Analyse: USA's støtte til Iraks al-Maliki vakler

WASHINGTON DC - Den eskalerende krise i Irak truer med at hive verdens førende supermagt tilbage i borgerkrigens inferno, to år efter USA's sidste tropper forlod det krigshærgede land. 

Torsdag annoncerede Obama, at USA sender militære rådgivere til USA, men samtidig slog han fast, at USA's indsats ikke bliver med landtropper: 

"Der er ikke behov for en militær løsning på situationen i Irak. Og slet ikke en løsning, der er ledet af Amerika," sagde Obama på et pressemøde, hvor han talte om "de dybe ar efterladt af USA's krig i Irak".

Han understregede gentagne gange, at USA meget nødig vil involveres, og slog også fast, at "denne konflikt kan i sidste ende kun løses af irakere."

Amerikanske specialstyrker til Irak
Men mindre end landtropper kan gøre det i første omgang.

USA sender nu op mod 300 såkaldte Grønne Baretter - militære rådgivere - afsted, ligesom amerikanerne også vil forsyne de irakiske sikkerhedsstyrker med yderligere militært udstyr. Rådgiverne slutter sig til 275 amerikanere, der allerede er ankommet til landet, og som vil blive placeret i og omkring Irak for at bistå USA's ambassade i Bagdad samt de talrige amerikanske kontraktansatte, der i dag opererer fortrinsvis i hovedstaden.

De militære rådgivere skal hjælpe irakerne med at skabe en række operative centre i Bagdad og i det nordlige Irak. Disse centre skal ud over at dele efterretninger koordinere planlægningen af kampen mod den ekstremistiske, militante organisation ISIL (den Islamiske Stat i Irak og Levanten), som i de seneste uger har underlagt sig en række byer i det nordlige Irak - herunder nøglebyerne Tikrit og Mosul, Iraks næststørste by - og som er på fremmarch mod landets hovedstad.

Beslutningen er taget efter stigende pres fra regeringen i Bagdad, der åbent har appelleret til Washington om at komme dem til undsætning i kampen mod ISIL. Beskeden er imidlertid klar fra både Pentagon og præsidenten: selvom bistanden fra USA i første omgang består af personale, rådgivning og træning, kan der kommer militære aktioner på et senere tidspunkt i form af luftangreb, sandsynligvis fra ubemandede droner.

Det kan dog vise sig at være vanskeligt at kvæle oprør fra luften, hvis de militante krigere vælger at blande sig med civilbefolkningen. Obama understregede imidlertid torsdag, at han er klar til at godkende "målrettede og præcise" angreb, "hvis situationen på stedet kræver det".

Stabilitet og forsoning ønskes
Først og fremmest er USA dog interesseret i at skabe en mere stabil og langtidsholdbar løsning på konflikten. Og her er det store spørgsmål, hvorvidt Nouri al-Maliki - Iraks premierminister - er manden, der kan stå i spidsen for et mere inkluderende styre.

"Testen herpå ligger lige foran ham og andre irakiske ledere," fastslog Obama torsdag. 

Den amerikanske præsident vendte flere gange tilbage til konklusionen om, at Iraks fremtid i sidste instans hviler på de politiske lederes vilje til at omfavne et mere rummeligt politisk system

Konkret håber Amerika, at den shiadominerede regering, der hidtil har marginaliseret landets sunnimuslimer og forfulgt deres repræsentanter, kan afløses af en nydannet samlingsregering, der repræsenterer landets tre dominerende etnisk-religiøse grupper: shiaer, sunnier og kurdere.

Udenrigsminister John Kerry forventes at rejse til Irak snart, formentlig i den kommende uge, for at presse på for skabelsen af en sådan løsning.

Hvornår trækker USA støtten til al-Maliki?
Det store spørgsmål er, om Washington reelt allerede har tabt tålmodigheden til al-Maliki.

Obama sagde kort selv torsdag, at "det er ikke vores opgave at vælge Iraks ledere," men samtidig lød der en kun let indpakket advarsel til styret:

"Det er kun ledere, der formår at regere via en inkluderende dagsorden, som vil være i stand til virkelig at bringe det irakiske folk sammen og hjælpe dem igennem krisen," sagde Obama.

