Ene kvinde i kurven: Kometen Carly Fiorina

WASHINGTON DC – Engang var Carly Fiorina en af USA’s mest magtfulde erhvervskvinder.

Det var dengang, hun stod i spidsen for den californiske teknologi-gigant Hewlett-Packard, men så blev hun fyret og fejlede i et forsøg på at blive valgt som senator for staten Californien, hvor hun tabte med et brag til den demokratiske Barbara Boxer.

Boxer gav hende tilnavnet "Carly Fail-orina” og skildrede hende som selve symbolet på og kødeliggørelsen af den grådighed, som hersker i IT-virksomhedernes Mekka, Silicon Valley.

Det er fem år siden og nu er Fiorina fremme i mediernes søgelys igen.

For efter en solid optræden i den anden store republikanske præsidentdebat – alle analytikere havde hende som den klare vinder – er den 61-årige Fiorina genopstået som et seriøst bud på en præsidentkandidat for det republikanske parti ved valget i 2016.

Seriøs på den måde, at den tidligere forretningskvinde godt nok fortsat hører til i den gruppe af tre outsidere, der aldrig har prøvet tjansen som folkevalgt politiker. Men til gengæld holder hun sig inden for den ganske vide normalramme for, hvad republikanske kandidater kan slippe af sted med at sige og fortsat have en reel chance for at vinde i november 2016. Og hendes tilslutning ligger lige nu på mellem 10-15 procent, alt efter hvilken måling man ser på.

Konservativ kølig passion
Men hvem er hun? De fleste danskere udenfor IT-verdenen vil ikke have hørt om hende før. Hun er først og fremmest den eneste kvinde i det 15 mand store felt, der pt. bejler til posten som republikanernes præsidentkandidat i 2016. Derudover er hun konservativ og en usædvanlig blanding af kontrolleret, kølig passion i sin fremtræden.

Hun ligger på den solide højrefløj i det republikanske parti med en udenrigspolitik, der er hårdtslående og i stil med den, der dominerede partiet under den sidste republikanske regering med George W. Bush i spidsen. Før den anden debat, der blev holdt i regi af CNN, havde hun imidlertid haft mere end svært ved at bryde igennem mediemuren.

Paradoksalt nok var det delvis den førende kandidat Donald Trumps fortjeneste, at hun løb af med sejren i den tre timer lange debat. For udover i august at have sagt – med en klassisk nedladende vending – at Fiorina ”gav ham hovedpine efter bare ti minutters snak", så havde Trump lige inden tv-debatten udtalt sig om hende til magasinet Rolling Stone. Her sagde han direkte,  at hun aldrig ville kunne blive valgt som præsident med det ansigt, hun slæber rundt på. Helt nøjagtig sagde han følgende:

”Can you imagine that, the face of our next president?! … I mean, she's a woman, and I'm not supposed to say bad things, but really, folks, come on. Are we serious?"

Et brag af en replik
Så da CNN’s moderator og ordstyrer for debatten, Jake Tapper, bad hende om at reagere på fornærmelsen, svarede hun ganske kontant og køligt: ”Jeg tror, at kvinder over hele dette land tydeligt hørte, hvad hr. Trump sagde.”

Da Trump fik lov til at svare igen, var han ukarakteristisk defensiv og mumlede blot, at han anså Fiorina for at være: ”smuk – en smuk kvinde.”

Det hjalp ikke stort. Sandsynligvis fordi svaret dels var nedladende og fortsat handlede om hendes udseende, dels fordi det var et klart nederlag, at han måtte trække i land.

Fiorinas replik modtog et solidt bifald – det gjorde Trumps ikke.

I resten af debatten afværgede hun ganske effektivt andre angreb fra Trump om hendes tid som administrerende direktør for HP, hvor hun præsiderede over fyringen af 30.000 medarbejdere. Hun gik også ud i et frontalangreb på demokraterne over partiets støtte til fri abort, som hun kaldte ”direkte ondt og i modstrid med alt, menneskeheden står for” med henvisning til en konstrueret film, der påstår at vise salg af dele af en hjerne fra et aborteret, men fortsat levende foster.

Filmen, der ikke er repræsentativ for organisationen, Planned Parenthood, som republikanerne ønsker at fratage al offentlig større, har vakt opsigt og bruges pt. som propaganda mod demokraterne. For de bakker op om NGO’en, som tilbyder sundhedsydelser til kvinder og familier med små børn, herunder aborter, der dog kun udgør en lille del af foreningens arbejde. Og med en elegant retorisk manøvre høstede Fiorina også et af aftenens største bifald, da hun kombinerede protesterne mod abort med en anden protest: støtten til den nye atomaftale med Iran, som præsident Obama med nød og næppe lige har fået igennem Kongressen.

Begge dele er udtryk for tandløse republikanere i Kongressen, sagde hun - og bidrog dermed til den øvelse, som en del af de andre kandidater også står for: et oprør mod egne rækker for ikke at være konservativ og konsekvent nok over for den demokratiske præsident - og for hermed at svigte den solidt republikanske kernervælger.

Sekretæren, der blev direktør
Selv om hendes tilslutning bedrede sig kraftigt efter debatten, er Fiorina dog fortsat en outsider – nu blot en mere synlig en af slagsen. Det er imidlertid ikke en position, der synes at bekymre hende synderligt. Man kan sige, at hun er vant til det. For på hvert trin i sin karriere, har Fiorina trivedes med rollen som en, der kom ind udefra. Som ung chef i telegiganten AT&T opdagede hun sit eget talent for salg indenfor en arbejdskultur, der ifølge hende selv ofte var både ”grov og sexistisk", da hun startede som telesælger. Og i 1999 blev hun - efter en succesrig børsnotering af firmaet Lucent Technologies, en ny afdeling i AT&T imperiet, som hun var med til at gøre til en succes - som 45-årig udnævnt til administrerende direktør for Hewlett-Packard. Dermed blev hun den første kvinde i USA, der blev sat i spidsen for en Fortune 20 virksomhed.

Hendes eminente evne til selvpromovering gjorde hende dog også ret upopulær, og hun var ifølge mange medarbejdere aldrig særlig vellidt i firmaet. Efter fusionen i 2001 med Compaq Computer, der delte vandene i HP’s bestyrelse, gik det galt for hende. Terrorangrebet 11. september 2001 og dot-com boblen, der brast, førte til en smertefuld konsolidering af det fusionerede firma, der blev tvunget ud i kæmpe omkostningsbesparelser og fyringer. Fiorina mistede sit arbejde i 2005  efter seks år på posten, da virksomheden havde mistet halvdelen af sin værdi på aktiemarkedet. Hun har imidlertid altid forsvaret sig med at Compaq fusionen rent faktisk reddede HP og at det var års dårlige beslutninger, der involverede andre topledere, som var skyld i nedturen. Under debatten anførte hun, at virksomheden blev ”fordoblet i størrelsen, og fik firedoblet sin vækstrate og likviditet. Vi tredoblede hastigheden indenfor innovation."

Fængende personlig historie
Siden har den særdeles veluddannede Fiorina, der har studeret fransk litteratur og også har en MBA, brugt sin betydelige formue – hun modtog over 42 millioner dollar i fratrædelsesgodtgørelse plus aktieoptioner og pension fra HP – til at forsøge at lancere en politisk karriere.

Hendes personlige historie er medrivende. Hun gik fra at være sekretær til administrerende direktør, og hun har overlevet både brystkræft og et bonusbarns død. Fiorinas mands datter, Lori, døde på grund af stofmisbrug i det samme år, som Fiorina selv fik konstateret brystkræft. Og mennesker, der overvinder personlige sorger og modgang, er traditionelt noget, der giver bonus i amerikanske valgkampe.

Det anses derfor som særdeles muligt, at hun – hvis hun fortsætter stilen, men ikke vinder – vil have betydelige chancer som vicepræsidentkandidat. Ikke kun fordi republikanerne har brug for en kvinde over for Hillary Clinton, men også fordi hun har ”outsider-rollen,” der er populær i det republikanske segment, som afskyer de etablerede politikere. Og hun er ekspert i netop at angribe Clintons person.

Fiorina har kaldt den tidligere udenrigsminister for ”en direkte utroværdig politiker, der ikke holder sig tilbage fra at lyve for vælgerne, hvis det passer ind i hendes egen politiske rævekage”, ligesom hun også har sagt, at  ”tragedien i Syrien” er  ”præsident Obamas og Hillary Clintons ansvar”.

Annegrethe Rasmussen er udenrigspolitisk korrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.