Analyse: Ydmyg Hillary Clinton lancerer markant anderledes kampagne end i 2008

2016: Hillary Clintons valgkampagne er startet med et solidt fokus på den amerikanske middelklasse. Det handler ikke om hende, men om vælgerne, lyder budskabet. Hun er – med præsident Obamas ord – en formidabel kandidat. Vi ser nærmere på valgvideoen, de næste ugers planer og kvinden bag det hele.

Hillary Clinton annoncerede søndag aften dansk tid, at hun kæmper for at blive demokraternes præsidentkandidat i 2016. Obama sagde kort forinden, at hun er en formidabel kandidat.
Hillary Clinton annoncerede søndag aften dansk tid, at hun kæmper for at blive demokraternes præsidentkandidat i 2016. Obama sagde kort forinden, at hun er en formidabel kandidat.Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Annegrethe Rasmussen

WASHINGTON DC – Så blev det langt om længe offentligt: Hillary Clintons kampagne frem mod 2016 er startet.

Meddelelsen kom via en valgvideo, der blev lagt ud på Twitter søndag, hvor den tidligere førstedame og udenrigsminister understreger hovedbudskabet i sin kampagne: Den amerikanske middelklasse skal have et løft, og den økonomiske ulighed skal gøres mindre. 

Filmen anslår en helt anden kampagnestil, end da hun stillede op i 2008. Hovedbudskabet er, at hun er i kontakt med vælgerne, som hun også agter at bruge den første måned af sin kampagne på at lytte nøje til. 

Signal: Arbejde for at fortjene vælgernes tillid
Videoen – der er på 2.18 minutter – signalerer åbenhed og ydmyghed. Den er velproduceret og viser end ikke Clinton før efter 1.35 minutter. I stedet ser man en lang række billeder af børn, unge, familier i alle aldre, alle farver og en lille lydstump på spansk. Et homo-par. En gravid kvinde.

Det er en historie, der minder om en reklame eller musikvideo. Den signalerer åbenhed og diversitet og er befolket med "rigtige mennesker, ikke skuespillere". Videoen er nøje tilpasset de unge vælgere og de sociale medier, der er afgørende for alle valg i USA.

Budskabet kunne i stil ikke være mere forskelligt end "I am in it to win it", som var åbningsreplikken i 2008. Her stod hun selv, ikke amerikanerne, i centrum. I dag er Hillary Clinton mere ydmyg, og videoen signalerer, at hun har forstået kritikken fra sidst, og hvorfor hun tabte i 2008 til Obama: Hun skal arbejde for at fortjene folkets støtte.

I takt med den nye stil vil hun heller ikke fremlægge sin store plan i de første uger af kampagnen. I stedet vil hun holde en lang række mindre møder først – i forsamlingshuse, vuggestuer, børnehaver, private hjem, universiteter, cafeterier (diners) og coffee shops.

Her vil hun tale med vælgerne om mere nære ting: folks lønninger, vigtigheden af at udvide børnefamiliers muligheder for at få deres børn i gode daginstitutioner tidligt og initiativer, der vil gøre det billigere at tage en videregående uddannelse. Først en måned senere vil hun holde en stor tale og fremlægge sin store plan – sin vision for Amerika.

Det handler ikke om Hillary – det handler om folket
Hendes kampagnemanager, Robby Mook, der endnu ikke var udnævnt søndag, fortalte tilsvarende denne uge reportere i New York, at den interne organisering vil sætte "teamwork, diversitet, disciplin og ydmyghed" i højsædet som de bærende værdier.

I 2008 var hendes kampagne præget af intern uenighed og et elendigt arbejdsmiljø – noget, som hun ifølge kilder har gjort meget for at undgå en gentagelse af.

Ved mødet i sidste uge uddelte Mook et memo til kampagnestaben med titlen "We are Hillary for America", der uddybede beskeden.

"Kampagnen handler ikke om Hillary Clinton eller om os — den handler om den helt almindelige amerikaner, som forsøger at skabe et bedre liv for sig selv og sin familie."

Det er stadig økonomien, stupid
Den 67-årige tidligere senator for New York står på ryggen af partifællen Barack Obama, en præsident, der nok er upopulær, men som ikke desto mindre afleverer en amerikansk økonomi i langt bedre form, med faldende arbejdsløshedstal (5,5 procent i marts) og stigende vækst, end i 2009, da han blev indsat første gang.

Og hendes bebudede strategi ligner da også til forveksling Obama-kampagnen fra 2012. Dengang understregede præsidenten, at vælgerne havde valget mellem to samfundsmodeller: demokraternes fokus på middelklassen og republikanernes ønske om at beskytte de rigeste amerikanere og vende tilbage til den økonomiske politik, der resulterede i finanskrisen og kollapset af den globale økonomi i 2008.

Hillary Clinton er i en vis forstand også vendt tilbage til det berømte slogan, der blev hendes mand, Bill, til del, da han stillede op i 1992: "It's the economy, stupid." For problemet er ikke, at USA's økonomi skranter, men at væksten er så ulige fordelt.

"Vækst uden velstand" skal forvandles til "vækst og velfærd for alle, der vil yde". Hvilket igen lyder velkendt, hvis man et øjeblik sammenligner med de danske valgslogans, der for tiden bliver sendt i cirkulation op mod det nært forestående folketingsvalg.

Hillary har i øvrigt ladet forstå, at hun agter at tilknytte Bill som uformel rådgiver for hendes kampagne. Ud over at det er naturligt med ægtemandens egne otte års erfaringer som præsident, skader det heller ikke, at Bill Clinton i dag er den mest populære politiske skikkelse i Amerika. På trods af sine velkendte problemer med af og til at styre sit temperament er han fortsat mere populær end Hillary, der ofte bliver betegnet som en mere polariserende figur i amerikansk politik.

Pæne popularitetstal
Den tidligere førstedame er imidlertid langtfra så kontroversiel, som hun var engang. USA har forandret sig og intet tyder på, at det brede flertal af amerikanere har noget imod tanken om en kvindelig præsident i dag. 

Et komfortabelt flertal på 57 procent af amerikanerne svarer, at de ville være "stolte eller ret stolte" af at have hende som deres præsident og commander-in-chief. Og om end dette tal er noget under de imponerende 69 procent, hun kunne fremvise som sin personlige popularitets-rating i september 2011 som udenrigsminister, er det fortsat et solidt forspring ned til enhver anden kandidat, uanset om vedkommende måtte være republikaner eller demokrat.

De unge vælgere, som demokraterne tidligere har haft gode erfaringer med at få hevet til stemmeurnerne, og som var en af de afgørende faktorer i Obamas valgsejre i 2008 og 2012, har heller ingen erindringer om 1990'ernes aktive, upopulære førstedame og hendes kuldsejlede sundhedsreform. De husker mest af alt hendes tid som udenrigsminister, hvor hun alt i alt gjorde en god figur med en hård sikkerhedspolitisk linje.

Amerikanske politiske analytikere ser hende rutinemæssigt som en 'høg', hvilket altid er en fordel for en demokrat, fordi forventningen om det modsatte ligger lige for. I sine erindringer, der udkom sidste år, "Hard Choices", fortæller hun da også åbent om en uenighed, hun havde med præsidenten om, hvorvidt USA skulle bevæbne den moderate syriske opposition til præsident Bashar Assad. Hillary Clinton (og Pentagon) mente, at USA burde bevæbne oppositionen, men præsidenten og hans rådgivere i Det Hvide Hus sagde ifølge bogen nej.

I dag ligger hendes personlige popularitetsmålinger på pæne 48 procent (hendes negative tal er 46 procent). De mange målinger, hvor hun bliver sammenlignet med en række republikanske kandidater, giver imidlertid et første fingerpeg om, at hun langtfra kan tage en sejr i 2016 for givet.

I en måling fra torsdag i denne uge udført af det ansete institut "Quinnipiac University Poll" står den nyligt erklærede republikanske håbefulde kandidat Rand Paul lige med eller slår Clinton i de vigtige svingstater Iowa (Paul 43 - Clinton 42) og Colorado (Paul 44 - Clinton 41), mens hun vinder i Virginia (Clinton 47 - Paul 43).

Opbakning fra Obama
En ting kan Clinton imidlertid tage for givet, som hun ikke kunne i 2008: Det er stort set umuligt at opdrive en troværdig kandidat i det demokratiske primærvalg. Venstrefløjen sukker over, hvad de ser som en alt for højreorienteret og kalkulerende type, som ifølge nogle er en høg i sikkerhedspolitikken og i lommen på Wall Street, som hele familien Clinton historisk har haft og stadig har et nært og hjerteligt forhold til. Men de liberale har ikke en troværdig kandidat at hænge deres lyserøde hat på. Intet tyder på, at den populære senator Elizabeth Warren kan overtales til at gøre et forsøg, og Marylands tidligere guvernør Martin O'Malley og vicepræsident Joe Biden er næsten usynlige i meningsmålingerne.

Clinton kan dertil lægge usædvanligt rosende udtalelser fra den siddende præsident. Ikke en formel anbefaling, men tæt på. Og hvad Obama sagde om hende ved et pressemøde i Panama i den forgangne uge vil muligvis være det tætteste, præsidenten kommer herpå, eftersom han tidligere har udtalt, at han ikke agter at blande sig i sit partis primærvalg. 

"Hun var en formidabel kandidat i 2008. Hun var en fabelagtig støtte, da jeg selv stillede op. Hun var en fremragende udenrigsminister. Hun er min ven. Og jeg tror, ​​hun vil være en fremragende præsident," lød det fra Obama, som fortsatte:

"Jeg er sikker på, at når hun først har taget sin beslutning om at stille op, vil hun have en meget klar vision om, hvordan vort land kan bevæge sig fremad … og at hendes tidligere rolle som udenrigsminister har forberedt hende meget godt til at håndtere alle samtaler og debatter om udenrigspolitik … hun vil have nogle stærke budskaber at levere," meddelte præsidenten.

”At blive mormor har ændret mig”
Selv understreger Clinton - der mandag tager af sted til Iowa efterfulgt af New Hampshire, to afgørende svingstater, hvor hun fejlede i 2008 i førstnævnte – også med et andet billede, at hun er en anden kandidat i dag end for syv år siden:

"At blive mormor har fået mig til at speede op, frem for at sætte tempoet ned. Og fødslen af Charlotte (Chelsea Clintons førstefødte, red.) har fået mig til for alvor at tænke over, hvilket Amerika vi efterlader til vores børn."

Kilder fra kampagnekontoret i det østlige Brooklyn i hendes kampagne siger til Altinget, at Clinton også "vil slå aktivt på, at der en lyst til at bryde igennem glasloftet. Til endelig at få en kvinde ind i Det Hvide Hus".

Den kurs markerer også et markant brud med strategien fra 2008, og afspejler en beslutning, som inderkredsen rundt om Bill og Hillary har taget bygget på fokusgrupper og meningsmålinger, som klart viser, at kønsforskellen betyder meget lidt for vælgerne.

Derudover bygger beslutningen på en mere taktisk og praktisk overvejelse om at gøre en dyd ud af nødvendigheden og bruge det indlysende, nemlig at hun er en ældre kvinde, som en styrke frem for at ignorere det.

De amerikanske medier fik en forprøve på linjen, da Clinton talte ved kvindegruppen Emily Lists gallafest i New York i marts. Her blev hun akkompagneret af bølger af klapsalver, da hun addresserede forsamlingen og spurgte: "Har I ikke alle sammen lyst til en dag at se en kvinde som præsident for the United States of America?"

Det havde de. I 2016 får vi at se om hun kan levere varen. Den største udfordring bliver ikke hendes køn, men om hun magter at kødeliggøre sin vision om økonomisk forandring og håb om fremtiden på trods af sit medlemskab af det tætteste, USA kommer på royale familier eller dynastier: familien Clinton.

Hvis hendes modstander bliver et medlem af det andet dynasti – Bush-klanen – vil dette handikap blive relativt mindre betydningsfuldt. Til gengæld kan man ikke udelukke, at den helt almindelige vælger vil føle en vis frustration over, at der blandt 300 millioner borgere tilsyneladende findes to familier med nær monopol på politisk magt. En uamerikansk tankegang, der kunne give fælt bagslag i valgdeltagelsen.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.


Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barack Obama

Fhv. præsident, USA (Demokraterne)
Cand.jur. (Harvard 1991)

0:000:00