Formanden for Senatets Efterretningsudvalg, Dianne Feinstein, formulerede sig mere ligeud af posen onsdag under en høring i Kongressen:

"Hvis man skal have en forsoning i Irak, må man sige det ærligt: Malikis regering må gå af." 

Blandt USA's allierede i regionen vokser presset også for at komme af med al-Maliki. Både Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater har ifølge amerikanske medier og arabiske diplomatiske kilder i Washington opfordret USA til officielt at trække støtten til Maliki tilbage: visse af landene har stillet premierministerens afgang som et krav, hvis der skal ankomme hjælp til bekæmpelsen af ISIL fra golfstaterne.

Og det er ikke kun al-Malikis sunnimuslimske modstandere, der ønsker ham hen, hvor peberet gror. Flere af premierministerens tidligere kurdiske og shiitiske allierede taler nu åbent om, at en tredje embedsperiode er udelukket. Og det er disse stemmer, der findes i vide kredse i den irakiske politiske klasse, som amerikanske embedsmænd også har holdt diskrete møder med over de seneste dage for at blandt andet at diskutere premierministerens fremtid.

Blandt mulige kandidater til posten som ny premierminister er tidligere vicepræsident Adel Abdul-Mahdi, der er fransk uddannet økonom og shiamuslim, samt Ayad Allawi, en verdslig shiamuslim der bestred posten som Iraks første premierminister efter afsættelsen af Saddam Hussein.

Fra ISIL selv lød reaktionen fredag morgen, at USA's beslutning om at bistå regeringen i Bagdad blot vil forværre situationen. Sheik Ali Hatem al-Suleiman, hvis mænd er involveret i det sunnimuslimske oprør, fastslår over for AP, at "volden kun slutter, hvis al-Maliki går af".

Forsigtige demokrater
I det amerikanske politiske system er der langt fra enighed om, hvad USA skal foretage sig, og de dybe uenigheder går til en vis grad på tværs af partiskellene.

Dog er der blandt demokrater mestendels forsigtig opbakning til præsidenten, der pt. kæmper med elendige meningsmålinger. 

Således var den opkommende stjerne og demokratiske senator Tim Kaine fra Virginia positiv over for en "begrænset amerikansk militær støtte til de irakiske styrker". Fra minoritetslederen i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lød der dog advarsler til Det Hvide Hus om udsendelsen af selv et lille kontingent militære rådgivere til Irak:

"Jeg tror, ​​man er nødt til at være forsigtig med at sende specialstyrker, fordi tallet af udsendte har det med at vokse," mente hun.

Republikanske bud varierer vildt
Fra republikanerne lyder der mange bud. Den tidligere vicepræsident Dick Cheney har været ude med riven i mange medier og efterlyst et håndfast amerikansk svar, der udløste reaktioner fra Det Hvide Hus, rækkende fra forbitrelse til latterliggørelse.

"At være på den modsatte side i en diskussion med Dick Cheney om en krig i Irak må være tæt på en anbefaling om, at man er på rette vej," lød det f.eks. fra Obamas afgående pressetalsmand, Jay Carney, onsdag. 

Cheney står dog ikke alene - fra røster som senatorerne John McCain og den udenrigspolitiske nestor Lindsey Graham lyder der også krav om en mere håndfast og substantiel indgriben - om end ingen indtil videre har ytret krav om landtropper. Den republikanske formand for Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, Ed Royce, anbefaler angreb fra luften, mens den libertære fløj i partiet, i form af senator Rand Paul, ønsker, at USA skal holde sig helt ude af konflikten.

Boehner: Passiv Obama skaber grobund for terror
Uenigheden internt afholdt dog ikke lederen af republikanerne i Kongressen, John Boehner, til at benytte krisen som endnu en anledning til et frontalangreb på Obama:

"Vor præsidents manglende evne til handling har ikke blot medvirket til den blodigt alvorlige konflikt i Irak i dag, men også til udviklingen i Libyen og i Egypten," lød det.

Republikanerne mener, at det, de kalder præsidentens "internationale passivitet", der bl.a. inkluderer den manglende støtte fra USA til den moderate opposition i Syrien, har skabt grobund for en vækst i al-Qaeda og grupper, der sympatiserer med terrorgruppen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC