hvis skødesløse ordvalg førte til en forudsigelig og omgående negativ Twitterstorm; og som efterfølgende gav de konservative nyhedsmedier, især Fox News, noget at tale om. Det er ikke ofte, at en siddende amerikansk præsident udtaler ordene ”vi har ikke nogen strategi endnu.”

Samtidig løb der i Washington hele ugen rygter om en helt ny trussel fra IS, nemlig, at de islamistiske ekstremister angiveligt skulle have en plan i støbeskeen om at dræbe paven. Den italienske sikkerhedstjeneste tager ingen chancer og melder om forhøjet sikkerhedsberedskab i Rom.

Truslerne, der blev offentliggjort i starten af denne uge, kommer efter, at Italiens parlament godkendte et forslag om at sende våben til de kurdiske peshmerga tropper, der er førende i kampen mod IS. Godkendelsen fulgte et forslag fra landets premierminister, Matteo Renzi, der fremsatte tilbuddet under et statsbesøg til Irak tidligere i august.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington, DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.